Krimimessen 2021
I sidste uge tog jeg en spontan beslutning, da det gik op for mig, at der 1) var krimimesse denne weekend, 2) det ville ikke tage så lang tid at komme derhen og 3) jeg kunne få set en hel del søde mennesker, som jeg ikke har set siden Bogforum 2019. Så jeg skyndte mig at købe en billet og søndag morgen drog jeg så til Horsens for at se hvad det der krimimesse er for noget, for jeg havde aldrig været til det før (det var meningen at jeg skulle have været der i starten af 2020, men det gik jo desværre ikke). Jeg havde et par punkter på programmet, men ellers ret løst, da jeg blandt andet skulle vænne mig til hvor scenerne var, hvor der var forlag og ikke mindst hvor der var mad og drikke. Efter at jeg havde fået hilst på lidt bognørder (og fået en gratis bog ved indgangen – tak til Krimimessen), gik jeg hen til det første punkt på mit program.
Jeg startede min dag ovre i Snedkeriet, hvor Benni Bødker (hvis børnebøger jeg har læst et par stykker af efterhånden) var i samtale med Kåre V. Poulsen om ‘Occidentens Stjerne’ (som i kan læse mere om herovre), der udkom i foråret. Der var først en lille intro til arrangementet, hvor titlen ikke blev sagt højt, for ham der introducerede var ikke helt sikker på, hvordan man skal udtale “occidenten”, så Bødker fortalte hvordan han udtalte det og så var det ligesom på plads. Poulsens første spørgsmål handlede om hvilken slags barn Bødker var og Bødker fortalte om hvordan han var en nørd i Nakskov, da han var barn. Det var bestemt ikke sædvanligt at drømme om at blive forfatter på Lolland og dengang han gik i skole, var det sådan noget socialrealisme, at der blev læst og så var Dennis Jürgensen så småt begyndt at komme frem med hans bøger (Bødker er i øvrigt født i 1975 har jeg googlet mig til). “Al læsning er eskapisme”, nævnte Bødker og fortalte hvordan han også læser Helle Helle med stor interesse og forklarede at for ham er det lige meget om det er en dansk by eller en fiktiv – det er stadig eskapisme.
“Hvad er en occident?”, spurgte Poulsen om og Bødker fortalte, at den oprindelige titel faktisk havde været ‘Stjernen i vest’, for hvor Orienten er Østen, så er Occidenten Vesten. Verden er fuld af kulter og der er mange karakterer i bogen som har levet i virkeligheden. Bødker fortalte om denne her unge fyr på 12 år, som et af de her okkulte selskaber så som værende en reinkarnation af Buddha, Jesus m.fl., , men efter to år fandt de så ud af, at det ikke var ham, som var en reinkarnation, men en anden ung fyr. Dernæst fortalte Bødker lidt om bogens handling, som foregår i Paris i 1905 (i kan læse meget mere herovre). Poulsen fortalte, at han snart skulle til Paris for første gang og han kom nok ikke til at have det her romantiske blik på byen efter at have læst Bødkers bog og Bødker fortalte om hvoran han fører læseren ned i en anden by end de kender. Hovedkarakteren Austin ser alt det, du ikke ser og et eksempel var de her parisiske pladser, hvor Austin ser de guillotiner, der tidligere har været der. Der skete mange ting i Frankrig i løbet af 1800-tallet og der var især en hel del oprør. Meget af det man kender Paris for i dag som f.eks. Toulouse-Lautrec og meget andet musik og kunst er først kommet efter år 1900 og Austin ser denne her by, som er hjemsøgt af historien.
Poulsen spurgte ind til om bogen godt kunne foregå i andre byer og Bødker svarede, at det kunne den godt og fortalte om denne her drøm han har om en lignende bog om Københavns historie. Det er en slags spøgelseshistorie, hvor fortiden bliver ved med at påvirke. Vi går rundt ovenpå historien og Bødker nævnte, at kirken ved Rundetårn har en pose til skeletdele til når vejarbejdere finder dem i deres arbejde. Poulsen forklarede, at man ved læsning kan finde ud af noget om sig selv, som man har fortrængt og Bødker svarede, at det er en “rejse ned i sig selv”. De her hemmelige ordener mindede Poulsen om ‘Da Vinci Mysteriet’, som Bødker ikke havde noget forhold til, men istedet fortalte han at han var glad for ‘Foucaults Pendul’ af Eco (hvor hovedpersonen har skrevet om Tempelridderne).
Efter lidt snak lidt frem og tilbage om okkultisme, Rudolf Steiner m.m., kom Bødker ind på den danske forfatterinde Astrid Ehrencron-Kidde, som han allerede læste for 20 år siden. Hun skrev om en detektiv i Sverige og der var de her sjælelige og okkulte forklaringer på mord, men de blev ikke anset som gode dengang med de knap så rationelle løsninger, men nu er hendes forfatterskab genopdgaet og Bødker kaldte hende for en “symbolistisk sjælelig forfatter”. Poulsen fortalte at han aldrig har oplevet noget mystisk og spurgte ind til om Bødker havde mødt sådan nogle lidt “whackede” typer i Paris? Det havde Bødker ikke, men han er stødt på dem her i Danmark og fortalte om nogle, som han engang havde besøgt, der havde okkulte bøger og UFO nyt stående på reolen. Dernæst blev det tid til at runde af og så smuttede jeg ind i Magasinet for at se hvad der skete derhenne og om forlagene havde nogle gode tilbud.
Lidt før kl. 11.15 befandt jeg mig i Indergården, hvor Sara Blædel og Mads Peder Nordbo skulle være i samtale med Helle Skov Wacher. Tidligere i år udgav Blædel og Nordbo krimien ‘Opløst’, som foregår i Tommerup på Fyn, hvor folk begynder at forsvinde. Det var Nordbo, der fik idéen, da han en dag gik rundt ude i sin have i samme by, hvor han bor til dagligt og så skrev han til Blædel, som han havde mødt et par gange, men de kendte ikke hinanden på det tidspunkt. Dette var starten af 2020, hvor Blædel netop havde deltaget i et krimipanel og sagt, at hun aldrig skulle skrive med nogen. Dagen efter fik hun mail fra Nordbo og derefter tog hun på ferie. De nåede dog at snakke lidt videre inden Corona og Nordbo forklarede, hvordan han har en tendens til det her store plot.
Blædel istemte med en bemærkning om at “du har også et spisebord til 35 personer” (sagt med et glimt i øjet i øvrigt) og der har Nordbo plads til at lægge plot i 2 rækker. Dette opdagede Blædel, da hun kom på besøg og det blev til deres fælles historie ved at de tog de mest interessante dele af Nordbos historie, men gjorde det til deres fælles. Det skulle hverken være en fortsættelse af bøgerne om Louise Rick eller Nordbos krimier på Grønland og de var nødt til at finde denne her fælles tone og fælles stil. Wacher havde på et tidspunkt hørt, at der ikke var én sætning, som de ikke begge havde været inde over, men Blædel fortalte, at det gjaldt afsnit og ikke sætninger. For at få det til at fungere, det her med at gøre det sammen, begyndte de at skrive grundtekster, så en af dem sendte en grundtekst til den anden og så begyndte de at skrive frem og tilbage om det. Blædel fortalte hvordan Nordbo fra starten ville skrive denne her politikrimi, men han vidste ikke ret meget om politiarbejde ift. Blædel, men da han så fik sat sig ind i tingene, gik han virkelig all in og kom pludselig helt ind i hovedet på vicepolitiinspektøren Liam Stark.
“Jeg er overhovedet ikke Dea – hun er pisse irriterende”, forklarede Blædel, da hun blev spurgt ind til bogens anden hovedkarakter og fortalte om hvordan Dea er betjent i Odense og hvordan de her helt unge politibetjente vil have mere at lave end politiarbejde. Da Blædel var ung, arbejdede hun som tjener og der var denne her overtjener Svend-Åge, som lidt arbejdede med “Ja, nej eller rend mig i røven” og det tænkte Blædel på ift. Dea. Wacher spurgte ind til om Tommerup havde ændret sig siden bogen udkom og Nordbo jokede med at der nu er en mur omkring byen. De har mest fået god feedback, men der er en mekaniker, som de ikke er så søde ved i bogen og det har han vist opdaget. Blædel fortalte, at der er mange med i bogen, men folk kan ikke genkende dem selv.
Wacher spurgte lidt ind til den meget drastiske slutning (der efterlod hende med et bankende hjerte) og Blædel indrømmede, at det var en heftig afslutning og de er meget påpasselige med ikke at spoile, når de er ude og snakke om bogen. Nordbos eneste kommentar til Wacher var et simpelt “Ja” (Jeg har stadig bogen til gode, men er blevet virkelig nysgerrig på hvad der dog sker til sidst). Kommer der en bog mere om Liam og Dea, spurgte Wacher de to om og Blædel forklarede, at de var ret vilde med Dea og Liam og det her setup på Fyn (og det lød som om de allerede er ved at brygge på idéer nu). Til sidst blev det tid til en hurtig quiz, hvor Wacher startedde med at spørge ind til, hvem der er bedst til at få idéer og Blædel sagde hurtigt, at det er Nordbo, men det er ikke alle idéerne som lykkes hver gang, hvilket førte til en hel del latter blandt publikum. Næste spørgsmål gik ud på hvem der er bedst til det makabre og Blædel sagde igen Nordbo ret hurtigt.
Bedst til dialog blev så Blædel, som lige pointerede at hun altså ikke kværner hele tiden. Wacher havde hørt om nogle vinpauser undervejs og spurgte ind til, hvem der foreslår flelst, men Blædel fortalte, at de holder en hel del slikpauser, når de skriver. “Hvad er det bedste ved at arbejde med Sara?”, spurgte Wacher om og Nordbo nævnte, at det var det her, altså måden at tale på men også at bogen faktisk har nået det, som han håbede på og han synes virkelig, at denne her fælles stemme er lykkedes. “VI er begyndt at tænke i samme spor”, forklarede Blædel og efter et bifald til de tre på scenen, blev det tid til at bevæge mig over til Magasinet igen for at se overrækkelsen af Publikumprisen.
Kl. 12.00 blev det tid til overrækkelse af Publikumsprisen, som det havde været muligt at stemme på i september måned. De nominerede til prisen var:
Hancock, Faber/Pedersen, Hastrup, Jacobsen, Theils, Bagger, Melander, Engberg, Nordbo & Petri.
Efter en tale af Karen Margrethe Johansen fra Sydbank Fonden hørte tilhørerne lidt om præmien, som var en check og en skulptur af stenhuggeren Filip Møller, blev det tid til at overrække årets pris og den gik til forfatterparret Janni Faber og Kim Pedersen, der har udgivet 3 krimier på 3 år og i 2020 modtog de faktisk Det Danske Kriminalakademis Debutantpris. Stort tillykke til Faber og Pedersen med den fine pris!
Efter overrækkelsen af Publikumsprisen mødtes jeg med Sascha fra bloggen ‘Livet i dukkehuset’ og Mette Eline fra bloggen ‘En bognørds skriblerier’, som jeg har kendt nogle år efterhånden og det var simpelthen så hyggeligt at se dem for første gang siden Bogforum 2019. Sammen gik vi over til Indergården igen, hvor Blædel og Wacher skulle på scenen igen, men denne gang sammen med Jussi Adler-Olsen og det var tydeligt at de kendte hinanden rigtig godt. En af Blædels første kommentarer til Adler-Olsen var nemlig noget om at han skulle beholde bukserne på og så var samtalen ellers i gang og med masser af latter i salen. Wacher bad dem om at introducere hinanden og Blædel fortalte blandt andet om engang, hvor hun i Tyskland blev spurgt om hun kendte Adler-Olsen, og da hun havde svaret ja, fik hun en gratis øl. Og Blædel har faktisk også købt kunst af Adler-Olsens kone Hanne, der er kunstmaler og de fortalte også om dengang Adler-Olsen begyndte at storme frem med Afdeling Q-bøgerne og om at Blædel debuterede i 2004, men havde været i bogverdenen nået længere tid inden da.
Både Blædel og Adler-Olsen har konti på diverse sociale medier og Adler-Olsen fortalte om denne her umiddelbarhed, han ser på Blædels sociale medier og at der uden tvivl er folk der står op hver morgen og tænker: “Hvad har Sara skrevet til mig i dag?” Han roste hendes brug af sociale medier rigtig meget og fortalte om hvordan Wacher styrer hans sociale medier (især Facebook og Instagram) og så kommer der kommentarer fra ham selv eller hans PA Elisabeth. Wacher spurgte ind til hvor de står nu i deres forfatterskab og Blædel fortalte at hun i fredags havde været ude og lave research til en ny bog om Louise Rick. Dengang Adler-Olsen begyndte at skrive på bøgerne om Afdeling Q, havde han regnet med, at han var færdig med at skrive serien i 2016, men sidste år var han ramt af Corona og en flytning. Han begyndte at skrive i oktober sidste år og skrev 2½ time hver dag efter flytning (og i slutningen af november udkommer den næste bog og i kan læse om den herovre på hans hjemmeside).
Blædel spurgte ham om hvad der sker med historien, når han laver al det andet og Adler-Olsen fortalte, at når research er lavet, så kan han godt gå til og fra det at skrive. Hans redaktør Lene (Wissing red.) læser det og han nævnte, at vi godt kan glæde os til den sidste sætning i den nye bog, da det er en cliffhanger til nr. 10. Lige inden Krimimessen havde han været lidt rundt i Jylland og været både forbi Hald Hovedgård og Viborg. Ikke alle bøgerne er blevet som han regnede med i starten, da Gretelise Holm f.eks. udgav en bog om tyske flygtninge, som Adler-OIsen ville have skrevet om i 4’eren (der blev ‘Journal 64’), så til den blev alt ændret. Blædel laver både meget research inden og undervejs og hun ville meget gerne sætte banen om historien stramt op, men hun kan blive overrasket over karaktererne. Hun går til gengæld i skrivehi, når hun skal i gang med at skrive og er helt optaget af at skrive. Og så blev det ellers hurtigt lidt nørdet, for Adler-Olsen begyndte at fortælle om denne her magiske 500-siders grænse for romaner, som er god ift. logistik, vægt og meget mere. Han skriver hans bøger i WordPerfect 5.1 og 90-grams papiret er hans favorit til bøgerne (man kunne godt mærke at han er gammel forlægger).
Wacher spurgte ind til deres arbejde med redaktører og Blædel tager Stinne (Lender red.) med på research. Så Lender har både været med ude ved klipperne på Bornholm (det giver en masse mening hvis du har læst ‘Pigen under træet’) og forleden var hun nede i en sø ved Skanderborg som del af research til den nye bog. Det gav Adler-Olsen gode idéer, men det har Wissing ikke været udsat for. Konen Hanne læser hans bøger undervejs og når han så er noget nær færdig, sender han det til Wissing. På det tidspunkt mener han selv kun at der er max et komma, der står forkert, men Wissing finder typisk lidt mere end en lille fejl. Han er allerede i gang med næste bog nu i øvrigt. Der er ingen der læser med før Lender, nævnte Blædel, men så er der også både endelser, kommaer og andre fejl, men især er det bandeord, der bliver redigeret væk (Blædel nævnte at bogen nærmest bliver halveret). Blædel er ordblind og netop nu er der et program på DR, hvor hun snakker med andre ordblinde – i kan læse mere herovre.
Hvad er jeres yndlingsmordvåben, spurgte Wacher dem om og Blædel kom med et svar hurtigt: “Alle mordvåben er gode”. Adler-Olsen havde engang snakket med en læser, der spurgte om 10 måder at begå mord på og de gik en lille tur, hvor læseren døde ret hurtigt på 10 forskellige måder. Han fortalte lidt om den nye bog, som foregår i København og et eller andet kort, hvor man kunne se, at der f.eks. ikke sker meget kriminalitet i Sønderjylland i bøger. “Den tager jeg”, indskød Blædel og de sluttede af med at snakke om hvor rart det er at være ude igen og møde læsere. Adler-Olsen havde fået ret ømme fødder, for normalt har han Skechers på og i år havde han valgt pæne sko. Men “øjenhøjde med mine læsere er noget af det bedste jeg ved”, erklærede Adler-Olsen til sidst.
Inden dagens sidste punkt blev der tid til at gå lidt rundt i Magasinet og få snakket med folk og set på bøger. Jeg vandt blandt andet en e-bog på Saxo ved at dreje rundt på deres hjul, set bloggerkollegaer både på scenen og fik også et stofnet signeret af Adler-Olsen (fantastisk idé, som Mette Eline fik om lørdagen så hun havde en tekstilpen med om søndagen).
Dagens sidste begivenhed for mit vedkommende var krimi bingo banko, som forfatterne Steen og Lisbeth Bille, bibliotekar Jette S.F. Holst og kulturskribent Maria Bruun Fanø stod for. Jeg har hørt om det før selvom jeg ikke har været afsted før og det var en helt perfekt måde at afslutte sådan en dag fuld af krimier. Vi startede med at få de her banko-sedler, som Holst havde stået for (virkelig et stort arbejde – kæmpe ros herfra i øvrigt) og så læste Steen spørgsmålene og svarmulighederne op og så fordelte de andre bøgerne, når folk begyndte at råbe banko. Til sidst var der en hurtig runde og jeg endte med at få en enkelt bog, men det var faktisk ikke engang min egen skyld. Mette Eline fik nemlig banko og så fik den der sad til højre også en bog. Det var virkelig hyggeligt og jeg skal helt sikkert også med til banko næste gang. Der er allerede krimimesse igen den første weekend i april og jeg håber på at kunne komme med begge dage næste gang. Tak for i år – det var skønt at se bognørder, forlagsfolk og forfattere igen 🙂
Leave a Reply