Ord fra en bibliofil

Lige siden jeg startede bloggen i 2015, har jeg overvejet at lave en slags genreindlæg. Derfor introducerer jeg nu en ny blogkategori, som jeg har valgt at kalde “Genretag”. Fremover vil jeg anbefale forskellige bøger indenfor forskellige kategorier og snakke lidt om genren ud fra et historisk perspektiv. I dag vil jeg fokusere på en genre, som står mit hjerte særligt, nemlig den gotiske. Det var den første genre, som vi arbejdede med, da jeg i 2010 startede på Litteraturhistorie på AU og selvom genrens rødder går helt tilbage til “The Castle of Otranto” af Horace Walpole fra 1764, ser vi også spor af den i nutidens romaner som f.eks. “Silhuet af en synder” af Leonora Christina Skov. Det er en genre, som beskæftiger sig med uhyggelige elementer (gal kvinde på loftet f.eks.), som fremkalder karakternes frygt og ofte på mørke aftener i gamle bygninger. For dem, som er eksperter i tysk litteratur – ja, den er beslægtet med “Schauer”-romanen.

Den første af slagsen var “The Castle of Otranto” af Horace Walpole, der som tidligere nævnt blev udgivet tilbage i 1764. Udgivelsen af denne bog kom bag på det britiske samfund dengang, og Walpole, hvis far havde været Storbritanniens første premierminister, var både politiker og kunsthistoriker. På ovenstående billede er det bogen i midten og denne udgave fra Penguin indeholder lidt ekstra tekster om værket. Vi har at gøre med et dystert slot, et dødsfald og uforklarlige omstændigheder. Selv var jeg meget betaget af historien, selvom den måske ikke er så dyster igen. Men en genre skal jo starte et sted og det var trods alt også 1700-tallet.

En af de andre store forfattere indenfor denne genre er Ann Radcliffe. Hun blev faktisk født det år, som Walpole publicerede genrens første konkrete værk. Jeg har her udvalgt 2 bøger, som er klassiske eksempler på den gotiske roman, nemlig “Romance of the Forest” fra 1791 og “The Mysteries of Udolpho” fra 1794. Hun blander det også med en vis romantik, og det var bestemt med god grund at vi i vores kompendium havde et uddrag fra sidstnævnte værk. Udover det gotiske element så er et andet element også bemærkelsesværdigt i disse to bøger – nemlig hendes beskrivelser af naturen. Da jeg læste uddraget, befandt mine tanker sig bestemt ikke i Aarhus, men istedet ude i en natur med bjerge. Jeg kan varmt anbefale “The Romance of the Forest”, hvis man skal have en god fornemmelse af hendes forfatterskab (den er noget kortere end “The Mysteries of Udolpho”). Begge bøger har desuden en rolle i Austens “Northanger Abbey”, som er en parodi på genren.

En tredje forfatter, som ofte nævnes indenfor denne genre, er manden bag “The Monk” fra 1796, nemlig Matthew Lewis. Ligesom Walpole var han politiker og endda medlem af det britiske parliament. Han var inspireret af blandt andet Radcliffe, men tilføjede horror til hans værk og da den udkom første gang, var dette anonymt. Nogle passager var dog så voldsomme, at man trak bogen tilbage og det var først ved 2.udgave, at han stod som forfatter og nogle af de omdiskuterede passager var hevet ud igen. Hans tilgang var noget mere litterær end de to andre nævnte forfattere og hans ene bekendtskab var Goethe.

En forfatterinde, som Lewis faktisk mødte på en rejse, var Mary Shelley og hendes mand Percy Bysshe Shelley. Det er hende, som står bag “Frankenstein”, som oprindelig blev udgivet i 1818. Hun kom på idéen, da hun sammen med sin mand var på besøg hos Lord Byron, som befandt sig ved Geneve-søen i Schweiz. De skulle finde på spøgelseshistorier og hun arbejdede hurtigt videre på idéen om en illusion af en frygtelig grim mand. Hvis du ikke kender noget til Mary Shelleys historie, kan jeg bestemt anbefale dig at opsøge den – den er bestemt ikke kedelig! I øvrigt står hun også bag en historie kaldet “Mathilda”, som ikke er så kendt, men ganske interessant.

Den sidste bog på ovenstående billede er en udgave af “Dracula”, der blev udgivet første gang i 1897 og som den irske forfatter Bram Stoker stod bag. De fleste kender nok værket om vampyren Dracula, som kommer fra Transsylvanien, men at han brugte flere år på research ved de færreste nok. I modsætning til de andre forfattere så var han tilknyttet teaterverdenen og skrev for “The Daily Telegraph”, da han arbejdede på værket.  Ligesom Lewis befinder hans værk sig også ovre i horror-genren foruden denne genre.

Til sidst vil jeg hive frem i to bøger, som er blevet publiceret i dette århundrede og som begge er blandt mine favoritbøger. Den ene er “Silhuet af en synder”, som er skrevet af den danske forfatterinde Leonora Christina Skov og denne blev udgivet i 2010. I forbindelse med kurset på Litteraturhistorie om gotisk litteratur skulle vi faktisk læse denne forud for et besøg af Skov og efterhånden som vi kom længere hen på introduktionskurset, gav valget af denne bog til undervisning mere og mere mening. De klassiske elementer er der – et gammelt gods, spøgelser og ikke mindst hemmeligheder. Hvis du endnu ikke har kigget nærmere på den, kan jeg bestemt anbefale dig at gøre det. Måske endda før du går i gang med nogle af de ældre udgivelser, hvis du vil se om det er noget, du vil læse mere af.

Ellers er der også “De Forbandede” af Joyce Carol Oates, som jeg læste samme år, som Oates besøgte Louisiana Literature og som jeg har anmeldt den lige her. Den er fra 2014 og er en del af en gotisk serie af bøger, som også består af “Bellefleur” fra 1980, “A Bloodsmoor Romance ” fra 1982, “Mysteries of Winterthurn” fra 1984 og “My Heart Laid Bare” fra 1998. Selvom det er en serie, så er det enkeltstående bøger med forskellige karakterer. I New York Times blev den faktisk anmeldt af Stephen King og han skriver dette om bogen i sin anmeldelse: “It’s dense, challenging, problematic, horrifying, funny, prolix and full of crazy people. You should read it. I wish I could tell you more.” I kan læse hele hans anmeldelse af bogen lige her og jeg glæder mig til at læse de bøger, som er forud for denne i hendes serie og jeg har kun læst positive anmeldelser af den i øvrigt.

Selvfølgelig er dette ikke de eneste gotiske romaner, som findes, men hvis man ikke kender meget til genren, er disse bøger gode steder at starte med genren. Næste genretag kommer til at handle om bøger, hvor dyr er blandt hovedkaraktererne og jeg har allerede flere indlæg på “tegnebrættet”.

Hvad med jer? Læser i bøger indenfor den gotiske genre?