Blodspor af Julie Hastrup

Blodspor af Julie Hastrup, 2018. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

Hvad skete der i Spanien under Franco-styret og hvorfor blev familien Friis myrdet siddende omkring deres middagsbord på en ganske almindelig søndag aften?

En mandag morgen får postbuddet Anders sig en slem forskrækkelse. Da han åbner døren op til familien Friis’ hjem i Birkerød, ser han dem sidde omkring deres veldækkede spisebord, men noget er galt og da han kommer tættere på, opdager han, at alle omkring bordet er døde. Anders går i panik og senere på dagen ankommer politiet til gerningsstedet. Rebekka Holm, der netop har set til kæresten Niclas, som er indlagt oppe i Stockholm, bliver sat på sagen og et af de første spørgsmål, der skal besvares, drejer sig om datteren Helene i Friis-familien, som ikke var blandt de dræbte i Birkerød og en ven af familien, Elena Pérez, giver lidt insider-viden om Helene, der er hendes guddatter:

“Elena Pérez tøvede kortvarigt og nikkede så bekræftende.

“Jeg har det elendigt over at skulle sige det. Det føles, som om jeg bagtaler hende, og det ønsker jeg på ingen måde.”

“Naturligvis ønsker du ikke det, “ beroligede Rebekka hende. “Og det gør du heller ikke. Du er behjælpelig i en drabsefterforskning, og din viden er vigtig – også for Helene.”

“Jeg vil jo ikke ødelægge hendes liv.”

“Hvorfor skulle du også det?”

Rebekka stirrede uforstående på kvinden overfor sig. Elena Pérez glattede sit hår – og tog så en dyb indånding.

“Fordi Helene måske .. er den person, I leder efter. Morderen.”

Ordene sugede luften ud af stuen nogle sekunder.

“Du mistænker altså Helene for at have dræbt sine forældre og søskende?”
Elena Pérez nikkede langsomt.

“Det piner mig virkelig at skulle sige det, men ja. Det er den eneste, jeg kan komme i tanke om… ja, udover det der unge postbud, men hvorfor skulle han dog gøre det?”

Kvinden tav, mens en svag rødmen bredte sig hen over hendes kinder.”

Rebekka fornemmer, at noget lurer over overfladen, men efterhånden som sagen skrider frem, bliver den mere og mere kompliceret. Imens får manden Esteban, der bor i Madrid, besøg af en uventet gæst. Flere år tidligere havde han og hustruen Mercedes mistet deres lille datter Ana María, som blev begravet kort efter at hun var blevet født. Men en dag står der en fremmed kvinde ude foran hans dør, og hun ligner den nu afdøde Mercedes. Langsomt går det op for Esteban, at han og andre intetanende forældre har været indblandet i en større sag, hvor nyfødte børn under Francos regime og også årene derefter blev stjålet og solgt videre:

“Esteban kom til sig selv i sin lænestol. Han anede ikke, hvor længe han havde siddet der, men lyset udenfor havde fortonet sig, og et rødligt mørke havde sænket sig over byens sorte tage. Aftenluften var kold, og det trak en smule fra de åbne altandøre.

Han rejste sig op, stiv i leddene, og bevægede sig langsomt over mod altanen, mens erindringen om, hvad der var sket det sidste døgn, overmandede ham.

Den fremmede kvinde, så lig hans Mercedes, der pludselig havde stået dér i døråbningen og hævdet, at hun var hans datter.

Hans datter.

Han havde først rystet på hovedet, benægtet det. Han datter var død. Han havde selv set hendes døde krop, selv båret hendes lille kiste hen til gravstedet, selv passet og plejet marmorpladen, pudset navnet. Hans lille fine Ana María.

Men den fremmede kvinde havde insisteret. Hun havde tørret tårerne bort med en heftig bevægelse, en bevægelse, der bragte minder frem om noget velkendt, et for længst glemt minde (…)”

Men hvem stod bag mordet på familien Friis og hvem er den kvinde, der står foran Esteban nede i Madrid?

Dette er syvende selvstændige bog i serien om Rebekka Holm og jeg er vild med hvordan man både i den her og dens forgænger ‘Mirakelmanden’ tror, at man ved, hvordan det hænger sammen og så formår Hastrup alligevel fuldstændig at hive tæppet væk under én og alt kan ske indtil sidste sekund. Hastrup benytter sig af flere fortællerstemmer, som væves sammen undervejs og allerede efter at jeg havde vendt sidste side, tænkte jeg på: Gad vide hvordan det vil gå Rebekka og hendes slæng i den næste bog og gad vide hvad den kommer til at handle om. Men det er også en krimi, som vil fortælle en historie om de her stjålne nyfødte under Franco-regimet og måden hvorpå Hastrup blander historiske elementer med de klassiske krimielementer, fungerer kort sagt eminent. Alt i alt en fantastisk skræmmende krimi (denne læser ser sig nu for på mørke aftener i Bibliotekshaven i København) om et bestialsk massemord i Birkerød, hvor der under opklaringen kommer dystre familiehemmeligheder frem og hvor karakterer erfarer, at det bestemt ikke er alle mennesker, der er, som de giver sig ud for.

Leave a Reply