Ord fra en bibliofil

Fra og med dig af Mhairi McFarlane, 2016. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Opr. udgivet som Here’s looking at you i 2013. Antal stjerner: 5/5

Hvad gør en man, når man er tvunget til at arbejde sammen med den fyr, som var med til at gøre skoletiden et helvede og hvor meget kan folk egentlig ændre sig?

Anna, som i skolen brugte hendes egentlige navn Aureliana, er for længst kommet sig over skoletidens mobning og har et arbejde, som hun brænder for og venner som kender ud og ind. En dag modtager Anna dog en invitation til et skolejubilæum og efter en del snak frem og tilbage med hendes venner, tager hun afsted. Hendes udseende har ændret sig en del siden skoletiden og det er ikke alle, der genkender hende. Hun genkender dog fyrene James og Laurence, som var blandt de klassekammerater, der ikke behandlede Anna pænt dengang. Hun formår dog at slippe afsted uden at blive afsløret, men da hun skal til møde med sit arbejde, må hun erkende, at London sommetider kan være en lille by:

“Mens han talte kiggede Anna smilende rundt i lokalet og nikkede goddag, indtil hendes blik mødte James Frasers.

Hun var lige ved at komme med et overrasket udbrud, og hun var ikke helt sikker på, at hun ikke sagde en lyd.

Hendes boblende munterhed sluttede så brat, at det næsten kunne høres. Hun vidste godt, at hendes ansigt lyste af afsky, men det var for sent at gøre noget ved det. Hvad faaaaaannnnnnnnden …

James så meget urolig ud, dog nok ikke så rystet som hende.

John snakkede stadig. “… og det har er James fra kommunikationsbureauet Parlez, der tager sig af den digitale side af udstillingen. James er projektleder, og hans kollega som tager sig af tekniske design og udvikling, Parker …” “

Anna bliver nødt til at arbejde tæt sammen med James fra skoletiden, som ikke ved første øjekast har regnet ud hvem hun er. Anna vænner sig stille og roligt til situationen, men efterhånden som de lærer hinanden bedre at kende, ved hun ikke helt, hvad hun bør gøre. James er ikke længere som den fyr, der var med til at gøre hende til grin foran hele skolen til et afslutningsarrangement for afgangsklasserne og så småt begynder de to at blive venner. James inviterer hende forbi hans hus for at snakke om deres arbejde, og Anna takker ja:

“Et slidt, loddent tæppe i en højrygget læderlænestol peb, rullede sig ud, satte sig op og blinkede.

“Arh!” skreg Anna, inden hun nåede at tage sig i det.

James lo. “Anna, det er Luther. Luther, det er Anna”.”

“Er det en kat? Den er kæmpemæssig.”

“Ja, han er ret stor, er han ikke? Men jeg har en mistanke om, at hvis man barberede pelsen af ham, så ville man stå tilbage med Gollum. “

“Hvorfor kigger han sådan på os?”

“Hvordan?”

“Som om … han planlægger, hvordan han skal slå os ihjel?” “

Men hvad vil der ske, når sandheden om Anna går op for James og hvor meget kan personer og venskaber egentlig ændre sig over en årrække?

Det her er tredje bog i år, som jeg har læst af McFarlane og dens humor og handling ramte mig lige med det samme, da jeg læste bogens første side. Jeg er stadig helt vild med hendes brug af britiske referencer og hvordan den kvindelige hovedperson ikke bare falder pladask for den mandlige hovedperson, men hvor man som læser bliver trukket lidt frem og tilbage i manegen og hvor man når at heppe lidt på sidelinjen på hvad der lader til at være umuligt før man når slutningen. Af fiktive karakterer, som jeg er stødt på de senere år, er Anna nok den, som jeg bedst kan identificere mig med og McFarlane er helt fantastisk til at skildre sine karakterer ud fra deres fortid, deres familier og deres venner så at man virkelig lærer hendes karakterer at kende. Alt i alt en vidunderlig roman om Anna og James, som begge må finde ud af, hvem de er og hvor meget fortiden betyder for fremtiden i sidste ende.