Ord fra en bibliofil

De glemte vogtere af Andreas Boeskov, 2022. Gyldendal. Hørt som lydbog på eReolen oplæst af Morten Thunbo. Antal stjerner: 5/5

Hvad mister børn desto ældre de bliver og findes der væsener ude foran din dør, som du ikke kan se?

Asger er en helt sædvanlig dansk dreng, som elsker at tegne, da vi møder ham første gang en morgen, hvor hans forældre som sædvanlig har travlt med at snakke og tænke på deres arbejde. Det er ikke altid at han ved hvad han tegner, når han er i gang, men denne morgen dukkede en dreng frem på papiret, som pludselig er i fjernsynet. Drengen er nemlig forsvundet og der begynder at ske sære ting rundt omkring Asger. I skolen tegner han et kattelignende dyr, som han aldrig har set før og da han går en tur om aftenen helt alene, ser han pludselig et kæmpedyr, som bliver spærret inde i et mærkeligt bur lavet af fremmede børn:

“Drengen med skraldespandslåget kravlede bandende ud af hækken. Han havde blade siddende fast i sit krøllede hår. Han nikkede anerkendende ad de andres arbejde og gik selv direkte hen mod buret. Den lille pige havde rullet sin sjippetovspisk sammen og gik med ham derover. Uden tøven klemte de sig ind mellem tremmerne til væsnet, der nu virkede ret nedslået og lod til at have erkendt sit nederlag. Det hvæsede næsten ikke, da de to børn begyndte at mase på dets krop fra hver sin side.
Stille og roligt skrumpede væsnet ind, jo mere det blev mast sammen, og Asger så, hvordan det vilde, gigantiske udyr kort efter var blevet på størrelse med en kattekilling. Drengen tog det op i sin favn og aede det lidt. Det så næsten ud, som om han trøstede det. Men måske var det ikke så kærligt igen, for derefter smed han det ned i kloakken, som stadig stod åben.
De fire børn arbejdede meget rutineret, som om det var sådan, en typisk aften i forstaden foregik. De rettede lygtepælene ud igen, nu hvor buret var tomt, og snart så alt ud som før. Som om det aldrig var sket.”

Børnene er ikke helt sædvanlige og da Asger vågner op efter at have været besvimet efter hændelsen med væsnet, har de bragt ham til et mystisk sted, som minder lidt om en grotte og lidt om en katedral på samme tid. Det bliver kaldt Arkivet og det er her at Luke, Shun, Olly og Miu, som de fremmede børn hedder, holder til, når de altså ikke lige er ude og redde verden fra mystiske monstre. De er vogtere og der har været mange før dem, som har holdt verden sikker og selvom Asger er lidt ældre end man normalt er, når man bliver en del af gruppen, for desto ældre børn bliver, desto mindre fantasi har de. Og det med fantasien er ret vigtigt i denne gruppe, men træning er endnu vigtigere, for man ved aldrig hvad man kommer til at møde, når der går en alarm i arkivet og det sker ret ofte:

“Nattens udfodring kunne bedst beskrives som piratfisk, hvis man så bort fra det metalliske materiale, de var lavet af. Og det faktum, at de svømmede rundt i sandbakkerne i Sahara, som var det havets bølger. De åd alt på deres vej, og det var en kamp for ungerne på én gang at sørge for, at de ikke nåede frem til den lille nomadeby, som de havde retning imod, og samtidig undgå at få alt for meget sand i underbukserne. Deres forsøg blev ved med at mislykkes, for der var alt for mange af de små uhyrer, og de åd alt, hvad børnene prøvede at fange dem i. Til sidst råbte Asger frustreret:
“Årh, bare vi kunne give dem en dør og sende dem et helt andet sted hen!”
De andre stirrede forbløffet på ham, som om han lige havde sagt noget genialt. De styrtede et stykke i forvejen og begyndte at bygge en gigantisk port af sand foran stimen. De nåede lige at blive færdige, da stimen svømmende gennem porten.”

Men hvorfor går alarmerne så ofte og hvad har forfatteren bag historierne om Peter Pan med det hele at gøre?

Sikke en historie om Asger, som er lidt af en outsider, men som ved et heldigt tilfælde støder på en gruppe af børn, som viser sig at være meget mere cool og meget mere modige end hans klassekammerater. Det er altid lidt spændende med debutanter, men der gik ikke længe inden at jeg var så optaget af historien, at jeg satte den på så snart jeg fik tid til det og selvom jeg allerede vidste at det er den første bog i en serie inden jeg startede, ja, så havde jeg alligevel ikke set den slutning komme.

Alt i alt er det en fantastisk godt konstrueret og på samme tid velskrevet børnebog, som du kan finde på fantasyreolen og jeg glæder mig til at se hvad der kommer til at ske med Asger og hans slæng i næste bog.