4 biografiske billedbøger om Andersen, Ditlevsen, Bowie og dronning Margrethe 2.
Som i måske har lagt mærke til, så har jeg en svaghed for biografiske billedbøger og især Forlaget Alberts serie “Små mennesker, store drømme”. Men de er ikke det eneste forlag, som formidler livshistorier til børn og i dette indlæg kan i finde to bøger af forlaget Grønningen 1, som jeg har modtaget til anmeldelse. Tip mig gerne om flere biografiske billedbøger – der er altid plads til flere af den slags på min TBR-liste 🙂
H. C. Andersen af Maria Isabel Sànchez Vegara og Maxine Lee-Mackie, 2020. Anmeldereksemplar fra Forlaget Albert. Oversat af Luna Svane Rodríguez. Antal stjerner: 5/5
Hvordan var Hans Christian Andersen da han var barn og hvad skete der med hans liv, da han flyttede til København?
I 1805 blev der født en helt særlig dreng i Odense. Drengen hed Hans Christian og allerede som barn var hans hoved fuld af historier. Hans forældre havde ikke mange penge, men de havde en helt særlig skat derhjemme, nemlig en bog:
“Flyvende tæpper, arabiske prinsesser og ånder, som svævede ud af lamper … Hver aften lyttede Hans Christian til sin far, der læste højt af den eventyrlige bog. når han endelig faldt i søvn, drømte han om at være helten i disse fantastiske fortællinger.”
Men en dag er det slut med at få læst historier op hver aften. Hans Christian må forlade skolen og istedet begynde at arbejde, da hans far dør, men heldigvis kan han se folk, der spiller dukketeater på gaderne i Odense og hjemme opfører han det så for hans mor så godt som han kan. En skønne dag drager han til København og her forsøger han sig som skuespiller. Det går desværre ikke så godt som forventet, men heldigvis har han andre talenter:
“Mens han ventede på at blive tilbudt en anden rolle, brugte Hans Christian tiden på at skrive. En dag viste han en af sine historier til en teaterdirektør. Den var fuld af stavefejl, men direktøren fandt den helt vidunderlig.
Hans Christian tjente ingen penge på sin første historie, men fik noget langt bedre: Muligheden for at komme tilbage i skole. De andre i klassen drillede ham, fordi han var meget ældre end dem, men han vidste, at man aldrig bliver for gammel til at lege.”
Men hvordan blev Hans Christian til den verdensberømte H. C. Andersen, hvis historier stadig bliver genudgivet og oversat her mere end 200 år efter hans fødsel?
Nøj, hvor har jeg glædet mig til at der var en bog i denne her serie om en dansker og selvfølgelig var det Andersens historie, der blev den første. Ordene er skrevet af Vegara, som også har skrevet de andre i serien og denne her livshistorie er blevet farverigt illustreret af britiske Maxine Lee-Mackie, som jeg varmt kan anbefale at google (hendes portfolio på hendes hjemmeside indeholder blandt andet illustrationer af Alice i Eventyrland og Narnia). Denne her er blandt mine favoritter i serien indtil videre og jeg håber, at der kommer bøger om mange flere danskere i serien.
Tove – En lille digter af Line Jensen, 2020. Anmeldereksemplar fra forlaget Grønningen 1. Antal stjerner: 4/5
Hvordan var det at vokse op på Vesterbro dengang digteren Tove Ditlevsen var barn og hvordan er det at være et barn fuld af ord og historier?
I en baggård på Vesterbro boede der engang en lille pige ved navn Tove og sammen med sin storebror og sine forældre boede hun i en så lille lejlighed, at der ikke var plads til et toilet og der måtte de dele det nede i gården med en hel del andre beboere. Toves familie havde ikke særlig mange penge og om søndagen kunne man finde Tove nede ved bageren, hvor hun og andre børn købte billigt, gammelt brød. En dag blev det tid til at Tove skulle starte i skole og det så hun frem til af en helt særlig grund:
“Tove glædede sig til at begynde i skole, for hun kunne allerede læse og skrive og elskede bøger.
Men i skolen kunne de ikke lide børn, der havde lært sig selv at læse og skrive, sagde skoleinspektøren. Vi har vores egen måde at lære dem det på, sagde hun.
På første skoledag begyndte Tove pludselig at græde, da klassen sang salmer, fordi ordene var så smukke. Så grinede alle de andre børn og syntes, hun var mærkelig.”
Tove finder ud af, at hvis hun åbner munden og stirrer ud i luften, ja, så virker det som om at hun er lidt dum og ikke finder på historier, men det er svært, for Tove elsker ord. I en alder af 10 begynder hun at gå på biblioteket og der får hun lov til at læse i bøger til voksne. Toves far læser også bøger, men da hun fortæller ham, at hun gerne vil være digter, fortæller han hende, at sådan noget kan piger ikke blive, men Tove fortsætter med at digte og en dag får hun en helt særlig slags bog:
“Men en dag fik Tove en poesibog, og hun begyndte at skrive sine digte ned i den. Tove skrev mest om kærlighed, selvom hun ikke selv havde prøvet at være forelsket endnu. hun syntes bare, det lød så smukt.
Her er et digt, Tove skrev om kærlighed, da hun var omkring 12 år:
I din stærke arm du tog mig.
Kærligt kyssed du min mund
Aldrig, aldrig skal jeg glemme
hin vidunderlige stund.”
Men hvordan lykkedes det Tove at blive en landskendt digter?
De sidste par år har der været en såkaldt Tovefeber her i landet og det er der heldigvis kommet en hel del bøger ud af, både nye og genudgivelser. Jensen, der blandt andet også har skrevet ‘Det store regnestykke’ og ‘Hver dag starter det forfra’, har her formidlet Toves livshistorie til børn (og barnlige sjæle) og det er lykkedes så godt, at jeg selv har fået lyst til at dykke ned i bøgerne af og om Tove, for de brøkdele af digte, som Jensen har med i bogen, har gjort mig endnu mere nysgerrig på forfatterskabet og hendes livshistorie.
David Bowie af Maria Isabel Sanchez Vegara og Ana Albero, 2019. Anmeldereksemplar fra Forlaget Albert. Opr. udgivet under samme titel i 2019. Oversat af Luna Svane Rodríguez. Antal stjerner: 4/5
Hvad drømte David Bowie om dengang han var barn og hvad var det, der var helt specielt ved ham allerede fra han var helt ung?
På en helt almindelig gade i London boede der engang en dreng ved navn David og han elskede at danse. Når man så ham danse, var det nærmest som at se et væsen fra en anden planet og han kunne bruge timevis på at høre musik derhjemme, for hans bror havde plader med både rock og jazz. Hans tøjstil var også en smule anderledes og snart var noget andet ved ham også lidt anderledes:
“På den kunstskole, hvor han studerede, tænkte mange, at han var lidt mærkelig. var han en dreng eller en pige? De andre blev nogle gange i tvivl, for han gik ofte i sine veninders tøj. Men David var bare sig selv, og han nød det.
En dag kom han op at slås med vennen George, som ramte ham med en knytnæve lige i øjet. Slaget ændrede Davids udseende for altid.”
Davids ene øjenfarve havde nemlig ændret sig og han endte med at have øjne i forskellige farver. Heldigvis forblev han venner med George og de startede et band sammen med et par andre. Men David ville meget mere end bare at spille til fester og han prøvede at være i et par forskellige bands. Efterhånden som tiden gik kom der mere og mere fokus på sceneshowsene og en dag kom det helt store hit så endelig:
“Han skrev en sang om en ensom astronaut, og den blev hans første store hit. Hele verden lyttede til sangen, den dag mennesket tog de første skridt på månen.
Derefter skabte han figuren Ziggy Stardust – det sejeste rumvæsen i universet. Klædt ud som Ziggy blev David endelig den superstjerne, han havde drømt om at blive.”
Men hvad skete der med David efter at han blev en superstjerne?
En af de ting, som jeg er ekstra vild med, når jeg læser bøger i den her serie, er at man lærer en hel del om kendte mennesker, som man har hørt om, men hvis livshistorie man ikke altid kender ret meget til. Vegara har endnu en gang samarbejdet med den helt perfekte illustrator til at fortælle Bowies historie og jeg er blandt andet blevet klogere på hvorfor Bowies øjne så ud som de gjorde. Og her som afslutning er et citat fra sangen om den ensomme astronaut:
“This is Major Tom to Ground Control
I’m stepping through the door
And I’m floating in a most peculiar way
And the stars look very different today
For here
Am I sitting in a tin can
Far above the world
Planet Earth is blue
And there’s nothing I can do”
Margrethe – En lille dronning af Louise Rosenkrands, 2019. Anmeldereksemplar fra forlaget Grønningen 1. Antal stjerner: 4/5
Hvordan er det at vokse op som prinsesse her i Danmark og hvilke interesser har vores dronning egentlig?
En uge efter at Danmark blev besat af Tyskland i 1940 kom en lille pige til verden ved navn Margrethe. Hun fik kælenavnet Daisy, der betyder marguerit på engelsk og allerede ved hendes fødsel havde hun en helt særlig titel, nemlig prinsesse. Dengang var hendes farfar konge og han red tit rundt i Københavns gader for at “vise danskerne at man aldrig skal give op”. Efterhånden som Margrethe blev større, fik hun lillesøstre og familien rejste rundt i Danmark på kongeskibet Dannebrog for at hilse på danskerne. Og det år, hvor hun skulle fylde tretten år, skete der noget helt specielt:
“Men den lille dronning fik ingen lillebror, og det var et problem. Prinser kunne nemlig blive konger og regere, men en prinsesse kunne ikke blive regent. Heldigvis lavede man loven om, lige før Margrethe fyldte 13 år: Nu kunne hun regere landet som dronning – også selvom hun var en pige.
Den lille dronning skulle, når hun blev stor, arve tronen i den ældste kongeslægt i verden.”
Da hun var teenager, rejste hun til Italien med sin morfar og her så hun 2000 år gamle oldtidsfund blive gravet frem af arkæologer og hun beundrede deres arbejde. En dag, da hun var blevet voksen, mødte hun en fransk mand ved navn Henri og en dag blev de gift. De fik to sønner og inden længe var det Margrethes tur til at regere landet, da hendes far døde:
“Hun blev en god dronning, der delte alt det, hun elskede, med sit folk. Hun malede malerier, og hun dansede ballet, og hun tegnede dragter til teatret.”
En af de ting, som jeg var vild med lige fra første gang at jeg læste denne (jeg læste den, da jeg modtog den og har lige genlæst den ifm. denne anmeldelse), er Rosenkrands’ streg. Ligeså snart at jeg havde vendt sidste side, fandt jeg hende inde på Instagram og det er en vældig fin lille bog med lidt tekst på hver side og vældig flotte illustrationer undervejs. Som dansker kender de fleste grundridset af vor dronnings historie, men der var alligevel ting, som jeg ikke var klar over før end at jeg læste denne og jeg håber, at Rosenkrands kommer til at skrive og illustrere flere livshistorier.
Kirstine Assenholm
marts 5, 2021 at 11:05 amDe ser virkelig også fine ud alle sammen 👏🏻👏🏻 Jeg er ikke så vild med selvbiografier (for voksne), men de her er jo næsten ikke til at stå for, og mon ikke jeg som voksen også kan lære noget nyt, mens jeg læser højt for mine drenge.
Billeder fra LiteratureXchange 2019 – Ord fra en bibliofil
maj 18, 2021 at 9:23 pm[…] Den sidste forfatter (og illustrator), som jeg nåede at høre inden jeg tog hjem til Roskilde, var Line Jensen, der blandt andet står bag “Det store regnestykke” og “Tove Ditlevsen – en lille digter” som jeg har anmeldt herovre. […]
Billedbogstema: Opfindere og naturvidenskab – Ord fra en bibliofil
februar 10, 2022 at 10:56 pm[…] Der er et par billedbogsindlæg på vej her på bloggen og i dette indlæg har jeg fundet fire billedbøger frem, som handler om kendte mennesker indenfor naturvidenskabens og matematikkens verden. Bøgerne om David Attenborough og Jane Goodall er en del af serien ‘Små mennesker, store drømme’, som jeg købte i sommers og dem om Ada Lovelace og de kvindelige opfindere har jeg lånt nede på arbejdet, for der er udkommet en hel del biografiske billedbøger de senere år og jeg har også skrevet om et par fra Grønningens serie ‘en lille’ tidligere (læs mere her). […]