Ord fra en bibliofil

Blå nætter af Cecilie Sund Kristensen, 2015. Copenhagen Storytellers. Anmeldereksemplar fra forfatteren. Antal stjerner: 4/5

Hvornår indser man at et forhold går den forkerte vej og hvor meget kan man finde sig i i et forhold?

Dette er kun Sund Kristensens 2.digtsamling og hun vælger en ganske anderledes opstilling af sine digte, som man sjældent ser: hun vælger at gå baglæns i stedet for forlæns, hvilket egentlig giver mere mening end man umiddelbart tror. Vores hovedperson er fortabt efter et forhold, hvor

han ikke rigtig var til stede – i hvert fald ikke i samme grad som hende. Dette uddrag er fra digtet “Fald”, som er et af de første digte:

“Vi var et helvede

der ikke kunne ende

men vi har tabt

os selv

i andres arme

og nu slipper vi hænderne

der kradsede huller i vores hud.”

At komme ud af et forhold, som tærer på hjertet, er bestemt ikke nemt og det er interessant at se hvordan Sund Kristensen vælger at forfatte dette i hendes digte. Kvinden giver tydeligvis dette forhold en masse opmærksomhed, men manden er i et andet forhold og vi ser hvordan kvindens håb for forholdet bliver større og større gennem bogen. Et andet af bemærkelsesværdigt digt er digtet “Angst”:

“Angstfremkaldende

er tankerne

om aldrig mere at se dig

(…)

Hvorfor SKAL man også

leve I virkeligheden

når den er så uattraktiv?”

(…)

Angstfremkaldende

er tankerne

om at se dig”

Sund Kristensen skriver rigtig godt og denne læser læste hele bogen på én gang. Og jeg vil helt sikkert vende tilbage til den én dag. Kærlighed er bestemt ikke altid let og som læser ændrede jeg mening om hovedkarakterens beslutning undervejs. I starten tænkte jeg: “Hun burde have set det komme” og til sidst havde jeg medfølelse for hende. For kærligheden kan ikke styres og det minder Sund Kristensen os om på en effektiv måde i denne samling af digte.

Alt i alt en interessant samling af digte, som minder læseren om den ugengældte kærlighed efter et brud.