Ord fra en bibliofil

Kender i det med at nogle bøger bliver filmatiseret igen og igen og selvom man allerede har set flere af dem, så opsøger man altid de andre filmatiseringer?

Sådan har jeg det især med “Jane Eyre” og “Wuthering Heights”, som er skrevet af henholdsvis Charlotte og Emily Brontë. Af den første findes der både film og mini-serier og af den sidste 5 filmatiseringer (så vidt jeg kan se på IMDB). Da vi desværre ikke læste så meget klassisk litteratur fra 1800-tallet i min gymnasieklasse, begyndte jeg selv at opsøge det i mit sabbatår og jeg må desværre indrømme, at jeg ikke havde hørt om Brontë-søstrene før jeg stødte på en reference i Twilight-bøgerne. Jep. Så lidt vidste jeg om klassisk litteratur fra den periode. Nyklassikere brugte vi mere tid på samt Shakespeare i mine gymnasieår og “Wuthering Heights” var en af de bøger, som jeg købte på den tyske Amazon, da jeg boede dernede (det var også her at størstedelen af min Twilight-læsning fandt sted) og som jeg tog med til England det efterfølgende år.

Jeg husker især hvordan jeg i starten hele tiden måtte slå ord som blandt andet “hearth” op, men efterhånden vænnede jeg mig til det gammeldags sprog og sikke dog en fantastisk historie om Heathcliff og Catherine. Hvis du nu sidder og tænker “Jamen, der er også en sang med samme navn af Kate Bush”, så er svaret jo, og Bush bruger faktisk citater fra bogen i sangen. Nå, men det var et lille sidespring.

Da jeg så havde læst bogen i England, faldt jeg over en dvd-boks med “Romeo and Juliet” fra 1968 og “Wuthering Heights” fra 1992. Så udgaven fra 1992, hvor Ralph Fiennes (aka Voldemort) spillede rollen som Heathcliff overfor Juliette Binoches Catherine, var den allerførste, som jeg fik set. Åh, hvor var det en dyster udgave men også virkelig fantastisk. Jeg kendte godt lidt til begge skuespillere (man havde vel set en Harry Potter film eller tre samt “Chocolat”), men deres samspil i denne film kunne ikke have været bedre og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg senere hen har anbefalet den film, når snakken er faldet på Brontë-søstrene.

Året efter at jeg havde læst bogen og set filmen, gik jeg på litteraturhistorie og da vi også skulle læse den der, valgte jeg at gense filmen samt fordybe mig i søsterens bog “Jane Eyre”, da jeg endnu ikke havde læst denne og gerne ville se hvordan en anden søster i Brontë-familien skrev. Også en fantastisk god bog, men mit forhold til denne må vente til et andet indlæg. Hvornår jeg faldt over filmatiseringen fra 2011 (der fik premiere i 2012 i Danmark, selvom jeg ikke kan mindes at have set hverken trailer eller plakat for den), er jeg lidt i tvivl om, men det er nogle år siden. I den filmatisering er det Kaya Scodelario, der indtager rollen som Cathy overfor James Howson som Heathcliff. For mig to helt ukendte skuespillere og i forhold til den fra 1992 så er denne langt mere æstetisk og storslået i sine optagelser. Der ligger desuden utrolig meget i de ting, der ikke bliver sagt. Helt klart anbefalelsesværdig i øvrigt.

Da jeg så lavede kladden til dette indlæg (mest af alt ovenstående samling af billeder), gik det op for mig, at der var flere filmatiseringer, som jeg ikke havde fået set. Jeg havde set klip på YouTube med den fra 1939, men aldrig hele filmen. Den bestilte jeg så hjem gennem Bibliotek.dk og den har jeg så fået set her i oktober. Laurence Olivier, som har været med i utrolig mange ældre filmatiseringer af Shakespeares værker, spiller Heathcliff overfor Merle Oberons Catherine og der er uden tvivl brugt mere tid på skuespillernes roller end på at filme naturen i historien som i de nyere filmatiseringer. For mig var den nok den mest dystre udgave og den er desuden også i sort-hvid. Det er nok mest en film for den virkelig nørdede Brontë-fan.

Har i set nogle af disse filmatiseringer eller læst bogen?