Ord fra en bibliofil

Den hvide enkes død af Nicole Boyle Rødtnes, 2020. Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 2. del i serien Rød og blå. Antal stjerner: 5/5

OBS:

SPOILERS kan forekomme, hvis du ikke har læst den første bog i serien og TW for voldsomme beskrivelser.  

Er det muligt at få et barn hemmeligt ud af Viduana og hvad betyder det for Elias’ tilværelse, at hans sande jeg blev afsløret? 

Indbyggerne i byen Viduana, som styres af tre enker, lever efter et helt særligt regelsæt, som blandt andet indebærer, at mænd og kvinder lever adskilt og når byens sønner fylder ti år, flyttes de over til mændenes kvarter. Da vi sidst befandt os i Viduana, blev Elias’ hemmelige liv som Emma afsløret og vi efterlod ham hårdt såret i Skammens Cirkel, mens Clara tog en graviditetstest, som viste to tydelige streger. 

Byen er rystede over afsløringen og hvilken afstraffelse han fik af enkerne, hvor en af dem er hans egen bedstemor. Mens Elias endnu befinder sig i gabestokken, går afhøringerne af de, som stod Elias nærmest, i gang og en af dem, som bliver afhørt, er Clara, der blandt andet må svare på hvorfor hun og Elias læste om andre byer på biblioteket og hvordan Claras ægløsningstest havnede i Elias’ hænder. Clara har sine egne hemmeligheder og mange nysgerrige blikke på sig, når hun er ude blandt de andre kvinder, for alle ved at hun kendte Elias bedre end de fleste og da hun er på vej til eftermiddagste med mødepligt, kommer de forbi gabestokken:  

“Da vi krydser Skammens Cirkel, rammer stanken mig. Stanken af urin, afføring og blod fra de straffede. Siden Dommens dag har jeg undgået dette sted, men nu glider mit blik hen over gabestokkene på mændenes del af pladsen. 

Der hænger Emma … eller Elias. Jeg skal stadig rette mig selv, for i mit hoved er han stadig Emma. Jeg kan ane hans ryg herfra. Han hænger slapt i gabestokken. Huden på ryggen er hævet og rød. Gult pus skinner fra sårene. Det ser præcis så forfærdeligt ud, som jeg havde frygtet. Og hvis det ikke var, fordi jeg kunne se hans skuldre langsomt hæve og sænke sig, ville jeg tro, han var død. 

Det plejer at være de straffedes familie, der renser deres sår og tager sig af dem. Men Elias har ingen venner i mændenes kvarter. Og det er forbudt for mig at hjælpe ham. 

Mor ser mit blik. 

“Vi skal videre,” siger hun. “Der er intet, vi kan gøre for ham.” Og hun har ret, for Elias’ gabestok er inde på de blå fliser. “

En ny fortæller i denne bog er Elias’ bedstemor Justina, som går under tilnavnet Den sorte enke. Hun havde ikke gennemskuet, at hendes datter løj overfor hende om Elias’ køn, men at sørge for at Elias har det godt i gabestokken er ikke på hendes liste over gøremål. Silas bliver sat til at besøge Elias og give ham mad, for at han overlever, men Elias er ikke den eneste, som bliver straffet for hvad der er foregået. Enkerne kan ikke affinde sig med at den arbejdsgruppe, som Elias var en del af, ikke vidste noget og de ryger i gabestok i tre dage, heriblandt Clara, som måske kunne have undgået det, hvis hun havde fortalt om sin graviditet. Men hun har en idé om fremtiden og hun er ikke ene om at drømme om en helt anden fremtid. Da Elias er færdig med afstraffelsen, er han svækket og i mændenes lejr møder han Logan, som indrømmer at han var uenig i dommen og det går op for Elias, at alle ikke er enige med enkernes beslutninger: 

“”Jeg har fået ansvaret for din videre skæbne, Elias,” siger han så. “De forventer, at jeg indlemmer dig blandt mine arbejdere. At du kommer på et arbejdshold ligesom alle andre … “ 

“Jeg gør, hvad end I vil have,” siger jeg bare. “Men jeg tror ikke, jeg er i stand til at arbejde særlig meget lige nu.” 

“Nej, det tror jeg heller ikke,” siger Logan.”Og desuden er jeg ikke sikker på, at det er det rette sted for dig. Ser du, mange af mine folk er ikke … begejstrede for, at du har tilbragt så megen tid hos kvinderne, eller at dit flugtforsøg har resulteret i, at de alle blev pisket. Det vil blive vanskeligt at finde en arbejdsgruppe til dig.” 

Jeg ser bare ned i glasset. Hans ord kommer ikke bag på mig. Harrisons hån fik mig til at indse, hvad de fleste tænker om mig. 

“Men jeg har en anden mulighed,” siger han. 

Jeg ser op. Mulighed. Ordet lyder helt sært. Indtil nu har jeg ikke haft nogen muligheder overhovedet. Ikke andet end at flygte, og det mislykkedes. 

“Hvad er det?”” 

Men er det alle i Viduana, som er enige med enkernes beslutninger og hvad er det for en mulighed, som Logan snakker om? 

Det bedste ord for denne dystopi er uden tvivl hæsblæsende for der gik ikke længe fra første side var vendt og indtil sidste side var læst færdig. Det er virkelig interessant at høre Justinas side af historien og man ved, at man virkelig er fanget af historien, når visse begivenheder undervejs får én til at bande af bogen. Rødtnes’ brug af skiftende fortællere fungerer rigtig godt, så man som læser både lærer karaktererne bedre at kende, men også mange af de hemmeligheder, som Viduanas indbyggere bærer på. Jeg glæder mig til at se hvordan Rødtnes afrunder det hele når det sidste bind i trilogien udkommer og da der var mange ting i denne her, som jeg slet ikke havde regnet med, tør jeg næsten ikke gætte på hvad det hele ender med (men jeg håber lidt på en revolution). 

Alt i alt en hæsblæsende dystopisk YA om Clara, Elias og Silas, som må finde dem selv og deres vej i livet i et samfund, som vil kontrollere alt, men hvor hemmeligheder lurer lige under overfladen, som kan ændre livet i Viduana for altid.