Ord fra en bibliofil

Umiddelbart lyder det måske lidt underligt, men det er noget, som jeg har gået og tænkt over her på det seneste. Jeg er ret heldig med min læsning i øjeblikket og det bærer bloggens anmeldelser også præg af. Før jeg tager en bog med hjem fra enten folkebiblioteket, biblioteket hvor jeg arbejder eller mit hjemmebibliotek eller får en tilsendt fra et forlag, bruger jeg en del tid på at undersøge bogen og forfatteren bag for at se om det er en bog, der kan falde i min smag. Men jeg finder også meget inspiration hos andre bogbloggere, hos booktuberne på YouTube og ikke mindst på Instagram, hvor både danske og udenlandske forlag, forfattere og bognørder ivrigt deler deres læseoplevelser.

Men jeg skrev jo det rigtige tidspunkt ovenover. Og tidspunktet og ens foregående læseoplevelse er uhyre vigtigt. Men først to små eksempler på hvordan læsning af en bog kan være rigtig på et tidspunkt og forkert på et andet tidspunkt. Da jeg gik i folkeskolen nede i Haslev, lånte jeg en dag bogen “Sofies Verden” af Jostein Gaarder med hjem. Jeg husker tydeligt at have set den på min kusines boghylde i flere år forinden (hun havde også en fin samling af Laura-bøgerne) og jeg havde aldrig rigtig taget den op og læst bag på den. Dette gjorde jeg så på skolebiblioteket og jeg glædede mig virkelig til at læse den. Men jeg kørte død i den. Ikke én, men flere gange. Fast forward til gymnasietiden et par år senere. Denne gang er det på folkebiblioteket at jeg låner den og det var lige før en eksamensperiode. Jeg nåede et godt stykke ind i den, men den lå stille på mit natbord i et par måneder og jeg opgav til sidst.

Men stædig som jeg var (og stadig er) gav jeg ikke helt op. Jeg ønskede mig den i julegave den efterfølgende jul, som var midt i mit sabbatår. Det resulterede i, at jeg tog den med til England, da jeg skulle derover som au-pair. Og der fik jeg endelig tid til at fordybe mig i bogen. Nøj, den var god! Men for mig krævede den også en masse koncentration og særligt da jeg brugte en del tid på at læse op på noget filosofi ved siden af. Efterfølgende har jeg set den norske film og når jeg i dag ser den på min reol, smiler jeg og tænker, at jeg en skønne dag skal få den læst igen. Sidenhen har jeg også dykket længere ned i Gaarders forfatterskab og jeg har anmeldt et par af hans bøger her på bloggen.

Mit andet eksempel er “The Remains of the Day” af Kazuo Ishiguro, som jeg lånte på Statsbiblioteket straks efter at jeg havde læst “Never let me go” af samme forfatter og set filmatiseringen af denne. Jeg var ellevild med den bog og hvordan plottet fungerede. Derfor havde jeg virkelig høje forventninger, da jeg bladrede om på første side og begyndte på min læsning af “The Remains of the Day”, der var skrevet 16 år før “Never let me go” og som har vundet Man Booker Prize. Men jeg kedede mig så bravt som aldrig før. Jeg læste den færdig dog, men undervejs blev den bare aldrig mere interessant for mig. Filmen var lidt bedre, men jeg tror bare, at jeg havde forventet noget andet og mere interessant fra den forfatter.

Et par år senere besøgte jeg min gamle au-pair familie og moderen, som arbejder på en skole, havde sagt ja tak til at tage imod nogle af de bøger, som skolen var ved at kassere. Vi satte dem alle ud på vejen i kæmpe kasser og pigerne lavede et skilt, da de var ganske gratis. Jeg fandt et par interessante klassikere og heriblandt også “The Remains of the Day”. Og selvom jeg allerede havde en tung taske, valgte jeg at tage den med, da det gik op for mig, at jeg måske ville sætte bedre pris på sproget og handlingen om 10-15 år. Da jeg hørte om hans nyeste bog “Den Begravede Kæmpe”, vidste jeg med det samme, at det var én, som jeg skulle kigge nærmere på og jeg blev bestemt ikke skuffet. Hvilket også er en af mine grunde til at ville vende tilbage til “The Remains of the Day” – jeg har elsket to af Ishiguros bøger og jeg er ikke i tvivl om at jeg nok bedre kan lide denne her næste gang.

Nu er det måske lidt mere klart, hvor jeg vil hen med dette indlæg. Der er to gyldne regler, som virkelig fungerer for mig,  når det gælder min læsning:

• Læs ikke for mange i samme genre lige efter hinanden. Der er en tendens til at man sammenligner den nuværende bog med den man lige har læst og for mig bliver det for ensartet til sidst. Derfor læser jeg så varieret som muligt for at forhindre at køre død i bøger.
• Tænk over hvad du er i humør til. Så vidt muligt har jeg altid følgende på mit natbord, da hvad jeg har lyst til tit kommer an på hvad jeg netop har læst. Hvis jeg har læst en tung murstensroman, er jeg mere tilbøjelig til at læse børnebøger og graphic novels. Og omvendt. For mange kortere bøger på én gang giver mig mod på at læse en tyk roman.

Så det var lidt mine tanker om det at læse de rigtig bøger på de tidspunkter. Men hvad tænker i? Har i også bøger, som i har måttet pause og som i har planer om senere at forsøge at læse igen?