Ord fra en bibliofil

Selvom jeg kom lidt sent hjem fredag aften og vågnede lidt senere end forventet lørdag, så nåede jeg alligevel at se en hel del i løbet af dagen. På vej ind stødte jeg på en anmelder fra Bogrummet, og det var så hyggeligt at snakke om løst og fast og især bøger på vej ud til Bella Centeret. Da vi nåede derud, skyndte jeg mig igennem presserummet, og hen imod Bogcaféen, hvor Geir Gulliksen var på programmet. Hans bog, som denne dag var i fokus, var “Historien om et ægteskab”, der udkom i hans hjemland Norge tilbage i 2015, og den har skabt en hel del debat efterfølgende. Hans ekskone mente nemlig, at hun var blevet udleveret i bogen og i kan læse hans modsvar til dette i dette indlæg fra sidste år. Den udkom på dansk dette forår og det var da også denne debat om fiktion versus faktion, som intervieweren opsummerede på scenen i begyndelsen af samtalen. Gulliksens bog blev beskrevet som en “kærlighedsroman med meget skilsmisse” og han læste op fra bogens første side med læsebriller på og forklarede hvordan at det er “to som er gift som snakker sammen”. Han forklarede hvordan at hovedpersonen virkelig forsøger at forstå sin kone af en virkelig simpel årsag: “Han er redd for å miste henne”. Desværre nåede jeg ikke at høre hele samtalen, da jeg havde en billet til Bogforum til en veninde, som ventede ved indgangen. Jeg ser dog frem til at få læst bogen og krydser fingre for, at han kommer til Danmark igen inden længe.

Efter at jeg havde mødtes med min veninde skyndte jeg mig ind til presserummet, da hun også lige skulle finde hoved og hale i det hele som førstegangsbesøgende derude. Jeg nåede dog at anbefale hende Han Kang, som var et af mine vigtigste punkter for denne lørdag. Inde i presserummet faldt jeg i snak med Malene fra bloggen Wondrous Bibliophile, og hun nåede lige at fangirle lidt over Silvera, som var trådt ind ad døren lige før jeg (og ja, jeg fangirlede også en smule selv over ham). Medens vi stod og snakkede, kom Madame Nielsen over til vores bord og spurgte, om vi kunne kigge efter hendes ting. Madame Nielsen = Claus Beck-Nielsen = Das Beckwerk. Sidste gang, at jeg så hende, var på Louisiana og vi fik smalltalket lidt medens hun gjorde sig klar til at smutte afsted fra Bogforum. Jeg var sådan helt: “Tænk, at jeg står og snakker med Madame Nielsen”, men Malene havde ikke hørt om hende før (heldigvis forstod min kæreste begejstringen da jeg kom hjem dog). Ovre på Arnold Buscks stand skulle Gulliksen signere, men jeg kunne ikke se ham ved noget bord. Til gengæld så jeg Mette fra hans forlag stå og snakke med ham, og jeg fik lov til at bryde lidt ind, så jeg kunne få bogen signeret.

Han Kang var det næste punkt på mit program. Der var rigelig med mennesker ude på Bogforum om lørdagen, og jeg begik den dumhed at ville snige mig igennem nede i nærheden af Tranescenen, så jeg kom lige lidt for sent ind til hendes samtale med Tonny Vorm, som jeg senest har set interviewe Colson Whitehead i Boghallen i sommers. Hun betegnede hendes bog “The Vegetarian”, som er udkommet på dansk i starten af sommeren, som en “universal story”. En anden ting, som hun kom ind på, var de her fortællere omkring hendes hovedperson (en hovedperson, hvis perspektiv læseren ikke hører om) og hvorvidt de er til at tro på. Hver fortæller kommer tættere og tættere på hovedpersonen og hun fortalte hvordan hun “didn’t want to make things black and white”. Vorm havde selv læst bogen 2 gange og spurgte hvor hendes inspiration kom fra. Som barn har hun altid været interesseret i mennesker, fordi at “human beings are really strange” og i sig selv ser hun også et mørkt element. De blev hængende lidt ved det mørke element i samtalen, da Vorm spurgte om det havde haft en følelsesmæssigt effekt på hende at have skrevet denne bog, men Kang vil ikke have at denne bog blive defineret som “just dark”.

Hun læste op fra bogen på koreansk efter aftale med Vorm, da rytmen var noget helt specielt. I forhold til hendes skriveproces forsøger hun at skrive om morgenen og nævnte at det er “sometimes with music, sometimes with no music”. Selv var hun også et “reading child” og medens hun som barn følte sig beskyttet af bøger, så opsøgte hun dem i hendes teenageår for at finde “answers in books”. I alt har hun skrevet 7 bøger og interessant nok er denne, som er den første på dansk, faktisk publiceret i Sydkorea tilbage i 2007. Denne tur til Danmark er en form for farvel til at snakke om den bog og hun nævnte også selv at “I’ve talked about this book for more than a decade”. Hun er også kendt for hendes noveller og Vorm spurgte ind til, hvornår hun vidste, om det blev en roman eller novelle, til hvilket hendes svar var “from the beginning”. Hun anbefalede en gåtur til en person med skriveblokade og erkendte, at det med at skrive ikke var blevet nemmere i løbet af årene. Som en form for farvel til bogen læste hun den allersidste side op på koreansk og det var simpelthen sådan en fin oplevelse at høre dette. Hun signerede bøger bagefter ovre på Arnold Busck og selvom jeg havde skrevet mit navn på en post-it, var hun ved at stave mit navn med C og ikke K. Hun undskyldte mange gange og jeg sagde, at det var helt i orden og at det skulle hun ikke tænke på. Nu betrager jeg den så bare som ekstra speciel, altså på den gode måde.

Dernæst fik jeg tid til at gå lidt rundt og snakke med folk, heriblandt de søde mennesker ovre på HarperCollins’ stand, der desværre måtte aflyse dagens signering med McFarlane, da hun var blevet syg. Da jeg så min svigerinde ovre på standen, besluttede jeg mig for at joine hende ud til Børnebogforum, hvor der var masser af aktiviteter igang og en del stande med fantastiske tilbud på børnebøger. Lene Kaaberbøl skulle nemlig på scenen for at snakke om serien “Vildheks”, som snart bliver sat op som teaterstykke. Et forfatterskab, som jeg faktisk tænker på at dykke ned i snart i øvrigt, da jeg aldrig har læst hendes bøger. Den del af samtalen, som jeg nåede at høre, vakte helt klart min interesse og det med at blive præsenteret for nye forfatterskaber er faktisk en af mine favoritting på Bogforum. Dernæst kiggede jeg lige forbi ovre ved Plusbog, da jeg fredag aften havde spottet et godt tilbud på Hella Joof’s bog “Snitten & Kis”, da jeg stadig var lidt oppe og køre over at have set mit barndomsidol til arrangementet aftenen før.

Paula Hawkins var et af de andre vigtige punkter på mit lørdagsprogram og denne snak blev afholdt ude i Auditoriet. Jeg har faktisk endnu ikke fået læst “The Girl on the Train” (den som er filmatiseret med Emily Blunt i hovedrollen) og hun skulle både snakke om denne samt “Into the Water”, som blev udgivet tidligere i år. Hun begyndte faktisk allerede på bog nr. 2 inden den første kom ud og ville gerne have at den føltes som en form for “ghost story without ghosts” samt at den gav et blik på mennesker og deres relation til vand. Hun researchede blandt andet om hekse i gamle dage og forklarede, at vi alle har et eller andet forhold til vand, hvad enten det er en sø eller en flod. F.eks. stærke minder om at tilbringe tid i og ved vandet, som både kan vække “joy” og gøre nogle “terrified”. I bogen ville hun desuden skabe en form for “community where everyone’s got a secret and everyone would tell their story”. Dog er det med så mange karakterer og deres historier ikke noget der kan være godt i alle bøger og hun kunne ikke anbefale det lige umiddelbart.

Dernæst fortalte hun lidt om hendes forfatterskab indtil videre. Hun har skrevet under pseudonymet Amy Silver tidligere, hvor hun skrev 4 romantiske komedier, som blev mørkere og mørkere (“Terrible things kept happening to one of the characters” og hun nævnte idéen med “The Girl on the Train” til hendes redaktør. Ganske hurtigt efter udgivelsen var den nr. 1 i både USA og England (som hun i øvrigt er opvokset i efter at være født i Zimbabwe) og hun forklarede hvordan at Rachel var en “very unusual protagonist”, som mange læsere ikke er vild med. En formel til en bestseller mener Hawkins ikke eksisterer, men for hendes vedkommende var det hele “luck and timing”. Da hun blev spurgt ind til bogen i forhold til dens filmatisering fortalte hun at hun så dem som “very similar but very different” og roste Emily Blunt i høj grad og kaldte det for en “good adaptation”. Kort sagt fra hendes side af: “The book is the book. The film is the film”. Når hun i dag tænker på Rachel, er det tit Blunt der dukker op i hendes hoved og allerede nu er der ed at blive skrevet et manuskript til filmatisering af “Into the Water”. Efter lidt snak om hvordan hun arbejder (i stilhed og ikke besøg på kaffebarer), ingen info om hendes nye bog (“I like to keep it very much to myself in the beginning”) og lidt om at flytte til England efter at hun havde boet i Zimbabwe til hun var 17, blev det tid til at runde af og begive sig over imod Arnold Busck, hvor hun signerede hendes bøger.

Kl. 16 havde Forlaget Alvilda planlagt et helt særlig event på deres stand, nemlig en reception for Nicole Boyle Rødtnes, som udgav sin bog nr. 50 og det var simpelthen så hyggeligt at snakke med hende og bogbloggere. Jeg har ikke læst nogle af hendes romaner endnu, men jeg er stor fan af de børnebøger, som hun har skrevet sammen med Ellen Holmboe, Forlagschefen startede med at holde en fantastisk flot tale for hende, som rørte hende og os andre fuldstændigt og dernæst blev det hendes egen tur til at sige tak til alle dem omkring hende, som har fulgt og støttet hende undervejs. Derefter blev der masser af tid til at smalltalke med folk, spise lidt chokolader, drikke lidt bobler og kigge på lidt bøger og da jeg så, at nogle stillede sig hen for at få bøger signeret, skyndte jeg mig derover, så jeg også kunne få en krusedulle i mit eksemplar af “Ilttyv”. Det var hyggeligt at snakke med hende igen og noget af det allerbedste ved hende er, at selvom hun bliver anmeldt af så mange bogbloggere efterhånden, så husker hun stadig hvem der står bag og sørger for at takke os tilbage, når vi takker hende for hendes fantastiske bøger. Hun er simpelthen en af de sødeste (og mest produktive) danske forfattere og jeg glæder mig til for alvor nu at få læst flere af hendes bøger, især dem i YA-genren.

Dagens sidste punkt var at komme forbi Politikens Forlags stand for at få kigget lidt på bøger og høre Elsebeth Egholm snakke om bogen “Jeg finder dig altid”, som jeg har hørt utrolig mange gode ting om. Jeg har faktisk hørt hende snakke om den før og endnu har jeg Egholms bøger til gode. Dog ikke meget længere, da hendes historie om Rina nu er røget ind på natbordet til snarlig læsning. På scenen blev hun interviewet af Michael Robak (som i øvrigt er aktuel med bogen “Øm”) og selvom hun først gik på scenen kl.17, så var der utrolig godt med mennesker både på stolene og ude til siderne. Men hun er jo også kvinden bag bøgerne om Dicte Svendsen og det drejede samtalen sig også en smule om. Efter samtalen var der tid til signering på standen og hun var vist noget forbløffet over, at jeg nu har hørt hende snakke om bogen en del gange, men min oplevelse er også, at der er forskel på når de selv står og taler og så når de interviewes (hvor der også er stor forskel på interviewere). Alt i alt en fantastisk interessant lørdag, som efterlod mig med trætte fødder og sofatid resten af aftenen hjemme i Ringsted.