I den mørke skov af Gry Kappel Jensen

I den mørke skov af Gry Kappel Jensen, 2024. Turbine. Eventyrsagaerne 1. Antal stjerner: 5/5

Findes der hekse i virkeligheden og kan vi være helt sikre på at vi altid har hørt den sande historie at kende om hvem vi egentlig er? 

Nogle historier er mere uhyggelige end andre og nogle er faktisk mere sande end man lige går og tror. Søstrene Ava og Linn bor sammen med deres far i hus langt ude i skoven og hver dag må søstrene gå på jagt efter mad ude i området som agern til mel og birkebark, for deres far har svært ved at få det hele til at løbe rundt. Familien drømmer om at tage til Kejserens stad for ifølge de fattige folk i landsbyen tæt på skoven er der rigeligt af alting i den store by og her behøver ingen at sulte. Indimellem får de besøg af Gamle-Anna, som går rundt i området og spørger om hun kan få en bid brød og selvom søstrene ikke altid kan hjælpe så meget med mad, så har Gamle-Anna ofte nyheder og historier til dem: 

“”Det er en værre elendighed i landsbyen,” sagde Gamle-Anna og strakte sine korte ben, mens hun vippede fødderne op og ned. “Sidens sommerens høst igen slog fejl, har folk sultet. De siger, det er djævelskab, der er på spil.” 

“Jeg troede, det var regnen, der fik kornet til at rådne,” sagde Linn, der havde stillet sig hen ved siden af Gamle-Anna. 

“Men hvem påkaldte regnen, mit barn? Vi har aldrig haft så regnfuld en sommer. Ikke i mands minde,” sagde den fattige kone og slog misbilligende med tungen. “Nej, der er onde kræfter på spil. Folk siger, det er en heks, som har kastet en forbandelse over landsbyen. Og hvis vi ikke finder hende, vil ulykkerne kun fortsætte.” 

Ava rynkede brynene og gik over for at slå slåen for døren. Der gik jævnligt rygter om hekse i landsbyen, men det var mange år siden, at der var blevet set en. Alligevel var det bedst at være forsigtig.” 

Ikke længe efter Gamle-Annas besøg gør den lille familie sig klar til at rejse til Kejserens stad, men vejen er lang dertil og undervejs slår de lejr for natten i skoven. Da pigerne vågner tidligt om morgenen, er deres far væk og de må se om de kan finde vej gennem skoven og nå frem til den store by, men de kender ikke denne del af skoven og der er både mystiske lyde og fuglehoveder hængt op i træer på deres vej. Da Ava vågner efter endnu en nat i skoven, er Linn forsvundet og mens Ava leder efter lillesøsteren, finder hun et mystisk hus, som tilhører kvinden Nebula. Det går hurtigt op for Ava, at Nebula er en heks og i hendes hus bor der en flok børn, som er helt særlige og Ava finder ud af, at hun ikke kender hele sandheden om hvem hun egentlig er:  

“Nebula blev siddende stille lidt uden at sige noget. “Jeg er sikker på, du undrer dig over, hvad der skete,” sagde hun til sidst. “Jeg blev selv overrasket, jeg havde ikke forudset, at din kraft allerede var så stærk. Jeg burde have været bedre forberedt.” 

“Du…” sagde Ava og mærkede tårerne svide i øjnene, “du har forhekset mig.”

“Nej,” sagde Nebula roligt, “Kraften har levet i dig, siden du blev født, nedarvet fra din mor, det er ikke noget, jeg har gjort.” 

“Min mor var ikke nogen heks,” sagde Ava. “Du prøver at forpeste mine tanker med dine løgne, som du har gjort med de andre børn!” 

“Jeg lyver ikke for dig, Ava,” sagde Nebula. 

“Du løj om Linn! Jeg så hende, hun har det fint, og jeg vil have lov til at se hende!” 

“Bare fordi du ikke vidste, at din mor var en heks, betyder det ikke, at det er en løgn,” sagde Nebula. “Kraften nedarves fra mor til barn, som oftest fra mor til datter, men det sker også, at en søn får evnerne, som du kan se med Sigmund og Folke.” Hun rakte ud efter hende. “Lad mig se, om jeg kan mærke det, du gemmer på.” 

Men hvorfor er alle de her børn hos Nebula og hvor meget sandhed var der egentlig i de historier om hekse, som søstrene har fået fortalt hele deres liv? 


Jeg er helt vild med genfortællinger af både eventyr og klassikere og denne bog, som er den første i serien ‘Eventyrsagaerne’, er inspireret af folkeeventyr og her er det selvfølgelig ‘Hans og Grete’, som er inspirationen. Det er en virkelig spændende fantasyroman, som både er fuld af magi og mystiske hændelser, men også venskaber, søskendeforhold og ikke mindst identitet for søstrene har aldrig kendt hele historien om deres mor. Jeg glæder mig allerede til at den næste bog i serien kommer i starten af efteråret, som får titlen ‘Blod, sne og sod’ og den er inspireret af ‘Snehvide’.

Alt i alt en fantastisk velskrevet fantasyroman, som handler om et par helt særlige søstre, der både må finde ud af hvem de er og også at alt ikke er som det ser ud til at være. 

Leave a Reply