Ord fra en bibliofil

Denne weekend er der masser af krimiforfattere og forlag, som kigger forbi Horsens, da det er Krimimesse-tid og selvom der mest er fokus på voksenkrimier, så kan man rundt omkring på standene også være heldig at finde krimier til børn. Jeg er afsted begge dage, så sig endelig hej, hvis I ser mig. Jeg render nok lidt halvforvirret rundt med kamera om halsen og nok et par muleposer med bøger på skuldrene og måske en i hånden, hvis I møder mig inde i Magasinet.

Her i indlægget har jeg samlet et par af de allernyeste serier af danske forfattere til børn på mellemtrinnet og en enkelt, som også kan læses højt for børn i indskolingen.

De Berygtede af Sara Blædel og Emilia Rubæk

De Berygtede – Mysteriet om den blå dame & De Berygtede – Mysteriet i Sortemosen af Sara Blædel og Emilia Rubæk. Anmeldereksemplarer fra Politikens Forlag. Udgivet i hhv. 2025 og 2026. Antal stjerner: 4/5 og 4/5.

Er børn bedre til at løse mysterier end voksne og kan selv de modigste børn blive bange for hvad der kan ske, når det bliver mørkt?

Nogle børn er lidt sejere end voksne, når det gælder opklaring af mystiske hændelser og Cilla, Agger, Cuba og Havana er uden tvivl blandt de sejeste børn, der findes.

I den første bog tager de to søskende Cilla og Agger ned til deres mormor i Skovbjerg, som bor på gården Ingersminde ude ved en skov og her bor deres kusine Havana og deres fætter Cuba, når deres forældre er ude og rejse. Sommerferien er lige begyndt og de planer, som de havde med forældrene, er desværre blevet aflyst, men nede hos Mormor sker der heldigvis altid et eller andet spændende hvad enten børnene laver en lasso og får styr på gårdens får, mystiske biler ude i skoven og så kan Mormor nogle helt utrolige historier. Hun fortæller blandt andet børnene om Inger, som senere blev kaldt for den blå dame:

“- Inger arvede stedet fra sin far, og hun levede her helt alene i mange år.
Mormor sænkede stemmen, så de næsten måtte læne sig frem for at høre hende.
– Indtil en vinteraften, hvor hun forsvandt. Sporløst.
– Forsvandt? gentog Havana og så sig hurtigt over skulderen mod vinduet.
Et øjeblik var det, som om luften i spisestuen stod stille.
– Ja, forsvandt, sagde Mormor og nikkede langsomt. – Man fandt hendes frakke ved søen. Men aldrig Inger. Ingen så hendes nogensinde i live igen.
Et vindpust fik stearinlyset til at blafre voldsomt, så væggene bevægede sig som flimrende skygger.
Man siger, hun drukede, fortsatte Mormor.
– Men… man siger også noget andet.
– Hvad siger man?! udbrød de alle fire i kor.”

Det siges at det er Inger, som går igen og der er rygter om at det er fordi at hun vogter over noget. Der var rygter om et gavebrev, som handlede om hvem Ingers sted skulle gå til, men det er aldrig fundet. De fire børn bliver selvfølgelig nysgerrige af den historie og da de vil se om de kan få den blå dame at se, opdager de noget helt andet og de stopper ikke med at lede efter spor indtil at hele mysteriet om gavebrevet er løst. Men hvem er det, som kører ud i skoven og efterlader gådefulde kasser?

I den næste bog er det Cilla og Agger, som aflyser en weekendtur med deres forældre. De to søskende har nemlig modtaget et brev fra deres morfar, som er ude og sejle som skibskok og han beder dem om at holde øje med et forladt hus ude i Sortemosen nede ved deres mormor. Han har sendt dem en masse spændende grej, som de får brug for, hvis de tager ud til mosen sammen med deres fætter og kusine og ikke længe efter er de tilbage hos mormor på Ingersminde. Efter en nat nede i huset ved Sortemosen har de fire børn fundet ud af at der er nogen, der leder efter et eller andet og da de er tilbage i mormors køkken, er det Cilla, som først får nævnt noget om deres urolige nat for mormor:

“- Mormor, sagde hun. – Der var nogen, der luskede rundt i Sortemosen i nat.
– Med en lommelygte, tilføjede Havana for at bakke sin kusine op.
– Og vi hørte stemmer, sagde Agger, mens han tørrede smør af fingrene.
Deres Mormor hævede øjenbrynene en smule, men virkede ikke særlig overrasket. Hun tørrede hænderne i viskestykket og sagde roligt: – Så var det nok nogen, der var der for at lede efter skatten, nu, hvor det store hegn er væk.
Børnene stivnede.
– Skatten? gentog Cuba.”

Men er der mon en skat i Sortemosen eller er det bare en gammel røverhistorie? Og kan de fire børn løse endnu et mysterie i Skovbjerg?

Denne serie er sådan lidt som den gode, gamle serie De 5 af Enid Blyton, hvor en gruppe seje børn løser mysterier og jeg er helt vild med Rubæks farverige illustrationer, som I måske kender fra Souids ‘Sol over Indre By’ og Alineas letlæsningsbøger for blot at nævne et par steder, hvor I måske har set Rubæks streg. En virkelig fremragende krimi til børn, som er ligeså velskrevet og spændende som Blædels krimier til voksne. Den kan anbefales til højtlæsning fra 8 år og selvlæsning fra cirka 10 år.

Skyggedetektiverne af Andreas Boeskov

Skyggedetektiverne Sag #1 – Den forsvundne bror & Skyggedetektiverne Sag #2 – Skyggekartellet af Andreas Boeskov. Anmeldereksemplarer fra Politikens Forlag. Udgivet i hhv. 2024 og 2025. Antal stjerner: 5/5 & 4/5.

Hvem er det, der står bag gruppen ‘Skyggedetektiverne’ og hvad kommer først? Opklare svære kriminalsager eller passe på sig selv og ens familie?

I den første bog om Skyggedetektiverne møder vi de tre søskende Sofia, Conrad og Asmus, hvis far arbejder som detektiv. Han plejede at arbejde som politibetjent, men en sag vendte op og ned på hele hans liv og nu arbejder han på egen hånd med noget mindre sager. For det meste altså. En dag får han besøg af familien Boyd, hvis søn er forsvundet og ud af øjenkrogen kan Boyds datter fornemme at der er ukendte tilhørere, som de voksne ikke har opdaget. De tre søskende plejer at lytte med, når deres far får en ny sag og opklare lidt på egen hånd og det vil Billie meget gerne være med til:

“”Nå,” sagde hun og samlede sine hænder foran sig. “Hvad nåede vi til? Mit problem er,” sagde Billie og holdt stemmen neutral og professionel, “at jeg ikke synes, der er særlig meget at gå efter. Han var hjemme hos os den aften og spise, men gik ret tidligt. Samme aften gav han mig det her kamera- det er megagammelt, men jeg tror, det virker. Og siden tog han hjem til sin egen lejlighed, er der ikke nogen, der har hørt fra ham. Ingen af dem, der kender ham, ved noget. Der er ikke nogen, der har hørt fra ham. Det er det, der er så frustrerende.” ”

I bog 2 om Skyggedetektiverne er Billie blevet en fast del af gruppen og de tre søskendes hverdag, da hun starter i Sofias klasse og selvom de fire børn har ret gode kontakter, når de skal “hjælpe” deres far, så er det svært at komme til at snakke med nogle af de vigtigste i detektiv Martensens nye sag, når de kun er børn. Den nye sag, som er en ganske enkel overvågning, har nemlig tråde tilbage til den sag, som gjorde at deres far blev detektiv i stedet for politimand, men heldigvis kan en skoleopgave handle om hvad som helst og når først Skyggedetektiverne er i gang med en sag, så giver de ikke op så nemt:

“Billie svarede ikke.
“Jeg tænkte bare,” sagde Billie i stedet, “at det ville være godt for ham at få lukket sagen… komme videre og alt det shit. Og vi ville jo hjælpe. Vi kan gøre alt det, som jeres far ikke må.”
Sofia standsede op.
“Det her er ikke for sjov. Ham Jonathan. De slog ham ihjel. Han var nærmest bare et barn. Jeg tror ikke, de vil have noget problem med at skaffe sig af med flere børn!”
“Men det er for jeres fars skyld …?”
“Billie, har det her noget at gøre med, at det er den første sag i lang tid, der ikke har noget med utroskab eller forsikringssvindel at gøre? Er det derfor, du så gerne vil have, at vi tager den?””

Men hvorfor blev den unge Jonathan dræbt og vil detektiv Martensen opdage hvem Skyggedetektiverne er denne gang?

Den kan læses fra 9 år og opefter, men den er lidt mere rå og alvorlig end Blædels og Souids og med ingen illustrationer undervejs og en del tekst så er den til de stærke læsere, som elsker fart over feltet og detektivhistorier. Boeskov står i øvrigt også bag serien ‘De glemte vogtere’, som er til mellemtrinnet og som jeg også varmt kan anbefale, hvis man vil læse om børn med særlige evner og magiske væsner.

Spor af Sophie Souid og Claudia Bille Stræde

Spor 1 – Den, der hvisker, lyver, Spor 2 – Ingen røg uden ild & Spor 3 – Højt at flyve, dybt at falde af Sophie Souid og Claudia Bille Stræde. Gads Forlag. De to første udgivet i 2024 og den sidste i 2025. Antal stjerner: 5/5, 4/5 og 4/5.

Kan man altid stole på at ens forældre siger hele sandheden og hvad skal man gøre, hvis de forsvinder på mystisk vis?

Så længe Bille kan huske har det bare været ham og hans mor og da moren en aften smutter ud for at købe lidt mælk til morgenmaden, er det ikke så usædvanligt. Til gengæld er det ret mærkeligt, at hun ikke kommer hjem igen og mobiltelefonen har hun også efterladt derhjemme. Ovre på hendes arbejde genkender en medarbejder ikke morens navn, men heldigvis har Bille lært en smart ting eller to af moren, hvis der nu skulle ske noget. Blandt andet har han altid fået at vide at hvis der sker noget, så skal han ikke ringe 112, men istedet ringe til et helt almindeligt telefonnummer og en mystisk dame tager telefonen. Hun kigger forbi og det viser sig, at Bille har en bedstemor, som moren har holdt hemmelig, men det er ikke den eneste mærkelige information, som han får den aften:

“”Men, men… jeg har jo billeder af mor!” sagde Bille. “Og hendes navn står på postkassen.”
Bedste virrede med det store, sølvfarvede hår. “Der står Larsen. Det er også mit efternavn. Lejligheden har jeg købt til jer, da du blev født.”
“Nå,” sagde Bille. “Men der må da stå et eller andet sted, at hun er min mor?”
Bedste virrede igen med manken. “Jeg står faktisk anført som værge på din fødselsattest.”
Bille måbede. “Hvorfor?”
Bedste satte bollen foran Bille og et glas vand. “Ja, sådan ville din mor have det dengang. Og jeg ville ikke være mere uvenner med hende, end jeg var i forvejen. Der er desværre ikke noget mælk.”
“Nej, det er der nemlig ikke,” snøftede Bille. “Det var jo det, mor gik ned efter i går. Men hun kom aldrig hjem.”

Der er mange ting, som ikke rigtig giver mening og inden længe er Bedste og Bille på et spor, men gad vide om det er det rette, som kan føre til moren?

I næste bog om Bille er han stadig på jagt efter moren sammen med Bedste og det ser ud til at den lille ø Livø har noget at gøre med moren. Hun har i al hemmelighed besøgt øen uden Bille anede noget, men desværre vrikker Bedste om på foden og Bille må tage derover alene med færgen. Der er både en købmandscafé, en kro og plejehjemmet Sidste vers derovre og han bliver fejlagtigt taget imod som et feriebarn, som skal være besøgsvenner for de ældre. Der er en mærkelig stemning på øen og flere nægter at have set moren derovre:

“Der var noget, der var skævt. Off. Men Bille kunne ikke rigtig sætte fingeren på, hvad det var.
Var det den mærkelige stemning på plejehjemmet?
Måden, damen i købmandscaféen havde betragtet ham på?
Borgmesterens udtryk, da han havde set billedet af mor?
Pedellen, Erling-Særling?
Bille pustede langsomt ud. Måske skulle han forsøge at se det hele som en leg. Som når han og mor hyggede sig med at bryde ud af et Escape Room en lørdag eftermiddag eller prøvede at løse mysteriet i en krimi i tv.
Mor sagde altid, at man skulle lægge mærke til detaljerne. ‘Hvad er illusion, skabt til at snyde og forvirre, og hvad er virkelighed?'”

Hvem kan Bille egentlig stole på? Og får han Bedste at se igen?

I den sidste af de hæsblæsende bøger er Bille på vej ind til fastlandet igen og han er ikke alene. Sammen med en mand skal han skynde sig ind med et tog inde fra Aalborg og tage mod Sønderjylland, men på Aarhus Banegård bliver de væk fra hinanden og Bille havner nede på politigården, da de opdager, at han er den dreng, som er meldt savnet og på forsiden af diverse nyhedssider. Da han kommer ud, ved han ikke hvad han skal gøre og han følger efter et bekendt ansigt, men ryger i en fælde. Bille skal være virkelig snu for at komme ud af situationen med livet i behold og tænke virkelig kreativt for at få fat i sin familie:

“Bille stolede kun på én. Og det var Bedste. Han måtte finde en måde at kontakte hende på. Lade hende vide, at han var okay. Og hvem han var sammen med. Og hvor de var på vej hen. Måske kunne hun og Panser-Polle finde en måde at befri ham på.
Men hvordan?
Vurder! Improviser! Tag action!
Mors ord rungede i Billes hoved.”

Men er Billes forældre og Bedste stadig i live og hvordan hænger det hele egentlig sammen?

Sophie Souid er nok mest kendt for de sjove bøger om den uheldige og meget klamme kat Møgmis, men hun har med denne serie om Bille skrevet en virkelig spændende trilogi, som fortjener mindst ligeså meget opmærksomhed. Serien er afsluttet, men måske kan det være at Bille kommer ud for andre mystiske hændelser og at der så kan komme flere bøger om ham- det vides ikke, men jeg håber. Bøgerne ender lidt med cliffhangers, så jeg vil anbefale at man har alle tre bøger klar, når man går i gang med at læse.

Serien kan anbefales til børn fra 10 år og opefter og så er bogen i øvrigt illustreret med de her fede sort-hvid illustrationer af Claudia Bille Stræde, som virkelig passer godt til stemningen og jeg håber at Stræde snart illustrerer nogle flere bøger hvad enten det er til børn, unge eller voksne.