Ord fra en bibliofil

Skarabæernes Konge af Anne-Caroline Pandolfo & Terkel Risbjerg, 2015. Opr. fransk med titlen “Le roi des Scarabées.” Anmeldereksemplar fra Cobolt. Antal stjerner: 5/5

Hvordan kan vor forældres forhold påvirke måden vi tænker på og hvem er denne skarabæernes konge?

Forfatteren Pandolfo har forfattet her og Risbjerg står bag illustrationerne i denne grafiske roman, som af forlaget beskrives som værende en ”tegnet parafrase over J.P. Jacobsens Niels Lyhne (1880).” Og hvilken grafiske roman!

Aksel Storm, som er vor hovedkarakter, drømmer om en karriere som forfatter og denne tanke har han bestemt ikke fra fremmede. Hans forældre kom fra hver deres strenge slægt og hans mor ville hellere gå andre veje end op til kirken, som de så ofte gjorde i hendes slægt. Aksels mor Klara er en ivrig læser og det er særlig poesien, som hun behøver. Men utilpasheden opstår i samfundet og Søren, som kendte Aksels forældre i deres unge dage, beskriver det således:

”Altid er det den samme kamp. Om man så er et insekt, plante eller menneske. Det hele drejer sig om tilpasning og kampen for at overleve: De svage viger pladsen for de bedst egnede, det er grumt, men sådan er naturen.”

Klara genfinder sit livs glæde, da Aksel kommer til verden og hun læser højt for ham. Han ser glæden i hendes øjne og lover at han vil virkeliggøre hendes drømme. Men så træder den lidt ældre Fredrik ind i hans liv. Han er Aksels grandfætter og en værre ballademager. Aksel udfordres gevaldigt og selvom Fredrik en dag må afsted, bliver han en stor del af Aksels livshistorie. De mødes igen senere i København og Fredrik bringer ham ind i det kunstneriske bymiljø:

”Mit liv ændredes allerede. Jeg var ikke længere en enlig konge i et fantasirige. Byen havde hurtigt indfanget mig. Fra nu af var jeg med i en gruppe, der forsvarede helt nye idéer. Det var et frigjort og afvigende selskab. Utrolig stimulerende. Jeg var lykkelig for at have fundet Fredrik igen, og den kvinde, jeg elskede, var uafhængig og original. Jeg var som beruset. Jeg opdagede, at livet ikke var en bog, men kunne leves i virkeligheden.”

Aksel oplever ting undervejs i historien, som ændrer hans livsanskuelse og livet er bestemt ikke altid nemt. Han er en drømmer, som kæmper og selvom han bliver sat tilbage flere gange, bliver han ved med at køre fremad. I barndommen var han fascineret af små dyr ude i naturen og hans venskab med Søren, som i øvrigt er en botanisk samler, ender lidt anderledes end man skulle tro. Fortællestilen er typisk dansk og det er nemt at se parallellerne litterære værker fra 1800-tallet. Flere gange under læsningen tænkte jeg på Andersen og på hvordan det ligeså godt kunne have været skrevet af ham. Illustrationerne, som er klassisk sort/hvid stil (hvis man ser bort fra omslaget), er fantastiske og passer som hånd i handske med fortællingen.

Alt i alt en virkelig gennemført grafisk roman, der stiller store spørgsmål om livets gang, om menneskers drømme samt hvem vi egentlig er i virkeligheden.