Ord fra en bibliofil

Nøddeskal af Ian McEwan, 2017. Anmeldereksemplar fra Gyldendal. Opr. udgivet som Nutshell i 2016. Oversat af Claus Bech, Antal stjerner: 5/5

Hvor meget forstår et endnu ufødt barn om livet og kan man dræbe en kommende far med glykol?

McEwan, der tidligere har stået bag bøgerne ”Atonement”, ”The Cement Garden” og den nyligt BBC-indspillede serie ”A Child in Time”, bringer sin læser til et sted, som han/hun højest sandsynligt aldrig har befundet sig i litteraturens verden og som læseren ikke selv kan huske, at han/hun har været, nemlig i en mors mave. Trudy og hendes mand John skal være forældre, men alt er ikke helt som det skal være. Da vi første gang som læser træder ind i historien, ved den ufødte dreng godt, at hans mor har en affære med en mand ved navn Claude og det er en ganske begavet dreng, som iagttager alt det, som han kan komme til:

”Hvordan går det til, at jeg, der ikke engang er ung, ikke engang er født i går, kan vide så meget eller i hvert fald vide nok til at tage fejl af så meget? Jeg har mine kilder, jeg lytter. Når min mor, Trudy, ikke er sammen med sin ven Claude, kan hun godt lide at høre radio og foretrækker taleradio frem for musik. Hvem kunne have forudset kort efter opfindelsen af internettet, at radioens popularitet bare ville stige og stige, eller at et så arkaisk ord som radioudsendelse ville få en renæssance? Over larmen fra maven og tarmene, der lyder som et møntvaskeri, hører jeg nyhederne, kilden til alle mareridt. Drevet af en selvødelæggende tvang lytter jeg nøje til analyser og kommentarer.”

Men Claude er ikke bare en fremmed, som vores fortæller først tror. Han er faktisk fortællerens onkel og da John bliver ved med at komme i vejen for Trudy og hendes svoger, beslutter de sig for, at det er nemmere at dræbe ham, men på en sådan måde, at de aldrig nogensinde vil kunne blive opdaget. Det foretrækker vores fortæller sådan set også, da det der med fængsel vist ikke skulle være så rart. Visse ting ved han utrolig meget om, andre ikke særlig meget. Men på et tidspunkt går virkeligheden op for ham?

”Efter tre glas løses vinen ingen problemer, og smerten ved de seneste opdagelser svier stadig. Men jeg fornemmer dog en behagelig distance: Jeg er allerede et par nyttige skridt væk og ser mig selv afsløret cirka fem meter under mig liggende som en styrtet klatrer, på ryggen med udbredte arme og ben på en klippe. Jeg kan bedre forstå min situation nu, hvor jeg både kan tænke og føle. Så meget kan man altså få ud af en forholdsvis billig hvidvin fra Den Nye Verden. Tænk engang. Min mor har valgt min fars bror, bedraget sin ægtemand, ødelagt sin søn. Min onkel har stjålet sin brors hustru, ført sin nevøs far bag lyset og groft krænket sin svigerindes søn. Min far er fra naturens hånd forsvarsløs, som jeg er det på grund af omstændighederne.”

Men er der virkelig nogen kommende mødre som kan finde på at ty til glykol til at forgifte det ufødte barns far og kan sådan noget spores?

Wauw for en syret bog! Den holdt mig fuldstændig fanget fra den allerførste side og mere end én gang læste jeg op fra den for min kæreste, da McEwan virkelig kan noget specielt med sit sprog og sin opbygning af plot. Og det var ingen overraskelse for denne læser, at jeg ville synke fuldstændig ned i den med det samme, da det også er sket med de andre bøger, som jeg har læst af ham. Fortælleren er ikke som nogen anden jeg nogensinde er stødt på i litteraturens verden og jeg var vild med hvordan man efterhånden fandt ud af, hvordan det hele hang sammen, da der var absolut ingen form for alvidende fortæller. Man sidder konstant på den yderste del af sin stol, da man ikke ved, hvad der skal til at ske og på sin vis er det en omskrevet udgave af Shakespeare’s ”Hamlet”.

Alt i alt en fantastisk godt skrevet roman om et trekantsdrama, som bliver beskrevet fra et ufødt barns perspektiv og som ikke helt er så simpelt som først antaget.