Sne af Marie Duedahl

Sne af Marie Duedahl, 2017. Anmeldereksemplar fra Straarup & Co. Antal stjerner: 4/5

Hvordan er det at træde ind i en ny klasse, når man er nået til 9.klasse og ikke kender en eneste sjæl det nye sted og hvor meget kan en enkelt person ændre ens liv?

Da vi første gang møder Lulu, er hun netop trådt ind i hendes nye klasse, hvor 25 par øjne sidder og kigger på hende. Hun har prøvet det før og hurtigt finder hun en plads ved siden af en pige, der sidder og læser. Først efter timen stopper Lulus sidemand med at læse og introducerer sig selv som Sne:

“Sne smiler. Grønne glimt. Shh, Lulu. Stop med dine jokes. Hun tror bare, du vil være vener. Venner er ikke … min ting. Jeg er en lonely rider.

Jeg rejser mig og går ud. Sne går efter.

Jeg læner mig op ad en mur. Sne står og ser på mig. Længe. Som var jeg et sjældent insekt. Nu går det løs. Jeg ved det.

Hvorfor har du skiftet skole? Hvor bor du? Hvad laver din mor og far?”

Men Sne er ikke som de fleste. Hun ignorerer Lulus til tider hårde tone og hun inviterer endda Lulu med hjem, hvor de drikker varm kakao og spiser boller. Lulus hjem er ikke helt som Snes og snart fortæller hun mere om sit liv til Sne. Hun bor nemlig sammen med sin mor og efterhånden er hun nået til papfar nummer 15. Hendes far har hun aldrig kendt og da Sne spørger ind til det, går det op for hende, at hun ikke engang har set sine papirer. Hendes mor finder ikke papirerne frem og i stedet tænker Lulu over hvad hendes mor tidligere har sagt, når hun har spurgt ind til hvem hendes far er:

“Jeg går ud af stuen. R.A.S.E.N.D.E. Altid det samme shit. Jeg ved ikke hvem din far er. Jeg nåede ikke at få hans navn.

Det værste er, at jeg tror hende. Ingen ved, hvem min far er.

Ikke engang ham selv. Mor er lige typen på det. At drikke for meget.

Knalde med en mand. Og så glemme alt om det.

Som barn så jeg på sorte mænd. Ligner jeg ham der? Eller ham der? Gik efter dem som en lille hund. Gennem byen. En dag stod en mand stille. Smilede til mig, som om han forstod.

Hej, lille ven. Kan jeg hjælpe dig?

Hans rare, brune øjne. Jeg løb.”

Men hvem er Lulus far og hvad er det, der gør, at Sne ikke helt er som alle andre?

Denne bog var noget af en mavepuster og selvom jeg fra første side kunne fornemme, at det var en hård og bemærkelsesværdig historie, så havde jeg slet ikke set den slutning komme. Bogen er en del af serien Hip 10, der har et lix på 7, og som emnemæssigt henvender sig til unge. Duedahl hiver fat i vigtige emner som venskab, ensomhed og den der svære identitet, som man lige skal finde ud af at tackle som teenager og hendes sprog er flere gange smukke, poetiske betragtninger af de svære teenagetanker, der rumsterer 24/7.

Alt i alt en kort roman for unge, der handler om Lulu og Sne, hvis betydningsfulde venskab jeg sent vil glemme og også om at finde ud af, hvem man er og hvorfor man er, som man er.

Leave a Reply