Ord fra en bibliofil

Mordet på en havfrue af Thomas Rydahl og A.J. Kazinski, 2019. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5

Hvem var H.C. Andersen egentlig og hvordan kan man opklare et bestialsk mord som man selv er anklaget for, når man kun har tre dage og ikke har nogen anelse om hvem der kan stå bag? 

Da vi møder Hans Christian første gang, er han på besøg hos den unge kvinde Anna, der er en skøge i det indre København. Hans Christian er ikke længe inden kommet hjem fra en rejse rundt i Italien og han er endnu ikke begyndt at digte sine eventyr for børn. Han er ikke som Annas andre kunder. Han insisterer på at lave papirklip, når han besøger hende og når han får mulighed for det, så læser han indimellem op for forsamlinger af mennesker i det bedre borgerskab. Hans eget hjem er ganske anderledes og selvom han forsøger at fortrænge hændelser fra dengang at han boede i Odense, så er der nogle ting, som hænger ved: 

“Her er kun et par småting, han har samlet op fra gaden, hvor de var trampet ned mellem brostenene eller smidt i rendestenen. En snurretop, en tinsoldat, en hvid fjer. 

De taler til ham. Tingene. 

Det var far, der lærte ham deres sprog. Når far sad ved bordet om aftenen og reparerede en sko, talte han med den. – Nuvel, frøken silkesko, hviskede han og så på Hans Christian over forstørrelsesglasset. Hans Christian lå i sengen, tæt på brændeovnen, og fulgte med. – Skal vi se at få dig tilbage i form, så du kan løbe hjem til købmandsfruen?

Så sænkede far stemmen og sikrede sig, at mor var ude i gården efter vand, inden han fortsatte som den fine sko med den violette silke. – Åh, stik ikke i mig, kære skomager, købmandsfruen er en hidsig fodtudse, hun straffer pigerne i huset, hver eneste dag bliver jeg sparket mod de stakkels pigers brede baller, så de skriger og skråler om nåde. 

Det fik Hans Christian til at le af chok of glæde.”

Men da Anna forsvinder og hendes lig nogle dage efter findes nede i kanalen, anklages Hans Christian for mordet. Annas søster har nemlig set ham aftenen inden som Annas sidste kunde, men der er noget, som ikke helt passer. Hans Christian kender gudskelov Collin familie der kan redde ham ud af Domhuset og han får tre dage af politimesteren til at bevise sin uskyld. Men han får brug for hjælp, for sporene til at opklare mordet på Anna er sværere at få fat i end forventet og da Annas søster Molly får snakket med Hans Christian, må hun sande, at han måske slet ikke er i stand til at begå et mord. Der skal man have et ganske andet sind og dette sind tilhører den mystiske madam Krieger, der har en helt speciel plan med det hele: 

“- Brug ventetiden på at øve Dem. 

 – På hvad?

 – Det, vi talte om, siger madam Krieger irriteret, nogle mennesker kan kun tænke på sig selv. 

 – Hvad… hvad talte vi om?  

 – Min søster. At give hende en ny kvindelighed. At hjælpe hende tilbage til den, hun virkelig er, den, hun er inderst inde.”

 Men kan Hans Christian og Molly nå at opklare mordet inden de tre dage er gået og er det Kriegers søster, der mangler sin kvindelighed?

Lige siden at jeg hørte om dette samarbejde mellem Rydahl og Kazinski har jeg gået og glædet mig til at læse om et helt andet København end det jeg er vant til og de tre forfattere skuffede bestemt ikke, men klarede i stedet opgaven med bravur! Der er tre fortællerstemmer i bogen og når sidste side er vendt, så føler man, at man kender karaktererne ud og ind som var det en kær gammel ven. Gennem det levende sprog føler man som læser at man går ved siden af Andersen, Molly og Krieger i det gamle København og så formår de at twiste den, så at man bliver overrasket over bogens slutning og også narret et par gange undervejs.

Alt i alt en virkelig fantastisk historisk krimi hvor vi lærer H.C. Andersen bedre at kende og på samme tid et helt andet København, hvor skøger aldrig kan være helt sikre på, om der lurer farer i gaderne, hvor vægtere går i gaderne og hvor man må kæmpe for at blive den, som man gerne være, men hvor brilliante idéer ikke altid er nok.