Ord fra en bibliofil

Mitfordmordene første bog – Mysteriet på Asthall Manor af Jessica Fellowes, 2018. Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag. Opr. udgivet som The Mitford Murders: A Mystery i 2017, oversat af Kirsten Heltner. Antal stjerner: 5/5

Hvorfor mistede sygeplejersken Florence Shore livet i et tog i starten af 1920 og hvordan var det at arbejde hos den berømte Mitford-familie?

Første gang vi møder Louisa Cannon er juleaften 1919, hvor hun går rundt i London og der støder hun ind i en gammel veninde kaldet Jennie. Louisa, som er 18 år, bor stadig hjemme sammen med sin mor og sin onkel, sidstnævnte er lidt familiens sorte får, men får skrevet til Jennie om et muligt job hos familien Mitford og før hun ved af det, skal hun til ansættelsessamtale på godset Asthall Manor ikke langt fra Oxford, men undervejs bliver hun forsinket. Hun ender ved et tilfælde ude på skinnerne foran det tog, som Florence Shore, der er i familie med den berømte Florence Nighingale, befinder sig i. Men et par stationer længere fremme opdages det, at Shore ikke længere er i live og det er en sag, som bliver ret kendt i visse kredse. Da Louisa endelig når frem til ansættelsessamtalen, er det blevet temmelig sent, men hun falder i snak med Nancy, som er den ældste i Mitford-søskendeflokken:

“Det var ikke lykkedes dem at finde en fra lokalområdet, der ville have stillingen, og de havde desperat brug for en barnestuepige.

“Det har jeg selvfølgelig ikke. Jeg er seksten,” sagde Nancy, der talte lige så hurtigt som et optrækkeligt stykke legetøj. “Men der er Pan på tretten, som altid leger far, mor og børn. Så er der Deerling på ti, Bobo på fem og Decca på tre. Tom er elleve, men han er i skole. Og lady Redesdale venter sig igen. Hun er sikker på, at det bliver en dreng. Han skal hedde Paul. Det er derfor, vi har brug for en barnestuepige. Stakkels gamle Nanny Blor kan ikke klare det hele alene.”

“Sikke nogle sjove navne,” udbrød Louisa og slog hånden for munden. Hun havde ikke villet sige det højt. Me hun var så lettet, at hun havde lyst til at le ad det hele.

Nancy fnisede. “Det meste af det er kælenavne. Der er ikke mange af os, der bliver kaldt ved vores rigtige navn. Muv og Farve – altså lord og lady Redesdale – kalde mig Koko, fordi jeg havde sort hår, da jeg blev født, og det mindede dem om overskarpretteren i ‘Mikadoen’. Det får De hurtigt styr på.”

“Det håber jeg,” sagde Louisa. “

Der går ikke lang tid før at Louisa er faldet til på Asthall Manor og da der kun er to år mellem hende og Nancy, bliver de hurtigt gode veninder. Mordsagen med Shore dæmrer ofte i baggrunden, da Nancy er fuldstændig optaget af dette mordmysterie og en af deres kilder bliver politibetjenten Guy Sullivan, som Louisa mødte den dag, hvor hun faldt på togskinnerne. Guy beder endda Louisa om hjælp til at følge et spor, der leder hen imod Shores fætter Stuart Hobkirk, men der er dog flere involverede end det umiddelbart virker til. Til en fest møder Nancy og Louisa en fyr ved navn Roland Lucknor, som har tjent i samme bataljon ved Ypres som Nancys far, men det er som om, at den unge mand gemmer på hemmeligheder og da han besøger Asthall Manor i forbindelse med et selskab, ser Louisa sit snit til at efterforske en smule på egen hånd:

“Der lå en lædertaske på gulvet. Louisa satte sig på hug, stak hånden i den og mærkede et par bløde uldstrømper. Hun vidste ikke, hvad hun ledte efter, bortset fra at hun ønskede at finde ting, som han kunne have gemt.

Der lød fodtrin i gangen. Hun stod stille og lyttede, selv om det var svært at høre noget for blodet, der susede i hendes ører. Vedkommende gik forbi. Louisa følte sig frem langs taskens sømme, og så gik det løse, silkebeklædte stykke pap i bunden løs, og nedenunder … Ja. Der lå to tynde bankbøger med hårde omslag. Indeni stod de sædvanlige optegnelser om penge, der blev sat ind og hævet. Det gav ingen mening for hende, men det sære var, at den ene bog stod i Roland Lucknors navn, og den anden tilhørte en ved navn Alexander Waring. Hvorfor havde han en andens bankbog?

Ude i gangen blev en dør smækket i, og Louisa for op. Hun stak bankbøgerne i lommen og listede ud af værelset.“

Men hvilken hemmelighed er det, som Roland gemmer på og har det noget med mordet på Shore at gøre?

Jessica Fellowes, der tidligere har arbejdet sammen med sin onkel Julian Fellowes på tv-serien ’Downton Abbey’, står bag denne her historiske krimi, der er den første i en serie på 6 bind og det er tydeligt at se, at det er en periode, som hun er vild med at skrive om. Jeg kendte ikke meget til Mitfordfamilien før denne bog, men Fellowes har vakt en interesse hos denne læser og selvom en del er fiktivt om familien, så er det faktisk en virkelig mordgåde, som der opklares. Jeg er helt vild med hendes beskrivelser af datidens England og lige indtil det sidste troede jeg faktisk, at morderen var en anden, og det mindede mig om de der klassiske ”Hun så et mord”-afsnit med Angela Lansbury.

Alt i alt en fantastisk spændende historisk krimi sat i 1920’ernes England, hvor man på første række bliver inddraget i opklaringen af et mordmysterie samtidig med at man bliver introduceret til den berømte Mitfordfamilie, hvor det bestemt ikke går stille af sig på det store gods i Oxfordshire.