Ord fra en bibliofil

Fyrværkermesterens datter af Philip Pullman, 2006. Gyldendal. Opr. udgivet som The Firework-Maker’s Daughter i 1995. Oversat af Hanna Lützen og med illustrationer af Nick Harris. Antal stjerner: 4/5

Hvordan er det at være datter af en fyrværkermester og hvad er det, der er så specielt ved Merapi-bjerget? 

For mange år siden boede der en fyrværkermester ved navn Lalchand og hans datter Lila i et land, hvor kongen havde en elefant og hvor der både fandtes bjerge og en jungle. Lila har altid set Lalchands eksperimenter  og hun vil meget gerne selv være en rigtig fyrværkermester, men da hun en dag spørger sin far, om hun er det, svarer han, at hun stadig kun har lært ganske lidt og så er det meget mere sædvanligt at piger bliver gift og ikke bliver fyrværkermestre. Med lidt list og overtalelse af vennen Chulak finder hun dog ud af, at hendes far gennemgik en prøve for at vise, at han havde de såkaldte Tre Gaver og måtte afsted til Merapi-bjerget for at finde Kongesvovl samt ildguden Razvani og så snart Lila hører dette, så ved hun, hvad hun bør gøre:

“Da hun hørte, hvad Lalchand havde fortalt ham, blev hun aldeles rasende. 

“Merapi-Bjerget – Razvani – Kongesvovl – og det ville han slet ikke fortælle til mig! Åh, det vil jeg aldrig tilgive ham.”

“Tag nu ikke sådan på vej,” sagde Chulak, der var travlt optaget af at gøre elefanten klar til at tage på besøg. “Han vil jo kun dit bedste. Det er en meget farlig færd: jeg skulle i hvert fald ikke nyde noget.” 

“Hvad!” sagde hun. “Er det måske ikke forkert at lave mig lave Gyldne Nys og Javalys og den slags småting uden at ville lade mig fortsætte videre og blive en rigtig fyrværkermester. Han ønsker bare, at jeg ikke vokser op, men bliver ved med at være et barn uden ansvar. Men det har jeg altså ikke tænkt mig, Chulak. Jeg har fået nok. Jeg tager til Merapi-bjerget, og der vil jeg finde det sjældne Kongesvovl og bringe det med mig tilbage. Jeg vil nemlig have mit eget fyrværkerværksted og tage alle min fars kunder. Bare vent og se.” 

Lila efterlader en seddel på sin fars arbejdsbord og så drager hun ellers afsted og med sig har hun en en pose med Spring-dragere. Men Lalchand fik ikke fortalt Chulak alt det vigtige om det at blive fyrværkermester og Chulak tager afsted for at finde Lila, men han begiver sig ikke alene ud på en rejse. Chulak er nemlig oppasser for ingen ringere end kongens hvide elefant ved navn Hamlet, der i øvrigt kan tale med mennesker og undervejs deltager de i Fuldmåne-ceremonien ved Smaragdsøen. Her påkalder de lokale søens gudinde og Chulak beslutter sig for at snakke med hende, da magisk vand kan hjælpe Lila: 

“”Vi har en ven,” sagde Chulak ivrigt, “ som gerne vil være fyrværkermester. Hun har gennemgået sin læretid, og nu er hun draget af sted for at finde Kongesvovl i ildgudens  grotte. Hvis hun formilder Razvani og får, hvad hun ønsker, vil hun opnå status som ægte fyrværkermester. Men hun er taget helt alene til Merapi-bjerget uden at vide noget om den flaske magisk vand, der skal beskytte hende. Vi ønsker ikke, at hun kommer til skade, så derfor vil vi bede om en stor tjeneste. Hvis du kunne give os det magiske vand, vil vi skynde os af sted og prøve, om vi kan indhente hende.” 

Gudinden nikkede. “I er gode venner at have,” sagde hun. “Men Merapi-bjerget ligger meget langt borte, og rejsen er farefuld. I må hellere tage af sted med det samme. Og pas godt på jer selv!” 

Med disse ord rakte hun Chulak en lille kalabas med en sølvprop. Chulak tog den og bukkede igen, mens orkestret begyndte at spille og danserne at danse. Alle så på Chulak, og da de igen kiggede ud over søen, var gudinden forsvundet, selvom ingen så, hvordan hun gjorde det.” 

Men kan Chulak og Hamlet nå at indhente Lila og hvordan ser Kongesvovl egentlig ud?

Denne eventyrlige historie med overnaturlige elementer er skrevet af Philip Pullman, som er bedst kendt for serien “Det Gyldne Kompas” og Pullman viser med denne bog at han mestrer det her med at fortælle historier, som man bliver klogere af og som man reflekterer over som læser. Bogens illustrationer passer virkelig godt til det her med at historien foregår på en anden tid på et andet kontinent og med de mange illustrationer egner den både fint til højtlæsning for indskolingen og selvlæsning fra 10 år og opefter (læs mere på Bibliotek.dk her).  

Alt i alt en interessant historie om Lila, Chulak og Hamlet, som drager ud for at lære noget og hjælpe hinanden og som lærer meget mere om dem selv end forventet.