Billedbogstema: Opfindere og naturvidenskab
Der er et par billedbogsindlæg på vej her på bloggen og i dette indlæg har jeg fundet fire billedbøger frem, som handler om kendte mennesker indenfor naturvidenskabens og matematikkens verden. Bøgerne om David Attenborough og Jane Goodall er en del af serien ‘Små mennesker, store drømme’, som jeg købte i sommers og dem om Ada Lovelace og de kvindelige opfindere har jeg lånt nede på arbejdet, for der er udkommet en hel del biografiske billedbøger de senere år og jeg har også skrevet om et par fra Grønningens serie ‘en lille’ tidligere (læs mere her).
David Attenborough af Maria Isabel Sánchez Vegara og Mikyo Noh, 2021. Forlaget Albert. Oversat af Luna Svane Rodriguez. Antal stjerner: 5/5
Hvem er manden bag naturprogrammerne ‘Dyreliv på etteren’ og ‘Den blå verden’ og hvordan besluttede han sig for at blive naturforsker?
Engang var der en lille dreng ved navn David, som boede sammen med sin familie i Leicester i England og allerede da han var barn, var han vild med dyr og natur. Han læste en masse bøger om dyr og elskede at cykle ud i naturen for at finde dyr. Men det var ikke kun levende dyr, som han fandt interessante:
“En dag fik David en pakke fra en ven. I pakken var der et nyt objekt til hans samling – en tørret søhest! Det var ikke hans fødselsdag, men det var den dag, han besluttede at blive naturforsker.
David studerede geologi og zoologi og blev uddannet i naturvidenskab. Men han ville ikke bare observere dyrene – han ville også møde dem.”
Men hvordan blev han vært på et af de bedste dyreprogrammer på tv gennem tiden og hvilke dyr har han mødt på hans rejser rundt i hele verden?
Ligesom mange andre på min alder er jeg vokset op med Attenboroughs programmer i tv, men jeg har aldrig kendt hans historie. Vegara er rigtig god til at formidle vigtige livshistorier til børn og jeg er helt vild med Mikyo Nohs illustrationer af dyr (især da han er på Antarktis og møder pingviner). Alt i alt en virkelig flot billedbog om Attenborough og hans liv og især den del, som handler om dyr i hele verden og hvor vigtigt det er at redde dem ved at passe på vores natur.
Jane Goodall af Maria Isabel Sánchez Vegara og Beatrice Cerocchi, 2020. Forlaget Albert. Oversat af Luna Svane Rodriguez. Antal stjerner: 5/5
Hvordan kom Goodall til at studere chimpanser og hvad finder man ud af, hvis man studerer dyr længe nok?
I London blev der i 1934 født en helt særlig pige ved navn Jane, som fik en tøjchimpanse, da hun var et år gammel. Den fik navnet Jubilee og når hun skulle sove, fik hun læst historier, som ofte handlede om dyr. Da hun blev gammel nok og havde sparet nok penge sammen, rejste hun til Afrika. Her kunne hun komme til at studere chimpanser i det fri, for der var en forsker, som godt kunne bruge en ekstra hånd til et projekt:
“Så hun flyttede til Gombo Stream nationalpark i Tanzania og begyndte at lede efter chimpanser. De var svære at få øje på, men Jane var tålmodig.
Hun sad helt stille det samme sted dag efter dag. Chimpanserne vænnede sig til, at hun var der, og lidt efter lidt blev hun accepteret som én i deres flok. Hendes drøm var gået i opfyldelse!”
Men hvad observerede hun, når hun kiggede på chimpanserne og hvad skal vi som mennesker huske, når vi tilbringer tid sammen med dyr?
Det er ikke så mange år siden at jeg første hørte om Jane Goodall og hendes arbejde med chimpanser, så da jeg opdagede, at der var en ‘Små mennesker, store drømme’ bog om hende, vidste jeg, at den måtte jeg få læst. Det gode ved den serie er, at man får personernes livshistorie i store træk og så er der selvfølgelig rig mulighed for at læse flere bøger og se dokumentarer/film om dem (der er blandt andet en TED talk med Goodall på YouTube). Ligesom bogen om Attenborough så er jeg ret vild med illustrationerne i denne her, som Cerocchi står bag og som passer ret godt til Vegaras fortælling om Goodalls liv og hendes arbejde med chimpanserne.
Ada og den talknusende maskine af Zoë Tucker og Rachel Katstaller, 2020. Turbine. Oversat af Mau Lindow. Antal stjerner: 4/5
Hvem var Ada Lovelace og hvad var det for en opfindelse, som hun var med til at opfinde?
Allerede dengang Ada var barn, var hun noget helt særligt. Hun elskede at kigge på tal og regnestykker og læste også en hel masse bøger. Hendes mor Annabella var også utrolig klog og studerede matematik og videnskab og hendes far var faktisk forfatteren Lord Byron, som hun mindede en hel del om. Udover tal så elskede hun også kunst og poesi og da piger på den tid ikke gik i skole, havde hendes mor en anden løsning:
“Ada var heldig. Hendes mor mente, at piger skulle have de samme muligheder som drenge, så derfor fik hun en masse kloge folk til at komme og undervise Ada i deres hjem. Lærerne medbragte landkort over hele verden, stjernekort over galaksen og tegninger til vilde opfindelser og fantastiske maskiner. De viste hende et væld af forskellige dyr, fugle og insekter, som hun kunne studere, og smukke planter, som hun kunne tegne.
Som du nok kan forestille dig, var Ada en meget dygtig elev, og efterhånden som hun blev ældre, blev lærerne hendes venner. Hendes bedste ven hed Mr. Charles Babbage, og han var både opfinder og et matematik geni.”
Men hvad sker der, når to matematiske genier slår sig sammen og tænker store tanker?
Indimellem falder jeg over virkelig gode bøger nede på arbejdet, som jeg ikke kender på forhånd og selvom jeg havde hørt navnet Ada Lovelace før, så kendte jeg næsten intet til hendes historie. Denne her biografiske billedbog har lidt mere tekst end ‘Små mennesker, store drømme’ og Katstallers streg passer som fod i hose til Lovelaces’ liv for små 200 år siden i det victorianske London. Ud fra Tuckers ord og længden af teksten på siderne, ville jeg anbefale at man læser den for de 5-7 årige børn. Alt i alt en anbefalelsesværdig billedbog om en vigtig kvinde i verdenshistorien og jeg håber, at det ikke bliver den sidste biografiske billedbog af Tucker og Katstaller på dansk.
Kvindelige opfindere og deres opfindelser af Aitziber Lopez og Luciano Lozano, 2021. Straarup & Co. Opr. udgivet som Inventoras y Sus Inventos i 2017. Antal stjerner: 4/5
Ved du hvad navnet var på den kvinde, som lavede de første vinduesviskere og hvordan fandt Elizabeth Magie Phillips på spillet ‘Monopoly’, som spilles over hele verden i dag?
Mary Anderson er svaret på første af ovenstående spørgsmål og hun blev født i USA i 1866. I 1903 var hun på besøg i byen New York og der tog hun en sporvogn, men turen gik ganske langsomt, da det regnede og chaufføren måtte ud og ordne forruden. Men det var ikke opfindelsen, som var sværest at få styr på. Som kvinde var det nemlig umuligt at patentere noget uden en mand ved sin side (enten en ægtemand, en bror eller en far), men til sidst lykkedes det for hende.
I Spanien sad der endnu en kreativ opfinder med en virkelig god idé. Ángela Ruiz Robles blev født i 1895 i Villamanín og det var lige før, at hendes opfindelse blev glemt. Hun var uddannet lærer og forfatter og hendes opfindelse havde også noget med bøger at gøre:
“Ángela skabte forløberen til nutidens e-bog, kaldet en “mekanisk encyklopædi”. Opfindelsen bestod af en række tekster på hjul, som kunne ændres, alt efter hvilken bog personen ønskede at læse. Opfindelsen havde endda lys og lyd!
På trods af at Ángela var et moderne geni (hun tillod sine elever at tage enheden med hjem og lærere at tilføje deres eget materiale), blev hendes enhed aldrig sat i produktion, så hendes opfindelse gik næsten i e-bogen.”
Jeg må desværre indrømme, at jeg ikke havde hørt om de 14 kvinder i denne bog før og størstedelen af opfindelserne havde jeg hørt om. Der har været ret mange badass-kvinder (et ord som jeg aldrig tidligere har brugt her på bloggen tror jeg) gennem tiden og Lopez, som arbejder som forsker til dagligt, blander det biografiske med det naturvidenskabelige og tekniske og Lozano står bag de farverige illustrationer. Jeg vil både anbefale bogen til børn og voksne, for der er uden tvivl opfindelser i bogen, som du udmærket kender, men aldrig har tænkt over hvem der stod bag eller hvor idéen kom fra.
Dette står bag på billedbogen, hvilket er ret interessant at tænke over:
“Kig godt på alle genstande, maskiner og møbler omkring dig. Hver eneste af dem blev opfundet af nogen. Og mange af dem blev skabt af kvinder, der ville gøre verden til et bedre sted.
Det er umuligt at skrive om hver eneste kvindelige opfinder og deres opfindelser, men i denne bog kan du se et udvalg af nogle af de kvinder, der har gjort en forskel.
Find ug af mere, og dyk ned i en verden af fremskridt.”
Leave a Reply