Ord fra en bibliofil

Fyrpasseren af Jeanette Winterson, 2005. Bazar. Opr. udgivet som Lighthousekeeping i 2004. Antal stjerner: 4/5

Hvor stor en rolle spiller vores opvækst i vores liv og hvem er fyrpasseren på Cape Wrath egentlig?

Jeanette Winterson, som i dag er kendt som forfatterinden bag ”Oranges Are Not the Only Fruit” og første bog i Shakespeare-genfortællingsprojektet ”The Gap of Time”, står bag denne historie om pigen Silver, som bor i den lille by Salt i det nordlige Skotland. Vi møder hende første gang, da hun i en alder af 10 år pludselig mister sin mor og må placeres et nyt sted. En beskrivelse af hende bliver hængt op på sognekirkens opslagstavle, men det er ikke helt nemt at finde et nyt sted til hende i den lille by:

”Men nogle mennesker er anderledes, sådan er det bare.

Jeg ligner min hund. Jeg har spids næse og krøllet hår. Mine forben – altså mine arme, er kortere end mine bagben – altså mine ben, hvilket er i symmetri med min hund, som er nøjagtig lige sådan, bare omvendt.

Han hedder DogJim.

Jeg satte et fotografi af ham op ved siden af det af mig selv på opslagstavlen, og jeg gemte mig bag en busk, mens de alle sammen kom og læste vores særlige kendetegn. De beklagede alle sammen dybt, men de rystede alle sammen på hovedet og sagde: >> Jamen, hvad skulle vi dog stille op med hende?<< ”

Silver ender med at komme ud til fyrtårnet på Cape Wrath, hvor Pew, en blind, gammel fyrpasser, tager sig af hende. Han er god til at fortælle historier om byen og dens beboere, og Silver falder hurtigt til i fyrtårnet. Det er især to mennesker, som Pew fortæller om og den ene er en præst ved navn Babel Dark, hvis livshistorie var særlig mystisk. Han blev født i 1828 og boede på egnen, da forfatteren Robert Louis Stevenson, som ved mødet med Dark blev inspireret til hans historie om Dr Jekyll & Mr Hyde. Det her er begyndelsen på en af de historier om Babel Dark, som Silver hører:

”Det var 1851 og de var i Hyde Park.

Dark følte sig som en mand, der var genopstået fra de døde.

Han elskede larmen, den opstemte atmosfære, programsælgerne, postkortsælgerne, de uautoriserede boder, småsvindlerne med deres røde halsklude, fuld af frække tilråb og ord-ekvilibrisme. Der var taskenspillere, tryllekunstnere, arier fra den italienske opera, skiltemalere, der indsatte ens navn i farvestrålende gengivelser af Crystal Palace. Der var miniaturejernbaner, der trak vogne med dukker, og der var kvinder udklædt som dukker, som solgte violer, solgte boller, solgte sig selv. ”

Men hvor meget er egentlig sandt i de historier, som hun hører og hvordan påvirker Silvers barndom resten af hendes liv?

Winterson har her skrevet en virkelig bemærkelsesværdig historie, hvor man som læser ikke altid ved, hvad og hvem man skal tro på. Der er mange hop i tiden, som giver mere og mere mening efterhånden som man når mod slutningen af bogen og det var med til at give forskellige syn på både byen og folkene i den. Det er interessant at læse Silvers fortælling, hvor hun selv agerer fortæller og bestemmer hvilke brudstykker af hendes livshistorie læseren skal høre om og hvilke der ikke er vigtige. Winterson skriver utrolig godt og det er uden tvivl et forfatterskab, som jeg ser frem til at dykke mere ned i.

Alt i alt en velskrevet historie om pigen Silver, hvis livshistorie ikke er helt almindelig og hvis fortællinger er præget af hendes fortid.