Bognørdede artikler til de sidste dage i marts
I løbet af den seneste tid er jeg stødt på et par virkelig interessante artikler rundt omkring på nettet om læsning, om forfattere og ikke mindst om bøger. Her har jeg samlet nogle af dem, som har gjort størst indtryk og jeg håber, at i finder dem lige så interessante som jeg gjorde – god læselyst!
Livet er fyldt med helt utrolige sammentræf: Hårdt prøvede forfattere fandt hinanden. Det er lige til en roman af Carsten Andersen. I løbet af de senere år er jeg begyndt at lægge ret meget mærke til hvem der modtager diverse litteraturpriser og da der var en hel del debat sidste år i forbindelse med Nobelkomitéen, kunne jeg ikke lade være med at følge lidt ekstra med. Denne artikel handler en smule om den pris, men den handler især om Carolina Setterwall, som jeg var så heldig at møde på årets sidste januaraften og den mand, som hun møder i løbet af bogen ‘Lad os håbe på det bedste’ (ovenstående er et billede af lige den bog, som snart bliver anmeldt herinde i øvrigt). Manden hedder nemlig Tom Malmquist og han har ligesom Setterwall også skrevet en bog om tabet af en livspartner, nemlig hans kone, som fik konstateret leukæmi, da hun var gravid med deres barn. Kort sagt, læs artiklen og så er der også en hel del fra den periode, hvor Setterwall var i Danmark, som jeg også varmt kan anbefale. Nogle af dem kræver login til diverse aviser, men jeg kan varmt anbefale ellers at bruge Infomedia, når man er nede på sit lokale bibliotek (ja, nu gik der bibliotekar i vidensdelingen, men det er en fantastisk base med artikler).
En af de forfattere, hvis forfatterskab jeg stadig har til gode (og hvis trilogi ‘His Dark Materials’ jeg bliver ved med at få anbefalet, så sent som i sidste uge faktisk), er Philip Pullman og han har netop vundet JM Barrie lifetime achievement award, som i kan læse om i denne artikel. Her i efteråret er der faktisk nyt fra hans hånd, da han har skrevet videre på historien om Lyra fra trilogien og det er lidt pudsigt med hans forfatterskab, for jeg har først for alvor hørt om det som voksen. Jeg gik ellers utrolig meget på både skolebiblioteket og folkebiblioteket som barn, men kendskabet til Pullman er først kommet efter filmen, som kom i 2007 (og som jeg stadig ikke har set, for jeg vil gerne læse bøgerne først).
Et af de interviews, som jeg glæder mig mest til at høre her de kommende måneder, kommer til at foregå inde på Diamanten i juni måned, når Siri Hustvedtgæster Danmark. Jeg så hende for et par år siden (faktisk både inde i Boghallen og på Diamanten) og det er en af de forfattere, hvor jeg har læst en god del af hendes bøger (og faktisk kun på engelsk, da jeg allerede ved læsningen af ‘What I loved’ blev ret fascineret af hendes sprog) og jeg glæder mig sådan til at få læst den nyeste inden hun igen er på dansk grund. Den nyeste i rækken hedder ‘>Memories of the Future’ og jeg faldt over et interview i sidste uge, hvor hun taler med sin datter Sophie Auster, der i øvrigt er musiker, om blandt andet det at skrive, som i kan læse herovre. Et andet godt og ret nyt interview med hende kan i læse herovre>, hvor Hustvedt også snakker om det med kvindelige forfattere og mandlige forfattere (det var faktisk den nævnte ‘The Blazing World’ som hun snakkede om sidst hun var inde i Diamanten) og jeg glæder mig til at høre, hvad hun kommer til at snakke med litteraturkritikeren Klaus Rothstein om.
Denne her artikel stødte jeg på ovre på Twitter, hvor en anden dansk Twitter-bruger delte den og der er et eller andet fuldstændig fascinerende over folks bogstakke (jeg er jo bibliofil). Den handler om læsere, om hvordan journalisten Schulz’s barndomshjem havde de her bogstakke og hvordan man efterlader en form for aftryk på en bog på en eller anden måde. Det er i øvrigt ret ofte, at man kan finde fantastiske artikler om bøger ovre på newyorker.com, så jeg kan varmt anbefale at kigge forbi en gang imellem.
Og så er vi nået til en utrolig bibliofil artikel for den handler om det at eje flere bøger end man kan få læst. Artiklens titel opsummerer indholdet ganske godt, den hedder nemlig ‘The value of owning more books than you can read’ og er udgivet ovre på Big Think. Selv Umberto Eco erkendte, at han ikke kunne nå at læse alle bøgerne på hans reoler (jeg kan varmt anbefale at google ‘Umberto Eco library’ (der er også en ret vild video med ham og hans samling på YouTube)) og i kan læse artiklen herovre. Artiklen kommer også ind på hvad ordet ‘Tsundoku’ betyder, nemlig dette:
“Tsundoku is the Japanese word for the stack(s) of books you’ve purchased but haven’t read. Its morphology combines tsunde-oku (letting things pile up) and dukosho (reading books).”. Jeg er vild med det ord og argumenterne fra artiklen vil jeg uden tvivl bruge fremover, hver gang nogle spørger ind til om jeg nogensinde vil få læst alle de bøger, som jeg ejer (der er en del over 1,000 bøger efterhånden, men jeg er stadig optimistisk!)
Sidst, men bestemt ikke mindst, så faldt jeg over nedenstående samtale mellem Neil Gaiman og Stephen Fry efter at jeg havde hørt en podcast fra World Book Club om Gaiman og ‘American Gods’. Jeg har ikke læst så meget endnu af Gaiman, men det skal der helt klart rettes op på her i 2019 og jeg overvejer stærkt at få købt Gaimans ‘Nordisk Mytologi’ (som i øvrigt er oversat af forfatterparret Benni Bødker og Karen Vad Bruun) og faktisk på dansk, for ellers tror jeg at der kunne opstå nogle navneforvirring under læsning, da jeg er så vant til de nordiske guders danske navne (jeg læste frygtelig mange ‘Valhalla’-tegneserier som barn nemlig) og så også Stephen Frys bog om de græske guder, nemlig ‘Mythos’, for hvis der bare er en brøkdel af Frys humor og intellekt i den, så er den fantastisk.
Hvad med jer? Er i stødt på nogle særlig gode interviews eller bognørdede artikler for nylig?
Leave a Reply