Ord fra en bibliofil

Det er egentlig lidt pudsigt. Når jeg bliver spurgt om hvilke bøger jeg læser, er det oftest det at jeg læser børnebøger, som folk stiller spørgsmålstegn til. I mange år læste jeg ikke børnebøger, men der var 3 ting, der begyndte at lede hen til at jeg nu også inkluderer den type bøger i mine læsestakke i en alder af 28 år, hvilket jeg ikke havde regnet med dengang jeg begyndte at læse ungdomsbøger i mine teenageår.

Da jeg blev færdig med gymnasiet tilbage i 2009, tog jeg til Tyskland for at være i praktik i 3 måneder og bo hos en tysk familie. Dernede opdagede jeg den tyske Amazon og hvor billige bøger egentlig var. Jeg begyndte at bestille engelske bøger hjem og her særligt klassikere indenfor børnegenren, da jeg ville læse både Alcott, Montgomery, Barrie og Carroll på deres originalsprog. Noget som jeg ikke tidligere havde gjort. Jeg fik også købt en del bøger, som lidt kan kaldes contemporary literature og da jeg skulle pakke mine ting sammen og vende tilbage til Danmark, havde jeg fået samlet mig en god stak bøger. Det var lidt sjovt sprogmæssigt dernede – jeg snakkede dansk i telefonen/skrev med folk på msn, snakkede tysk i praktikken og læste engelske bøger. Til tider en smule forvirrende.

Efter mit ophold i Tyskland flyttede jeg til England og der fik jeg en god fornemmelse af hvad børn på 5 og 9 læser, da jeg passede 2 piger derovre. Deres mor havde dog også en virkelig god smag indenfor bøger og jeg begyndte mere at læse gamle engelske klassikere samt de få danske bøger, som jeg fik taget med derover. Da jeg kom hjem og begyndte på litteraturhistorie, genfandt jeg interessen for børnelitteratur. Vi skulle nemlig læse “Alice in Wonderland” og en gruppe skulle kigge nærmere på nonsens-digte og fremlægge om disse. Øj, det var virkelig interessant at få et helt andet perspektiv på en børnebog. Måske er det derfor, at jeg har erhvervet mig flere udgaver af netop den de sidste par år. Der var intet pinligt i at skulle læse en bog for børn på universitetet og senere hen lavede jeg en større opgave om ungpigeromaner og deres udvikling.

Men børnebøger fandt først tilbage i min læsestak sådan for alvor, da jeg i starten af 2014 var barnepige for en familie i nærheden af mit kollegie og hver uge var vi forbi børnebiblioteket for at låne bøger til weekenden. Jeg fik kigget nærmere på hvilke forfattere der stod på reolerne og i løbet ef det forår fik jeg både læst en graphic novel udgave af historien om Alice, Mary Poppins, læste min første bog af Roald Dahl og genlæste et par af bøgerne om Mumitroldene. Og siden da har jeg ofte været forbi børnebiblioteket i især Albertslund. Men da jeg begyndte at arbejde på AU Library Campus Emdrup for et års tid siden, begyndte jeg også at låne flere børnebøger på andre sprog, da vi på min arbejdsplads både har engelske, amerikanske, franske, norske, svenske, tyske og endda spanske bøger for blot at nævne et par af de mange sprog. Og det pudsige er at jeg faktisk får meget ud af at læse især de klassiske børnebøger – de er ofte ganske lommefilosofiske og får mig til at tænke over både mit eget liv men også hvordan forfatterens samtid viser sig i deres værker.

Og så er der nostalgielementet. I den tidlige sommer læste jeg f.eks. “Anne of Green Gables” i en udgave med en masse fodnoter og den nye viden om forfatteren og samtiden har givet mig lyst til at genlæse bøgerne om Anne Shirley, men også bøgerne om Laura Ingalls Wilder og bøgerne om Mumitroldene (denne også grundet Tove Jansson udstillingen i København denne sensommer). Jeg opsøger også den nye børnelitteratur, da jeg rigtig gerne vil arbejde med alle former for bøger på et bibliotek og der vil jeg i øvrigt gerne anbefale podcasten “Børnebogcast”, som er virkelig god til at belyse hvad der rører sig i børne- og ungdoms/YA-litteratur lige nu. Så jeg tror faktisk aldrig, at jeg stopper med at læse børnebøger, for selv en voksen læser kan lære meget af utrolig mange af de børnebøger, som man i dag kan finde på både boghandelens hylder og bibliotekets hylder.

Hvad med jer? Læser i børnebøger?