The Elite af Kiera Cass
The Elite af Kiera Cass, 2013. HarperTeen. Antal stjerner: 4/5
Hvor hårdt bliver det at konkurrere om en fyr, når man kender konkurrenterne bedre og bedre og hvordan kan man åbne op for én selv i en konkurrence?
Cass er tilbage med historien om America og denne bog er 2.del i Selection-serien. America er netop kommet videre til Eliten, hvor de kun er 6 piger tilbage. Hun står stadig midt imellem Maxon og Aspen – prinsen, som hun konkurrerer om versus fyren, som hun er vokset op sammen med og som var hendes første kærlighed. Hendes bedste veninde Marlee var også heldig at ryge videre til eliten og America forsøger at lære hende at spille på klaver. Marlee er mere tænksom end sædvanligt og efter en snak om bryllupper med de andre piger samt dronningen får hun America til at love, at hun nok skal være en brudepige uanset hvad. Alle pigerne får besøg af deres forældre og søskende I forbindelse med en Halloween-fest og alt er fryd og gammen. Lige indtil den dag, hvor hun bliver eskorteret ud til en større forsamling af mennesker, da Marlee har begået en fejl:
“A moment later the crowd’s cheers turned into cries of disdain, and I turned to see what made them so unhappy.
My stomach twisted as I watched my world shatter.
Officer Woodwork was being dragged out in chains. His lip was bleeding, and his clothes were so dirty he looked like he’d spent the night rolling in mud. Behind him, Marlee – beautiful angel costume lacking its wings and covered in grime – was also in chains.”
De konkurrerende piger må kun date prinsen og da Marlee har fundet sammen med vagten Woodwork, er fanden løs I laksegade. Kort sagt. De bliver straffet og America må knokle med at finde sig til rette igen efter Marlees afrejse. Hun finder trøst i en bog, som Maxon har lånt hende og hun får en større og større forståelse for hvorfor landet er som det er. Som research til et oplæg, der skal sendes live til hele befolkningen, nærlæser hun den bog, men kommer også I tanke om en bog i barndomshjemmet, som der aldrig blev snakket om:
“I’d often wondered why Dad never let me talk about the timeworn history book he had hidden in his room, why the history I did know about Illéa was never in print. Maybe it was because, if it was there in writing that Illéa was a hero, people would have rioted. But if it was always a point of speculation, where one person insisted it was a certain way and another denied it, how would anyone ever hold on to the truth?”
Kan deres samfund blive bedre ved at afskaffe kaste-systemet eller er America helt gal på den? Ligesom med den første bog var jeg solgt fra første side. Cass er god til at skildre hendes fiktive dystopiske univers, hvor man ikke altid ved hvad man skal tro på. America må kæmpe for hvad hun tror på og uden Marlee ved hendes side er dette en hård kamp. Selvom hun har et nært forhold til Maxon, kan hun ikke vide, hvor hun står i konkurrencen og det bliver bestemt ikke nemmere med Aspen i nærheden.
Normalt læser jeg ikke så mange YA-bøger, men denne er bestemt fængende og kan anbefales til enhver, som har brug for en dystopisk serie, der er et mix mellem bogserien Hunger Games og realityprogrammet The Bachelor.
Leave a Reply