Kastanjemanden af Søren Sveistrup
Kastanjemanden af Søren Sveistrup, 2018. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Antal stjerner: 5/5
Hvad sker der, når man sætter en ung efterforsker sammen med en garvet én, der er røget i unåde i Haag og er folk altid, som vi tror, at de er eller er der grumme hemmeligheder lige under overfladen?
Efterforskeren Naia Thulin, som er it-nørd og enlig mor, tager på en gråvejrsdag i starten af oktober sammen med hendes nye kollega Mark Hess, der netop er kommet tilbage til Danmark for en stund, ud til et familiekvarter i Husum, hvor kvinden Laura Kjær er fundet død ude i sin have. Bag liget hænger der en kastanjemand ned fra en bjælke og da kastanjen bliver tjekket for fingeraftryk ligesom de andre ting fra gerningsstedet, opdages det, at der er nogle helt særlige fingeraftryk, der hører sammen med en tidligere sag. Året forinden havde der være en stor sag i medierne, da socialministeren Rosa Hartungs datter forsvandt ud af det blå og aftrykkene tilhører på mystisk vis den forsvundne datter. Da der kort tid efter findes endnu et lig med en kastanjemand, ringer alarmklokkerne for alvor hos Thulin og Hess og deres kolleger:
“”Hvad for nogle fingeraftryk?”
Nylander ser kort på Jansen, der har stiller spørgsmålet, som altid sidder ved siden af sin tro følgesvend Martin Ricks. Nylander mærker Thulins blik på sig, for han har på forhånd fortalt hende, at han selv vil informere om den del.
“I begge tilfælde var der anbragt en kastanjemand på offeret eller tæt på offeret. I begge tilfælde var kastanjemanden forsynet med et fingeraftryk, og ifølge de daktyloskopiske undersøgelser kan fingeraftrykket være identisk med Kristine Hartungs.”
Nylanders stemme er bevidst tør og udramatisk, og et øjeblik er der ingen, der siger noget. Så går ordlyden op for Tim Jansen og et par af de andre.“
Udover de to efterforskere så følger vi også Hartung familien, som må finde ud af hvordan de skal håndtere det faktum, at der er nogen, som sender trusler afsted til Rosa, der for nylig er startet op igen inde på borgen og også det faktum, at deres datters sag måske ikke er så slut, som de troede. I familien Hartung er det især faren Steen, som forsøger at finde nye beviser, der kan hjælpe sagen på vej og det er særligt kastanjefigurerne, som han er fokuseret på, da Kristine solgte nogle i en bod sammen med en veninde. Men Kristines sag blev opklaret, da en ung mand ved navn Linus Bekker tilstod, men da Hess og Thulin besøger ham, finder de ud af, at han ikke har sagt alt, hvad han ved:
“”Men jeg har jo ikke brug for hjælp. Hvis vi stadig har et retssamfund, er jeg vel hjemme igen senest til jul. eller lige så snart Kastanjemanden er færdig med at høste.“
Ordene rammer Thulin som en hammer. Også Hess, der sidder som en stenstøtte. Bekker ved det. Han smiler, og mens Thulin forsøger at lade som ingenting, er det, som om mørket pludselig sænker sig i rummet.
“Kastanjemanden?”
“Ja, Kastanjemanden. Årsagen til, at I er her. Lille søde Hansen, ham den firkantede, han glemmer, at der stadig er tekst-tv på fladskærmen i fællesrummet. Kun 38 tegn per sætning, men lidt får man da ud af det. Hvorfor kommer I først nu? Var det, fordi jeres chef ikke ville have, at I begyndte at rode op i den fine opklaring?”
“Hvad ved du om Kastanjemanden?”
“Kastanjemand, kom indenfor. Kastanjemand…”
Linus Bekker nynner drilsk videre på melodien.”
Men følger den såkaldte Kastanjemand et bestemt mønster, når han skal finde sit næste offer og hvad har Rosa Hartungs fortid med det hele at gøre?
Sikke en hæsblæsende bog! Det var egentlig meningen, at jeg ville læse den i små bidder ad gangen, men omkring et døgn efter, at jeg for alvor var kommet i gang, var jeg færdig. Det er simpelthen en pageturner uden lige og allerede nu krydser jeg fingre for, at Sveistrup skriver endnu en bog om det umage makkerpar Thulin og Hess. Det at læseren lærte dem at kende samtidig med at de var ved at lære hinanden at kende var glimrende i denne bogs regi og lige indtil at man fik at vide, hvem Kastanjemanden egentlig var, havde jeg flere fejlslagne gæt. De korte kapitler og skiftende synsvinkler sørgede for et højt tempo og det har sandsynligvis også noget at gøre med, at Sveistrup er uddannet manuskriptforfatter (det er ham, der har stået bag skabelsen af ‘Forbrydelsen’ i øvrigt).
Alt i alt en medrivende krimi om det umage makkerpar Thulin og Hess, der er på jagt efter en morder, som efterlader kastanjemænd og der samtidig som nyt makkerpar må finde ud af, hvor de har hinanden og hvem de kan stole på i deres omgangskreds.
Leave a Reply