Ord fra en bibliofil

Lightfall bog 1 – Vogterne af den evige flamme af Tim Probert, 2024. Politikens forlag. Opr. udgivet som The Girl and the Caldurian i 2020. Antal stjerner: 5/5

Hvad er en galdurian og hvordan er det at bo i en verden fuld af magi? 

På planeten Irpa, som er fuld af magi, kan man finde et hus langt ude i skoven, hvor et skilt med teksten “Salte Gris: Tonikum og tinkturer” hænger ude på huset. Her bor den meget vise, men også ganske forvirrede grisetroldmand Alifirid sammen med barnebarnet Bea og den dag vi møder Bea og Alifirid, går Bea på eventyr i skoven. Hun er ude for at lede efter forskellige planter til bedstefaren, men da hun skal ned fra en trækrone, hvor hun nød udsigten over området, knækker grenen. Gudskelov står der et mystisk væsen nede ved træets fod og Bea kommer sikkert ned fra den knækkede gren. Men det mystiske væsen er ikke hvem som helst og Bea falder hurtigt i snak med ham: 

““Jeg leder efter Alifirid, Grisetroldmanden. Har du hørt om ham? “ 

“Skal du bruge en trylledrik?” 

“Nej, jeg håber på, at han kan oversætte det her. Det er på galdurisk.”

“Galdurisk…”

“Jeg leder efter dem. Galdurianerne.” 

“Men de uddøde for over fem hundrede år siden.” 

“Ikke dem alle sammen.”

“Hvad mener du?”

Det viser sig, at det mystiske væsen er en såkaldt galdurianer og han kalder sig for Cad. Sammen går de over til huset i skoven, men der er ingen bedstefar. I stedet har han efterladt et brev om at han skal se efter Den Hvileløst Sovendes Segl og Bea skal ikke følge efter ham. Men selvfølgelig tager hun afsted sammen med Cad, selvom hun tvivler lidt til at begynde med. Hun er ikke vant til at se andre steder på planeten, men når de er to, går det lidt nemmere. Undervejs møder de mystiske dyr og sære gamle mennesker og ikke mindst  kommer de ud for uforklarlige hændelser, men desto længere de kommer på deres eventyr, desto bedre lærer de hinanden at kende: 

““Her er fugtigt. Og mørkt. Jeg kan ikke lide det.” 

“Du beklager dig meget.”

“Nej, jeg gør ej. Mine ting er væk. Og, og… Jeg kan bare ikke lide mørke!”

“Det er ikke så slemt. Det har sin egen skønhed.” 

“Synes du? Men mørket er bare så… mørkt. Det sidder der… og venter. Venter på at sluge dig“

“Jeg savner faktisk nætterne lidt.“

“Vent lige lidt… Kan du huske nætterne? Dengang det blev rigtig nat?!”

“Mm-hm.” 

“Og solen?” 

“Jep.” 

“Hvor gammel er du egentlig?“

“Jeg er ikke helt sikker. Mørket er anderledes nu. Det har ikke altid været så truende. Dengang kunne det faktisk komme som en lettelse. Efter en varm dag gik solen ned, og natten var kølig. Man kunne svømme en måneskinstur, tænde bål, kigge efter stjernebilleder…” 

“Det lyder helt… rart.” 

Men vil de finde Beas forsvundne bedstefar og hvad er det egentlig, der er sket med deres planet? 

Wauw! Det er en helt fantastisk historie fuld af de smukkeste illustrationer og jeg er helt vild med Bea og Cad, som er meget forskellige, men de forstår hinanden og selvom de lige har mødt hinanden, så bliver de hurtigt rigtig gode venner. Der findes 3 bøger i serien indtil videre og jeg kan varmt anbefale at kigge på Proberts hjemmeside, hvis du er lidt nysgerrig på serien og dens smukke illustrationer. Selv har jeg allerede reserveret næste bind og denne her tager jeg med til vores børnelæseklub denne uge, hvor børnene er mellem 9 og 12 år, som er målgruppen for denne graphic novel. Sikke et univers og jeg er spændt på hvordan det skal gå med Bea og Cad på deres videre færd. Alt i alt en virkelig skøn grafisk roman til tweens om hvad der kan ske når vi kommer ud af vores komfortzone og hvad uventede venskaber kan bringe med sig, når vi mindst venter det. 

Og her til sidst vil jeg dele det bemærkelsesværdige citat, som Probert indleder, nemlig dette af Helen Keller, som var en amerikansk forfatter og politisk aktivist:

“Hellere følges med en ven i mørket end gå alene i lyset”