Ord fra en bibliofil

Roomies 1: Første skoledag fra helvede & Roomies 2: Sally alene i verden af Karen Vad Bruun, 2016. Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. Antal stjerner: 4/5

Hvordan skal man vænne sig til at bo på en kostskole, når man egentlig slet ikke vil afsted og hvordan finder man ud af hvem der egentlig er ens venner?

Det her er en anmeldelse af de to første bøger i serien om Sally, der pludselig skal på kostskole. Og det er ikke hende som har bestemt det, men i stedet hendes far, da han skal til udlandet for at arbejde. Sally vil bestemt ikke forlade hendes liv og her især hendes bedste veninde Mia, men en beslutning er taget og vi møder hende første gang, da hun er på vej ud mod kostskolen. Men ankomsten er ikke helt som forventet:

”Gad vide, hvor længe de skal køre endnu? Hun gnider sig i øjnene og kigger ud ad vinduet. Først da går det op for hende, at bilen holder stille på en stor grusbelagt plads. Udenfor står to piger på hendes egen alder og kigger ind på hende.

Hendes hjerte begynder med det samme at hamre afsted. Blodet skyder op i kinderne. Hvor længe har de stået dér? Og hvor længe har hun ligget dér, med savl ud af mundvigen og håret helt klasket sammen? ”

Efter denne ankomst til skolen og en form for flugt væk fra skolen i en stund, må Sally affinde sig med, at hun ikke kommer væk fra kostskolen lige foreløbig. Hun bor på værelse med tre andre og det kræver noget af en tilvænning, da Sally er et enebarn. Dog er nogle bedre til at hilse hende velkommen end andre og ellers kan man altid sende Mia en sms. Sally kommer dog ud for lidt af hvert før hun finder sig bedre til rette på skolen, men der er især et sted, hvor hun er bedre tilpas end noget andet sted på skolen og det er svømmebassinet:

”Det er noget helt andet, hun er her for. Hun kan mærke det, så snart hun rammer vandet. Måske endda før. Måske er det allerede i springet, da hendes fødder forlader den faste grund. Det er dér, hun følger sig fri. Det er dér, hun kan slippe alt det svære. Hvor hun kan være i sig selv og mærke savnet uden at gå i stykker af det.

De første par baner sprinter Sally af sted uden at ænse noget. Hun stopper først, da hendes ben strejfer en andens midt i en vending. Hun stopper forskrækket op. Hun glemmer ofte, at hun ikke er alene, når hun svømmer her.”

Men hvilke kostskoletraditioner skal man tage højde for og hvad sker der med bedsteveninden hjemmefra, når man pludselig er så langt væk?

Jeg har altid været vild med at læse om unge mennesker på kostskoler og denne her bragte for mig noget nostalgi med sig, da jeg selv tilbragt 10.klasse på en efterskole. Sally er en typisk teenager og der er så mange træk, som man kan identificere sig med og man føler med hende op til flere gange, da hun ikke altid er verdens mest heldige teenager. Det er en letlæsningsserie, der passer til børn på 10 år og opefter og der er alt som en pige på den alder har brug for at identificere sig med – urimelige forældre, forelskelse og ikke mindst veninder.

Alt i alt en skøn start på serien om Sally, der mod sin vilje havner på en kostskole og må vænne sig til et helt andet liv og helt nye mennesker på ganske kort tid.