Ord fra en bibliofil

Det er de danske som flygter af Lise Ringhof og Erik Valeur, 2020. Anmeldereksemplar fra Gutkind. Antal stjerner: 4/5 

Kan man flygte fra fortiden og hvordan var det at bo i Danmark i første halvdel af det 20.århundrede? 

Ikke længe inden århundredeskiftet til det 20.århundrede fødes en lille dreng ved navn Erling Brinch på Fanø og allerede fra barnsben er han ikke helt som de andre drenge på øen og det bliver ikke mindre tydeligt, da han i en alder af fire år bliver storebror til lille Jakob. De to brødre er nemlig meget forskellige og hvor Erling er lidt af en ensom strejfer, er Jakob noget af en kraftkarl, men en dag følges de ud på tur langs vandet for at finde rav og det skiftende vejr bliver drengenes fjende: 

“Den grå skygge, der havde været målet for hans færd, forsvandt i bølgerne bag den revle, han var strandet på, og Erling sparkede sine sko af og løb, til han nåede den faldne jæger. Han halede i ham. Han hev og trak i den pjækkert, der allerede var tung af vand. Han prøvede at få ham rejst op – prøvede at rulle ham rundt og bugsere ham nærmere land – men der var for langt, og hans lange, tynde lemmer rystede af kulde. Han havde ikke kræfterne. 

Han så sig omkring, og hans blik fandt en lille tangø, der lå som en mørk rygning i vandoverfladen lige bag dem. Med en kraftanstrengelse fik han trukket sin bror derhen og lagde ham med ansigtet fri. Øjnene var lukkede, huden var iskold, og Erling kunne ikke flytte ham en meter til. Han tog sin beslutning, lagde sin frakke hen over Jakob og råbte beroligende til ham over skulderen, mens han løb skråt indad mod kysten og havnen, hurtigere end han nogensinde havde løbet.” 

Jakob overlever ikke turen og det er en hændelse, som vil påvirke Erling resten af livet. Til begravelsen ser han en lidt sært udseende dreng, som følger efter ham som en skygge på vej hjem, men selvom der ikke bor så mange på Fanø, så går der alligevel en rum tid inden han ser den sære dreng igen og her lærer han endelig, at drengen hedder Hubert. Han bliver Erlings første rigtige ven og inden længe er Hubert næsten en del af Erlings familie, hvor lillesøster Ida er kommet til. Efterhånden som de to drenge vokser op, begynder de at leve forskellige liv, men indimellem forlader Erling sin studentertilværelse i København og vender tilbage til sin hjemegn: 

“Det var et kolossalt stykke rav, endnu større end det, han som barn havde imponeret sin far med – og det rullede for vinden, hen over sandet, ud og ind mellem pytterne og væk fra ham, som om det ville undvige hans blik og selv finde vej tilbage i dybet…

Han sprang frem og greb det omtrent i flugten, så det stænkede omkring ham, og han opdagede først kvinden, da han befandt sig i knælende stilling og hun nærmest faldt hen over ham: “Jeg så det først …!” råbte hun og greb fat i hans våde frakkeærme med fem forbløffende stærke, krummede fingre. 

Et øjeblik sad de sådan på hug, tæt omslyngede, uden tanker for andet en den skat de begge gjorde krav på; i en anden verden kunne det insisterende udråb have været varsel om det, der kom til at ske – men på strandbredden neden for Kurhotellet var det en udfordring, der kun krævede ét svar: “Nej, det gjorde jeg,” sagde han.” 

Men hvem er den mystiske pige på stranden og kan man blive ved med at flygte fra fortiden? 

Nogle bøger lærer man mere af end andre og denne her lærte mig en hel del både om livet i Danmark på en anden tid og ikke mindst mere om den by jeg bor i nu (billederne er faktisk taget oppe på Tyrelodspynten). Bogen er fuld af stærke og virkelig interessante karakterer og jeg er spændt på at følge den nye generation i den næste bog og lære mere om hvad der skete med Danmark og danskerne efter 2.verdenskrig.

Alt i alt en virkelig interessant og velskrevet slægtsroman om Fanødrengen Erling Brinch og hans nærmeste, som flygter fra den svære fortid og hen mod en ukendt fremtid, hvor de indimellem er nødt til at lytte mere til hjertet end hovedet og følge deres drømme for ikke at sidde fast i hverdagen og hvad der forventes af dem.