Ord fra en bibliofil

Snesøsteren af Maja Lunde og Lisa Aisato, 2018. Turbine Forlaget. Opr. udgivet på norsk som Snøsøsteren samme år. Oversat af Mette Stepnicka. Antal stjerner: 5/5

Hvorfor er det svært at finde julestemningen hjemme hos Julian og hans familie og hvem er den mystiske rødhårede pige ved navn Hedvig, som pludselig dukker op?

December plejer at være en tid fuld af hygge og familietid, men for Julian er dette års december måned noget helt andet end den plejer at være. Den er mere grå og trist end, men en kold eftermiddag sker der noget uventet, da Julian er ovre i svømmehallen. Pludselig ser Julian en ukendt rødhåret pige iført en rød frakke i svømmehallens vindue, som står og vinker til ham. Det viser sig at pigen hedder Hedvig og hun er helt vild med at snakke og det er ikke det eneste, som hun er vild med: 

“Vi gik gennem sneen et stykke tid og nåede ud til Storgade. Den var pyntet præcis, som den altid er op til jul. Med granguirlander mellem husene og funklende snekrystaller og røde sløjfer. Hedvig lagde hovedet tilbage og stirrede op på lysene, der skinnede over os. 

“Heldigvis er der så meget andet godt i verden at glæde sig over,” sagde hun. 

“Ja, det er der vel,” sagde jeg. 

“Ikke mindst julen,” sagde Hedvig. “Er julen ikke bare så dejlig, at det føles, som om hjertet vil briste, og hjernen eksplodere?” 

“Jo, den er da meget god,” sagde jeg. 

Jeg plejede altid at blive ellevild, når julepynten endelig kom op i Storgade, men i år havde jeg ikke engang lagt mærke til, at det var sket. Selvom der kun var en uge til jul. Det var først nu, jeg så det. 

“Meget god?” sagde Hedvig. “Er det alt, hvad du har at sige om julen? Den dejligste, pæneste, varmeste og mest fantastiske tid på hele året?” 

Men der er en grund til at Julian ikke smiler så meget som han plejer så tæt på jul, selvom juleaften er noget helt specielt for ham. 24. December er nemlig hans fødselsdag og det plejer at være årets allerbedste dag. Men tidligere på året døde Julians storesøster Juni og det virker som om hans forældre har glemt at jul eksisterer. Julian må forsøge at bringe juleglæden ind i hjemmet, inden det er for sent, men der er et eller andet mystisk ved Hedvig og hendes familie, som Julian ikke helt kan sætte fingeren på. Blandt andet er der en gammel mand, som går rundt ude foran Hedvigs hus med et bundt nøgler, men Hedvig vil ikke altid fortælle hele sandheden om hendes liv. Heldigvis er hun virkelig god til at lytte: 

“Hedvig havde aldrig mødt Juni. Hun havde aldrig mødt min familie. Og for ganske få dage siden havde hun heller aldrig mødt mig. Men alligevel, eller måske netop derfor, var der ingen anden, jeg hellere ville fortælle det hele til end hende. Pludselig var det, som om ordene slet og ret havde hobet sig op inden i mig, som om de bare måtte ud. 

Og så fortalte jeg Hedvig om Juni, om min søster. Juni, som havde været det gladeste menneske, jeg nogensinde havde kendt. Min søster, som altid grinede højere end alle andre, som altid var sjov og lidt vild. Som voksede med lynets hast og hurtigt blev lige så høj som far. Høj og mørk og støjende. Som lod mig sove i sin seng, når jeg havde mareridt. Og som rodede mig i håret og sagde, at der aldrig ville ske noget slemt. 

Men der skete noget slemt, og jeg forstod ikke, hvordan det gik til. Juni var pludselig blevet så stille. Hun grinede ikke længere så tit. Hun var ikke længere højlydt. Hun holdt op med at være sjov, og når jeg krøb op i hendes seng om natten, rykkede hun sig væk og bad mig om at gå.”

Men vil det mon lykkedes Julian at få en smule julestemning frem derhjemme og hvem er Hedvig egentlig? 

Denne historie om Julian og Hedvig er en af de mest hjerteskærende julehistorier, som jeg kender og på samme tid en af de smukkeste om venskab, familie og ikke mindst sorg. Jeg har læst den flere gange efterhånden og hver gang er der nye dele af historien (både tekst og illustrationer), som efterlader mig i tårer og der får mig til at tænke over livet. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er hvad de rigtig gode bøger kan få læserne til, altså sætte følelser og tanker i gang. Den har 24 kapitler og er helt idéel som julekalenderbog, som familien kan samles om. Og der er en helt særlig grund til at jeg har lagt gamle julekort rundt om på mine billeder, for de spiller en helt særlig rolle for Julian i bogen. Alt i alt en helt fantastisk julehistorie om Julian og Hedvig for hele familien, som I sent vil glemme og som sagtens kan læses igen og igen og så er den fuld af smukke illustrationer af Lisa Aisato.  

Bonusinfo: Den er endelig blevet filmatiseret og filmen får premiere på Netflix senere denne uge, så hav kleenex klar – jeg har allerede fældet flere tårer til traileren og det klip, hvor Julian første gang besøger Villa Kvisten!