Ord fra en bibliofil

Hammam af Tahar Ben Jelloun, 2003. Per Kofod. Antal stjerner: 4/5

Hvem kan vi stole på og hvad kan der ske, hvis vi stoler for meget på én, som ikke vil os noget godt i livet?

Denne korte fortælling af Tahar Ben Jelloun behandler nogle af livets store spørgsmål og især det om tillid. Titlen er navnet på et sted i hans barndom, hvor han ofte opholdt sig og han bliver sendt tilbage hertil, da hans læge ordinerer behandling her. Tahar er ikke syg som sådan, men han har mareridt og en følelse af, at han aldrig er helt ren. Hans læge fortæller ham, at det er Bilal han skal opsøge, da denne kan kurere ham. Tahars problem er at han stoler for let på folk:

” Jeg ved det godt, det er ikke første gang man har sagt at jeg er alt for venlig! En ven sagde endda:
“Din naivitet er tæt på at være dumhed.” “

Han føler sig krænket efter ovenstående bemærkning, men han erkender hurtigt, at ingen egentlig har lært ham at være på vagt overfor mennesker, som ikke vil ham godt. Vi hører især om et tvillingepar, som på en måde er årsag til hans sygdom. Han har stolet for meget på dem og de har udnyttet dette. Han ved egentlig godt at de ikke er gode mennesker, da de tager penge fra andre mennesker, men han har svært ved at slippe dem i hans sind. Behandlingen hjælper ham og selvtilliden får også et boost:

” Det er bedre at de siger: “Åh, den lort, han er ikke færdig, han bliver ved!” end: “Den stakkel, han er færdig, vi gik alt for langt, han fortjener ikke alt hvad vi har udsat ham for!”

Han skal glemme de mennesker, som har haft en negativ virkning på hans liv, men kan man virkelig få det bedre, hvis man blot glemmer det onde? Gennem bogen er der mange filosofiske betragtninger af mennesket og måden, vi lever på. Det er især disse betragtninger som er små litterære perler, da man som læser ikke kan undgå at tænke på om hvorvidt man kan genkende det fra sit eget liv:

“I vores pæne selskab hengiver man sig mere og mere til bagtalelse. På den måde er det let at sløre sin egen uduelighed. Folk keder sig og fordriver tiden med at dømme andre, rejse galger og udsprede rygter.”

Alt i alt en fin lille fortælling, som desværre ikke er kendt af mange. Sproget er flyvende og selvom den er kort, føler man som læser, at den er noget længere – og dette på den gode måde. Det er den første, som jeg læser af denne forfatter, og sprogligt set er det en god introduktion til hans forfatterskab, som jeg helt klart skal i gang med.