Ord fra en bibliofil

Du må aldrig glemme mig af Mhairi McFarlane, 2019. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Opr. udgivet som Don’t You Forget About Me i 2018, oversat af Kamilla Pontoppidan Haderup. Antal stjerner: 5/5

Hvad sker der, når fortiden kolliderer med nutiden ud af det blå og hvordan kan man få en ekskæreste til at forstå at han hverken skal opsøge hendes familie eller skrive jokes om deres forhold og fremføre dem på hendes nye arbejde?

Georgina Horspool er 30 år gammel og kort sagt: forfulgt af uheld. Da vi møder hende første gang, arbejder hun på spisestedet That’s Amore og er kæreste med den semi-kendte komiker Robin, men med ét ændres alt. Hun mister sit job på That’s Amore, da en gæst brokker sig over maden og chefen skylder fejlen på Georgina og da hun så tager hjem til sin kæreste, hvis lejlighed hun faktisk har fået en nøgle til, går hun i stå i døren, for Robin er ikke alene. Tværtimod. Hun finder ham i seng med hans personlige assistent og pludselig er hun single og jobsøgende. Heldigvis har hendes svoger Mark en klient ved navn Devlin, der har brug for et par ekstra hænder til at hjælpe med et gravølsarrangement og da det lige går godt for Georgina til arrangementet, bliver hun introduceret til Devlins bror og forretningspartner:

“Devlin vender sig om mod mig igen, og jeg ser, at Den Ensomme Grublende Mand nu står ved siden af ham og prøver at få Devlins opmærksomhed. Han er virkelig flot, nu jeg rigtig kan se ham. Mørke, buede øjenbryn, surmulende mund, lette, filmstjerne-agtige skægstubbe, hele pakken, faktisk.

Vent lige. Jeg stivner. Det går op for mig, at jeg kender hans ansigt. Det ser lidt anderledes ud, og det er længe siden, jeg lod fingrene glide over det, men det er ikke helt ukendt. Langt fra.

I det splitsekund jeg genkender ham, føles det som et slag mod hjertet.

Jeg kan ikke få vejret, da hans blik møder mit.

Blondie hæver stemmen og synger om smukt hår.

Devlin siger: “Hils på min bror, Lucas.” “

Georgina og Lucas gik nemlig i skole sammen flere år tilbage, men det er som om at Lucas ikke kan huske det. Han ligner ikke én, der genkender Georgina i hvert fald, og han er da også en smule tilbageholdende, da Devlin vil tilbyde hende et job på deres pub The Wicker. Men Georgina får jobbet og falder hurtigt til rette omme bag deres disk. Det er dog ganske akavet til tider, da Lucas faktisk var mere end bare en ven i skoletiden. Hun betragter ham lidt som ham der var “the one that got away”, men umiddelbart ser det ikke ud som om at Lucas har det på samme måde. Georgina har dog altid været glad for at skrive og i løbet af hendes mange forskellige jobs har hun fantastiske historier på rygraden, så da The Wicker afholder en stand-up konkurrence, deltager hun, men det gør en helt bestemt ekskæreste også:

“Han taler til lokalet: “Jeg har brug for, at I venlige gæster her på The Wicker bakker mig op.”

Jeg har aldrig hørt Robin tale så mget, som om han er en karakter i Den sorte snog. Måske fordi jeg ligesom med så meget andet har overhørt det.

“Jeg og den her” – han peger hen på mig- “utrolige kvinde havde seks velsignede måneder sammen. Men forleden ødelagt jeg det ved at gå i seng med min PA. Georgina overraskede os sammen. Midt i akten. In flagrante delicto.”

Jeg kan hverken se til højre eller venstre, det er så pinligt, at det gør ondt indeni mig. Den store, store lort. Han er helt euforisk over det her. Lucas stirrer på mig med rynket pande. Jeg læser hans udtryk som: Hvad skal jeg gøre?

Åh gud, hvor er det skamfuldt.

Jeg ser hen på mine venner og min søster. De kigger med åbentstående munde. To show i aften for éts pris.”

Men hvad skete der dengang, hvor Lucas pludselig forsvandt ud af Georginas liv og hvordan kommer man af med en ekskæreste som Robin?

McFarlane er tilbage i topform og det var en fornøjelse at lære Georgina, hendes omgangskreds og familie at kende, for hvis der er noget, som McFarlane kan, så er det at få sine læsere til at føle, at de kender hendes karakterer som var de virkelige personer. Det er altid lidt svært at anmelde McFarlanes bøger, for der er så mange ting, man kan nævne, for det er ikke blot hendes hovedspor, der er vigtigt. Der er Georgina, som skal finde ud af hvem hun er og hvad hun vil i hendes liv, Lukas, der har mistet sin kone og som både må håndtere sorgen og hadet og så er der hendes venners og familiemedlemmers historier, som i den grad også satte tankerne igang hos denne læser.. Åh, hvor kunne jeg nikke genkendende til mange af de ting, som Georgina tænker og McFarlane formår at dreje historien på en sådan vis, at hun mikser det sjove med det alvorlige uden at det bliver kaotisk på nogen som helst måde.

Alt i alt en hjerteskærende bog med humoristiske twists undervejs om den bemærkelsesværdige Georgina, der møder sin ungdomskærlighed igen og lære hvordan hendes komplicerede fortid kan flettes sammen med hendes nuværende liv, for er det muligt at genfinde de følelser, der er gemt væk længst inde i hjertet og som har været gemt væk i årevis?