Ord fra en bibliofil

Alfred og gabestokken af Jesper Wung-Sung, 2018. Høst og Søn. Antal stjerner: 4/5

Hvem er ham Alfred, der sidder i gabestokken på byens torv og hvordan kan det være, at han aldrig er blevet benådet og heller aldrig er blevet ældre?

Igennem mange år har den stakkels Alfred siddet på byens torv, men der er ikke helt nogen, der husker hvorfor. Måske var det majestætsfornærmelse, måske var det noget andet, men efter så mange år kan ikke engang Alfred huske tiden før han kom i gabestokken. I løbet af årene er han blevet ganske god til at råbe efter mennesker, der passerer ham på torvet og selvom der har været flere muligheder for at blive benådet, så er der altid gået et eller andet galt.  Og når det sommetider kan være lidt svært at tale med mennesker, så må han lede et andet sted:

“Kun et asketræ fik dengang lov til at blive stående; måske fordi det stod op mod engene i udkanten af torvet, og måske fordi skovarbejderne ikke havde nænnet at fælde så smukt et træ. Det voksede sig større, og snart skyggede dets grene med store lysegrønne blade for solen, så den ikke bagte ned på Alfreds hoved om sommeren. I træet sad der fugle, som syntes at snakke til Alfred. De byggede reder mellem grenene, fik unger, der pippede nervøse på grenen, inden de kastede sig ud i luften og fløj ud i verden. Alfred så efter dem med et smil.

Alfred havde set konger komme og konger gå, mens han selv var forblevet den samme. Alfred vidste godt, at han ikke var født i gabestokken. Der måtte være en tid, hvor han havde levet uden den. Han måtte også have haft en familie, for alle mennesker har en eller anden slags familie, han kunne bare ikke huske sin, lige meget hvor meget han tænkte sig om.

“Der er … brrr… helt tomt,” sukkede han. “Tomt… ahhrrr… som dette torv. Her er kun dig og mig, R387.”

Alfred var blevet venner med en af rotterne. Han kaldte den R837, fordi det på det tidspunkt var rotte nummer 387, han havde været venner med, siden han blev sat i gabestokken.”

Men en dag kommer en pige forbi gabestokken på torvet og i modsætning til de fleste, der går forbi Alfred, så taler hun til ham som om han var en ganske almindelig fyr. Hun arbejder ude på et gods i nærheden af byen og hendes navn er Rebekka. Alfred er ikke helt vant til at føre samtaler, men langsomt vænner han sig til det, for hun lærer ham lidt om mennesker og den verden, der er omkring ham. Da han har lært hende bedre at kende, fortæller hun ham om denne her Jens, som hun kender, og han kan noget ganske andet med ord end Alfred kan. Og så er ham der Jens fri og kan gå omkring på hans ben, hvor Alfred ikke kan komme ud af gabestokken:

“Alfred mærkede et stik af misundelse. Både over, at en Jens var derude og kendte Rebekka, men også over, at han kunne sige den slags.

“Gift dig med mig, og jeg vil bære dig som på en sky gennem livet! Rebekka, du skal få alt, hvad du ønsker og drømmer om – selv det, du endnu ikke har drømt om at drømme om!”

“Hvorfor… brrr… tager du så ikke ham?”

“Fordi det er … det nemmeste,” svarede Rebekka, der var ved at binde de små gule blomster sammen.

“Skal man altid … gaaar… gøre det sværeste!?” udbrød Alfred og kunne mærke, at han var ved at blive ophidset.

“Man skal i hvert fald gøre det, som fortæller mest om, hvem man selv er,” svarede Rebekka. “Det skylder man både verden og sig selv.”

Men kan Alfred nogensinde være pæn nok i hans sprog til ikke at overfuse kongen og dermed komme ud af gabestokken og hvordan kan det være, at Rebekka bliver ved med at besøge Alfred?

Der er nu noget ved de der historier, som bliver hængende længe efter at sidste side er læst og historien her om Alfred på byens torv er en af dem. Wung-Sung kan et eller andet med at fortælle de sådan lidt skæve historier om mennesker, der lever på kanten af samfundet og flere gange undervejs var jeg ikke helt sikker på, hvordan historien om Alfred ville ende. Det er ikke en omgang sødsuppe for de små børn, tværtimod, det er nærmere en barsk historie, der fortæller om hvordan man levede i gamle dage og som bestemt ikke sparer på de til tider ganske ulækre detaljer om Alfreds tilværelse i gabestokken.

Alt i alt en bemærkelsesværdig bog til børn på skolernes mellemtrin om Alfred, der må lære at opføre sig som folk omkring ham og som også finder ud af, at livet kan indeholde meget mere end hvad det umiddelbart virker til fra sådan en gabestok.