Ord fra en bibliofil

Da jeg tidligere har lavet indlæg, hvor jeg har fokuseret på en bestemt forfatter (her om Shakespeare og her om Lindgren), så er det egentlig mere nøjagtigt at skrive #illustratorfokus i dette tilfælde (selvom hun også har forfattet en fantastisk god håndfuld bøger). Jeg er nemlig faldet fuldstændig pladask for Aisatos illustrationer (så vidt det er muligt altså) og dette skete, da jeg lånte bogen “Astrid Lindgren – En biografi for børn”, som hun udgav sammen med forskeren Agnes-Margrethe Bjorvand. Lisa Aisato er født i 1981 og opvokset i Norge, hvor hun siden 2009 har været med til at illustrere Dagbladet Magasinet.

I 2008 udkom hendes første bog og efterhånden har hun både udgivet en del bøger selv foruden dem som hun har illustreret (her både til Norge, Danmark og Tyskland). Lige siden at jeg læste den om Lindgren, har jeg fulgt hende på Instagram (hvilket jeg godt kan anbefale i øvrigt) og ovre på hendes hjemmeside her kan man købe print af flere af hendes værker, heriblandt illustrationer fra ce bøger, som hun har illustreret. Da “Jenta som ville redde bøkene” endnu ikke er udkommet på dansk, har jeg lånt den på biblioteket og der er de fleste af de her bøger fra i øvrigt (men ikke “Tambar er en trold”, som står på min egen reol). Her er et link til biografien om Aisato ovre hos Gyldendal Norsk Forlag, som har udgivet flere af hendes bøger.

De tre ovenstående billeder stammer alle fra “Tambar er en trold”, som blev udgivet på norsk tilbage i 2010 og min egen udgave stammer fra Läsrörelsens kampagne og er på dansk fra 2015. Det er Tor Åge Bringsværd, som står bag ordene og Aisato, der har illustreret historien om femårige Tambar, der er trold, men som må skjule det til hverdag. I Norge er der udgivet flere bøger i serien, men i Danmark har vi kun den første, som til gengæld indeholder en vældig fin historie om at være trold og Tambars far Dovre fortæller også troldenes historie til ham. Det at være trold er en stor hemmelighed nemlig, men de kan genkende hinanden på de her specielle mærker med grankogler, som de bærer på deres tøj (se evt det midterste billede af en menneskevrimmel og en kvinde med en kogle på jakken). Det er en historie om familieliv, venskaber, og at stå op for sig selv, når man bliver uretfærdigt behandlet. (Der er i øvrigt udgivet utrolig mange titler i Läsrörelsens kampagne, som er helt fantastiske og jeg ved, at man kan opstøve flere af dem på DBA.dk og i genbrugsbutikker).

Årh, denne her ventede jeg spændt på lige siden at Aisato lagde et billede på Instagram og jeg lånte den på Bibliotek.dk, så snart jeg kunne (og inden da overvejede jeg virkelig at bestille den fra Norge faktisk). Igen er det Aisato som har illustreret og så er det Klaus Hagerup som har forfattet ordene til bogen “Jenta som ville redde bøkene” om pigen Anna, som elsker at læse. Hun går utrolig ofte på biblioteket og bibliotekaren fru Monsen kommer hun også rigtig godt ud af det med. Men da hun en dag kommer forbi, er fru Monsen ganske trist, da de skal til at kassere de bøger, som ikke bliver lånt og Anna beslutter sig for at låne 50 bøger med hjem, som hun kan læse. Men sådan som hun tager alle karaktererne til sig, så er det lidt svært at have plads til dem alle (som man kan se lige herover), men så låner fru Monsen hende bogen “Den Forheksede Skogen” og så sker der ellers ting og sager. Det er en must-read bog for enhver bogelsker og dette uanset om du er barn eller voksen. Den er så smukt illustreret og det er især illustrationer fra denne (samt den om Lindgren) som jeg har overvejet at bestille hjem som print. Den udkom i 2017 på Gyldendal Norsk Forlag i øvrigt og i kan læse mere lige her. 

“Fugl” udkom på dansk ovre på forlaget Turbine i 2014 og her er det Aisato, som står bag både ord og illustrationer. I Norge blev den udgivet året før og når man læser om den ovre på Gyldendal.no, opsummerer den første sætning i beskrivelsen bogen meget godt, nemlig “Har du noen gang ønsket du kunne fly?”. For mig og nok ret mange andre er svaret klokkeklart: JA! I bogen møder vi en rødhåret pige, som drømmer om at kunne flyve og et efterår snakker hun med fugle, men de er ikke helt sikre på, at hun kan flyve sammen med dem, da hun er for stor for dem at bære, men hvis hun nu havde haft vinger, var det noget andet. Hun grubler over, hvordan det kan lade sig gøre og da hun skal ønske om noget efter at hun har pustet lysene ud på hendes fødselsdag, sker der et eller andet, men hvad det er, må i selv læse jer til. I forhold til de to ovenstående, så er det her en ganske stor billedbog og hver en detalje er værd at lægge mærke til. Det er især livslektien om at hvis man knokler nok for det, som man brænder for, så skal det nok lykkedes på en eller anden måde, som jeg tager med mig fra denne her bog, som i kan læse mere om ovre på Turbine lige her. 

“Ib er et æg” hedder ovenstående historie på dansk, men oprindelig hed han Odd på norsk, da den blev udgivet deroppe i 2010. I Danmark er Forlaget Torgard, som har stået for udgivelsen og på deres hjemmeside kan man faktisk lave et puslespil med Ib og Sif, som er bogens anden hovedkarakter. Aisato står igen for både ord og billeder den er faktisk også blevet lavet til en kortfilm på 12 minutter, som i kan læse om ovre på IMDB lige her. Men tilbage til bogen. Den handler om Ib, der er næsten 7 år og hvis hoved er et æg. Han er frygtelig bange for hvad der kan ske i busser og i klasseværelser og hver dag pakker han sit hovede godt ind. Ib elsker dog at cykle og da han en dag er ude i skoven, møder han Sif, som er en pige i et bikostume. De bliver gode venner og pludselig ser livet ikke helt så farligt ud. Det er en af de bedste billedbøger, som jeg nogensinde har læst om venskab og hvordan det er at være holdt ud af fællesskabet nogle gange, for de andre børn på skolen leger ikke med ham, fordi han er anderledes. Den er hjerteskærende og opmuntrende på samme tid, hvilket kan være lidt svært at sætte ord på, så kort sagt: Læs den! Og dette uanset om du har små eller store børn eller blot nyder en fantastisk historie.

“Frøen og Fluen” blev udgivet i 2016 på forlaget Høst & Søn og her er det Jesper Wung-Sung, som har skrevet ordene og Aisato der har illustreret. Jeg havde faktisk godt hørt om den, inden at jeg lånte den på biblioteket, da jeg følger forlaget på Instagram, men det var først, da jeg åbnede bogen, at det gik op for mig, hvor klamme det nu er, at jeg synes frøer kan være. Oh well. Jeg nød historien alligevel. Den bærer i øvrigt undertitlen “eller En Elementær Indføring i Darwinisme”, som jeg i første omgang studsede lidt over, men som giver virkelig god mening, når sidste side er vendt. “Der var en gang en selvfed frø, der nød livet og sig selv”, står der på bogens bagside og vi følger denne frø på en dag, hvor der bliver fantaseret løs som man kan se lige herover, hvor frøen befinder sig i noget af en kongestol, men enden kan være nærmere end man umiddelbart tror. Den sætter nogle tanker i gang og jeg er helt vild med frøens fantastiske madfantasier. I kan læse mere om den herovre på forlagets side og der er en læseprøve lige her. 

Og så kommer bogen om Astrid Lindgren, som jeg selvfølgelig lånte og kiggede i på ny, da jeg lånte bøger til dette indlæg. Jeg læste den, da jeg lige var startet på biblioteket på Campus Emdrup og jeg mangler den i en sådan grad i mit hjemmebibliotek, at jeg overvejer at købe den på svensk eller norsk, da den er umulig at opdrive på dansk. Aisato står igen bag illustrationerne og så er det norske børnebogsforsker Agnes-Margrethe Bjorvand, der har forfattet de små tekster om Lindgren. Bjorvand skrev i øvrigt afhandling om Lindgren og underviser også i børnelitteratur. Den fortæller Lindgrens historie helt fra hun var bondepige på Näs og indtil hun døde i en alder af 94 år tilbage i 2002. Vi hører om sønnen Lasse, som hun måtte efterlade i København for en stund, hvordan hun fandt på Pippi Langstrømpe og hvordan at ældre kvinder på 70 år godt kan klatre op i en radiomast. At hun elskede at lege gennem hele livet er især tydeligt her i bogen og der er guf at hente for en enhver fan af Lindgren. I kan læse mere om den her på det norske forlag Cappelen Dam, der udgav den tilbage i 2015 (den danske og den svenske udkom i 2016). Oversættelsen fra norsk til svensk har Kina Bodenhoff stået bag, som også er en af de flittige oversættere af Lindgrens bøger (blandt andet “Mio min Mio” og hun medvirker i denne artikel om oversættelser af Lindgrens bøger).

“En fisk til Luna” er også udgivet på forlaget Turbine i 2015, hvor den blev oversat af Lisette Agerbo Holm og den blev udgivet med samme titel i Norge året forinden på norske Gyldendal. Den handler om pigen Luna, som en aften kigger ud af vinduet, da hun ikke kan sove og her ser hun noget, som flyver rundt, men som ikke er så stort som en helikopter, men større end en fugl. Hun opdager, at det er en fisk og hun får lukket den ind ad sit vindue. Hendes forældre er langt fra begejstrede, men selv er hun lidt nysgerrig og vil gerne vide hvor fisken kommer fra. Da hun har fået fisken i noget forklædning, begiver de sig afsted, men selvom Luna virkelig anstrenger sig, så kan det være svært at forstå fisken, for det er en helt særlig fisk. En af de ting, som jeg særligt beundrer hos Luna, er hendes evne til ikke at give op og det er egentlig en meget tænksom billedbog. I kan læse mere om den herovre på forlagets hjemmeside.

Den sidste, som jeg har fundet frem til dette indlæg, er “Om lidt sover du” som Aisato har udgivet i samarbejde med sin søster Haddy Njie, der er sangskriver, sanger og journalist foruden forfatter. På dansk hedder den “Om lidt sover du” og blev udgivet på Turbine i 2017 (oversat af Mette Stepnicka), men oprindelig hed den “Snart sover du” og udkom på Cappelen Dam i 2016. Det er en sanselig vandring gennem årstiderne, som læseren begiver sig ud på og det er en godnathistorie, som tager udgangspunkt i årets foranderlighed, her især ude i naturen. Søstrene har faktisk skrevet det som en sang med billeder og de har her lavet en hjemmeside dertil, da de også har lavet en YouTube-video med sangen og bogens illustrationer. Den er stemningsfuld og sanselig på samme tid og jeg kan varmt anbefale jer at klikke forbi hjemmesiden. Hvis i er lidt nysgerrige, så har Turbine skrevet om den lige her. 

Kender i til Aisato og hendes illustrationer og kan i anbefale andre illustratorer, som jeg skal få kigget nærmere på?