Glædelig jul og tagget “The Classic Book Tag”
så er det allerede blevet tid til jul og jeg befandt mig hjemme hos mine forældre, da første halvdel af dette indlæg blev skrevet. Min kæreste og jeg tog derned allerede i fredags og fik lørdag styr på de sidste julegaver. Eller næsten. Julie Rasmine fra bloggen Litfix taggede mig i denne tagleg i går, og jeg besluttede mig for at besvare det med det samme. Hun har fundet det ovre på It’s a Books Worlds The classics booktag og Julie Rasmine nævnte i hendes indlæg, hvordan hun synes det er oplagt at læse værker som klassikere i juledagene og jeg er helt enig.
I år har jeg ikke nået det, men jeg plejer normalt at finde “Little Women” af Alcott frem og de sidste par år har jeg også lagt “A Christmas Carol” i julelæsningsbunken, som jeg stadig ikke er kommet til. Ups. Hermed svarer jeg på taglegen og jeg krydser fingre for, at i derude vil lege med, da jeg har valgt ikke at tagge nogen bestemt denne gang (juletravlhed og eksamenstravlhed for de fleste bloggere tror jeg for tiden).
1. An overhyped classic you really didn’t like:
Uh, den var lidt sværere end forventet. Den klassiker, som jeg indtil videre nok har været mest skuffet over, er “Kældermennesket” af Dostojevskij, som vi skulle læse på Litteraturhistorie. Men hypet var den egentlig ikke som sådan. Jeg har lige tjekket Goodreads og lidt en nyklassiker egentlig, som er fra 1989 og fik Man Booker Prize det år, er “The Remains of the Day” af Ishiguro. Jeg kedede mig bravt og har faktisk nævnt lidt om den tidligere på bloggen i det her indlæg om at læse den rigtige bog på det rigtige tidspunkt. En dag vil jeg gerne læse den igen, men tidspunktet var ikke det rette for mig og jeg havde også store forventninger efter at have læst “Never let me go” kort forinden (som i øvrigt er på Netflix for tiden og den kan varmt anbefales)
2. Favorite time period to read about:
Jeg har lidt et par forskellige perioder, som jeg elsker at læse om. 1800-tallet generelt og dette er både bøger om og fra den tid, men både 1920’erne og 1950’erne er også virkelig interessante perioder i verdenshistorien og i litteraturens verden.
3. Favorite fairy-tale:
Jeg har altid været glad for eventyr og det første, som jeg tænkte på, da jeg læste dette og dagen taget i betragtning, var “Grantræet” af H.C. Andersen. Tidligere i dag overvejede jeg lidt juletraditioner og hvad der kunne være sjovt at sætte igang engang, og jeg tænkte netop at højtlæsning af dette inden åbning af gaver faktisk kunne være ret hyggeligt. Eller julemorgen når man alligevel ofte sidder samlet og bruger en rolig stund på at spise morgenmad.
4. What is the most embarrassed classic you haven’t read yet:
Som jeg nævnte ovenover, så har jeg stadig ikke læst “A Christmas Carol” af Dickens. Intentionerne er der hvert år og også den fysiske bog i stakken, men jeg er faldet i med andre julekalenderbøger og Lindgrens “Julefortællinger” i de allersidste dage op til.
5. Top 6 classics you would like to read (soon):
“Little Women” af Alcott (nu hvor jeg ikke fik læst den til jul i år og fordi der er 2 filmatiseringer lige om hjørnet bør den snart blive genlæst)
“Villette” af Brontë (jeg er lidt nysgerrig da jeg både har hørt gode og knap så gode ting om den de senere år)
“Sherlock Holmes”- bøgerne af Conan Doyle (jeg elsker tv-serien med Cumberbatch og Freeman og glæder mig til at se forskellene mellem bog og film)
“The Age of Innocence” af Wharton (jeg støder ofte på den på både Goodreads og IMDB som relaterede værker ud fra hvad jeg ser og putter på min TBR-liste)
“The Secret Garden” af Hodgson Burnett (en børneklassiker, som jeg gerne har villet læse i lang tid og som også var en del af min readathon-bunke sidste gang)
“Far from the Madding Crowd” af Hardy (jeg har endnu ikke stiftet bekendtskab med Hardy og det lyder som om at det er lige noget for mig ud fra de andre bøger, jeg har læst fra den tid)
6. Favorite modern book/series based on a classic:
“The Sleeper and the Spindle” af Gaiman, som er baseret på både Snehvide og Tornerose. Jeg er ikke så god til at læse bøger baseret på klassiske bøger, men tv-serier og film baseret på genfortællinger er jeg helt vild med. Blandt andet “10 things I hate about you”, “Clueless”, “Easy A”, “Anne with an E” og “Once upon a time”.
7. Favorite movie version/tv-series based on a classic:
Filmatiseringer af værker lige efter den originale historie i forhold til ovenstående, hvor jeg også nævnte film, der må jeg nævne “Jane Eyre” og “The Great Gatsby” både fra 1974 og 2013.
8. Worst classic to movie adaptation:
Åh, den har jeg ikke et godt svar på. Jeg har stadig en del filmatiseringer af klassikere til gode, da jeg først vil få læst bøgerne.
9. Favorite edition(s) you’d like to collect more classics from:
De børneklassikere, der er illustreret af Robert Ingpen og som på engelsk bliver udgivet på forlaget Sterling. Jeg ejer endnu ingen af dem, men jeg er helt vild med Ingpens illustrationer og har læst en af dem på dansk, som jeg lånte på biblioteket.
10. An underhyped classic you’d recommend to everyone:
Ann Radcliffes bøger sådan generelt. Jeg læste “The Romance of the Forest” i forbindelse med en eksamensopgave på Litteraturhistorie og det er alt for sjældent at jeg ser billeder og læser anmeldelser af hendes bøger på nettet, så hun er uden tvivl en “underhyped” forfatter.
Og endnu en gang, glædelig jul til jer – jeg krydser fingre for at i har haft en rar juleaften i aftes 🙂
Leave a Reply