Tove tænker: En lang historie af Mette Vedsø

Tove tænker: En lang historie af Mette Vedsø, 2023. Jensen & Dalgaard. Antal stjerner: 5/5 

Er elge gode til at lytte, hvis man nu har nogle tanker, der skal tænkes højt og hvor meget kan der ske på et enkelt år?

Første gang vi møder Tove er hun næsten ni år gammel og sammen med sin familie skal hun til Sverige på campingtur. De skal campere sammen med hendes fars ven og dennes familie, som består af vennens kone og deres to børn, Kuk på 16 år og Gubbi på syv år. Tove, som tænker meget over livet, får hurtigt et lille crush på Kuk, selvom han er dobbelt så gammel, for han snakker nemlig ikke til hende som om at hun er et lille barn. Han forklarer hende hvad en tombola er, da de er ude og handle med fædrene, men selvom de snakker om mange forskellige ting, er der én ting, som Tove først opdager, da de leger S, P eller K med Gubbi og Toves lillebror Theo. Kuk har nemlig en kæreste og Tove flygter ud i skoven, da hun finder ud af det, men hun er ikke alene i skoven:

“Hun kigger op, misser med øjnene og der foran… EN ELG.
Den ser rolig ud. Glor mens munden tygger, og det fjollede hoved virrer frem og tilbage. 
“Hej Elg,” hvisker Tove. Hun er ikke bange. Den kigger sødt på hende. Kæben kører. Kviste og blade bliver kværnet i dens mund, den nikker som en rar morfar, der forstår.
“Det er ikke let, vel?” siger hun. 
Elgen svinger sit hoved fra højre til venstre. 
“Du ryster på hovedet,” siger hun. “Du forstår.” 
En klov skraber mod jorden.
“Er du otte eller 16?”
Elgen nikker.
“Har du været ulykkelig forelsket?” 
Den nikke igen. Den strækker hals og napper en kvist med grønne blade.
“Hvad skal man gøre. Ved du det?””

Og til det spørgsmål kommer der en bøvs fra elgen. Det er ikke altid helt nemt at snakke med forældre om al det der sker indeni, men heldigvis er der andre, som Tove kan snakke med. Blandt andet hendes onkel Don, som hun besøger i London i en af de andre historier. Det er første gang, at hun tager derover uden forældre og lillebror og der er meget, som Don og Tove skal nå mens hun er derovre. De elsker begge kager fra et sted der hedder Stanley og dyrefilm og da Don bor alene, tænker Tove meget over det her med ensomhed og hvordan man finder en person, som man gerne vil bo sammen med:

“Solen står ind af vinduet, og udenfor ligger London. Ti millioner mennesker. Tyve millioner arme, tyve millioner ben.
Tove går hen mod vinduet, dernede på gaden vrimler det med folk, en vrimmel der bare bliver ved. Solopgangsvrimmel. Formiddagsvrimmel. Aftenvrimmel. Hver eneste dag, hver eneste måned, hvert eneste år.
“Her er man aldrig alene,” siger hun.
“Det ved jeg nu ikke,” siger Don.
“Det er man da ikke, se lige det mylder.”
“Måske er man mere alene i et mylder,” siger Don, og måske ved Tove, hvad han mener. Hun tænker på skolegården, den er lidt som London. Selvom der er mange, er hun tit bare selv, sådan føles det.” 

Men er det muligt at tilfældigheder kan føre til nye bekendtskaber og hvis man ikke kan ændre andre folk, hvad kan man så selv gøre for at gøre ting bedre?

Mette Vedsø, som netop nu er aktuel med romanen ”Banan”, har i denne bog samlet historierne om Tove, der er udgivet fra 2016-2020 og som her er udgivet som en fortløbende roman med omskrevne og nyskrevne historier. Det er første gang, at jeg har læst historierne om Tove og kombinationen af Vedsøs ord og Stine Illums sort-hvide blyantstegninger er helt fantastisk. Rørende, hjertevarmt og tænksomt på samme tid. Jeg er sikker på, at enhver voksen og ethvert barn kan genkende sig lidt i Tove og hendes mange refleksioner over livet. Alt i alt en fantastisk samling af historier om Tove, hvis tanker vi følger henover et år og som både lærer noget om sig selv og hendes omverden undervejs.

Leave a Reply