Ord fra en bibliofil

Pigen under jorden af Elly Griffiths, 2018. Anmeldereksemplar fra Gads Forlag. Opr. udgivet som The Crossing Places i 2009. Antal stjerner: 4/5

Hvor godt kender man egentlig de mennesker, som har været i ens liv i mange år og hvilke farer kan der ligge på lur i en saltmarsk i Norfolk, England?

Ruth Galloway er ikke som de fleste heltinder i spændingsromaner, næ nej, hun er en ganske stille og rolig nørdet arkæolog og knogleekspert som til daglig underviser på University of North Norfolk og som bor alene med sine katte ud til en saltmarsk. Men før hun ved af det, vendes der op og ned på hendes liv, da hun bliver en del af en efterforskning grundet hendes knoglekendskab. Politiet finder knogler i saltmarsken, men selvom de uden tvivl er flere tusind år gamle og ikke stammer fra den forsvundne pige Lucy Downey, hvis sag stadig plager vicekriminalkomissær Harry Nelson, så fortsætter samarbejdet med Ruth. Ikke længe efter forsvinder en lille pige ved navn Scarlet og Ruth kommer ind på politistationen for at snakke med Nelson igen:

“”Scarlet?”

“Ja. Scarlet. Rødt på hvidt. Blod på sten. Temmelig poetisk, ikke?”

Ruth siger ikke noget. Hun tænker på Eriks teorier om rituelle ofringer. Træ repræsenterer liv, sten repræsenterer død. Højt spørger hun: “For hvor lang tid siden?”

“November.” Deres blik mødes. “Omkring en uge efter at vi fandt dine gamle knogler. Næsten lige præcis ti år efter at Lucy Downey forsvandt.”

“Og du tror, at der er en forbindelse imellem de to sager?”

Han trækker på skuldrene. “Jeg er nødt til at overveje alle muligheder, men der er nogle sammenfald, og så kommer det her brev.”

Nelson har også modtaget breve i løbet af årene efter at Lucy forsvandt og den nyligt forsvundne pige er på cirka samme alder som Lucy var, dengang hun forsvandt. Ruth, som normalt ikke snakker så meget med hendes naboer, bliver kort tid efter inviteret til nytårsfest hos et par af naboerne og her falder hun i snak med David, som er forstander for fuglereservatet og som er virkelig interesseret i især fuglelivet ude i saltmarsken. Han er ikke så vild med al den aktivitet, der er derude efter at knoglerne er blevet fundet og det bliver ikke bedre, da et andet sæt knogler opdages. Ruth begynder at modtage trusler og selvom politiet mener at vide, hvem der står bag det hele, så er der nogle ting, som ikke helt passer sammen og det er som om at Ruths gamle underviser og udgravningsleder ved mere end han fortæller Ruth:

“Sætninger som “Ruth vil forstå det her, selv hvis I andre ikke gør” antydede, at de to delte en særlig indsigt. Han havde sagt, at Ruth havde “arkæologisk sans”, hvilket åbenbart var en medfødt evne, man ikke kunne tilegne sig via uddannelse. Eriks anerkendelse har båret Ruth igennem mange svære år, har givet hende et værn mod Phils patroniserende ligegyldighed og trøstet hende, når det aldrig helt lykkedes hende at få den synopsis til en bog ned på papir.

Ruth ved godt, det er barnligt, men hun føler, hun er nødt til at minde sig selv om Eriks høje tanker om hende, så hun tager sit eksemplar af hans bog Det skælvende sand ned fra hylden. Hun slår op på titelbladet. Dér, sort på hvidt: Til Ruth, min yndlingselev.

Ruth ser længe på ordene. Det føles, som om hun pludselig har fået øje på en uhyggelig, misdannet skygge på væggen – hornene og halen og de spaltede klove.”

Men hvem kan man stole på og hvor farlig kan sådan en saltmarsk være i dårligt vejr?

Dette er første bog i serien om Ruth Galloway og kort sagt: Allerede nu ser jeg frem til den næste! Den minder mig ret meget om tv-serien “Bones” i tempoet og bogens skiftende synsvinkler er både med til at skabe endnu mere spænding samt give læseren mere info om sagerne og karaktererne. Derudover er jeg helt vild med vores antiheltinde Ruth, som må tage stilling til nye sandheder om hendes bekendte undervejs og hvis stædighed og mavefornemmelse fører til overraskende situationer undervejs. Griffiths beskrivelser af saltmarsken og det omkringliggende landskab er inciterende og det passede godt til bogens i starten rolige tempo.

Alt i alt en fængslende krimi om det umage makkerpar Ruth og Harry, som må lære, at alt ikke er som det ser ud til og at saltmarsken kan gemme på flere hemmeligheder end først antaget.