Ord fra en bibliofil

Men egentlig ville jeg så gerne have været antropolog af Margaux Motin, 2013. Cobolt. Opr. fransk som J’aurai adoré être ethnologue i 2009. Antal stjerner: 5/5

Gad vide hvor mange andre kvinder der findes (foruden Motin og jeg selv) som danser grimt og ikke tænker over hvad vi siger (især med børn i nærheden)?

Denne dejlige graphic novel er virkelig en af de type bøger, hvor næsten enhver kan identificere sig med hovedpersonen – som i dette tilfælde er Motin selv. Hun er selv freelanceillustrator og vi får en ærlig fortælling om hvordan det er at være mor, at være illustrator, at være datter og kæreste samt hvordan man ser og bliver set i samfundet.
Det, som jeg synes er mest skønt, er at hun erkender at vi som mennesker ikke er perfekte og vi har brug for mennesker omkring os. Hendes bog er strikket sammen om situationer og disse foregår typisk på et par sider, og det er især familietilværelsen, som hun sætter fokus på.
Datteren er i centrum i flere og dette gælder f.eks.: hvad gør vi ved at vores datter efteraber os med bandeord? Hvad skal vi gøre af hendes grimme ting hun laver (give til svigermor?)? Og må man spise barnets mad, blot fordi man har ladet sine bryster blive udpumpet af hende de første år af hendes liv? Dette er nogle af livets store spørgsmål, og Motin prøver at sige: Det er helt okay – du er ikke den eneste, der har det sådan.

Illustrationerne i denne bog er skønne og letforståelige og som læser er det nærmest umuligt ikke at læse den på en gang.