Ord fra en bibliofil

Ræk mig stjernerne af Jojo Moyes, 2019. Cicero. Opr. udgivet som The Giver of Stars i 2019. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt. Antal stjerner: 4/5

Hvad gik Eleanor Roosevelts biblioteksprogram ud på, som fandtes i USA i 1930’erne og er det muligt at kæmpe for sin egen selvstændighed, når man er fanget i et ægteskab, som er fuld af ugengældt kærlighed? 

I 1937 i den lille by Baileyville i den amerikanske stat Kentucky bor den nygifte engelske kvinde Alice, som netop er rejst fra England til Amerika sammen med sin amerikanske mand Bennett og som er ved at finde sig til rette i et nyt land. Alice og Bennett blev gift kort tid efter at de havde mødt hinanden og allerede inden ankomsten til Kentucky havde Alice gjort sig store tanker om deres fælles fremtid. Men tilbage i Kentucky går ægteskabet ikke helt som det skal og så bor de sammen med Bennetts far, der ejer et mineselskab og hver dag drager Bennett afsted sammen med sin far for at gå på arbejde og efterlader Alice derhjemme. På en varm septemberaften er hun og Bennett ovre i forsamlingshuset for at deltage i et vigtigt møde, hvor en kvinde ved navn mrs. Brady fortæller om det her opsøgende bibliotek, som der findes andre steder i Kentucky og i andre stater:

“”Hvad syv sytten er sådan et opsøgende bibliotek overhovedet for noget?” Alice blev revet ud af sine tanker af et puf i siden. Det var Bennetts albue.
“De har et i Mississippi. De bruger både til at bringe bøgerne ud,” råbte en eller anden nede bagerst i forsamlingshuset.

“Man kan jo ikke sejle op og ned af floden her. Der er for lavvandet.”
“Planen er vist at bruge heste,” sagde mrs. Brady.
“Vil de ride frem og tilbage langs floden? Det er jo vanvittigt.” 

Den første bogforsendelse fra Chicago var allerede ankommet, fortalte mrs. Brady, og flere var på vej. Der ville være et bredt udvalg af skønlitteratur, fra Mark Twain til Shakespeare, samt praktiske bøger om madlavning, husholdning og børneopdragelse. Der ville sågar være tegneserier – en afsløring der vakte spredt jubel blandt børnene. 

Alice så på uret og spekulerede på, hvornår hun ville få sin is. Det eneste gode ved disse møder var, at de ikke var spærret inde i huset hele aftenen. Hun frygtede allerede for, hvordan det ville blive til vinter, når det blev sværere for dem at finde grunde til at slippe hjemmefra.” 

Men det er ikke mrs. Brady, der har tænkt sig at ride ud til områdets lånere. Margery O’Hare, hvis familie har et lidt blakket ry, og Beth Pinker er allerede i gang med projektet, men området er stort og de har brug for flere, der kan ride ud med bøgerne. Da en håndsoprækning ikke sig at være særlig givende, melder Alice sig til Bennetts store overraskelse. Hun har redet siden hun var barn og hun mangler noget som hun kan tage sig til, når mændene er på arbejde. Efter en introduktion til området  går arbejdet i gang og det er bestemt ikke et arbejde for sarte kvinder. Den lille gruppe af kvinder, der er ansat til at have med bøger at gøre, vokser stille og roligt og biblioteket har til huse i en gammel kostald, der er ejet af Frederick Guisler, som hjælper dem med praktiske ting, de muldyr og heste, som kvinderne rider på og så er han god ven, der tager sig tid til at lytte, når livet er lidt svært: 

“”Fred?”
“Ja?” 

Hun sad helt paralyseret, grebet af en pludselig trang til at betro sig til et andet menneske. At fortælle ham om de nætter, hvor hun følte, at hun blev udhulet indvendig, at hun aldrig før havde følt sig så tung om hjertet, så fortabt, som om hun havde begået en fejl, der ikke stod til at rette. Hun havde lyst til at fortælle ham, at hun frygtede de dage, hvor hun ikke arbejdede, som pesten, fordi hun ikke følte, at hun havde noget som helst andet end bjergene og hestene og bøgerne.

“Mange tak.” Hun gjorde en synkebevægelse. “For æblerne, mener jeg.”
Hans svar kom lige et øjeblik for sent. “Ingen årsag.”

Døren lukkede sig stille bag ham, og hun hørte hans skrift forsvinde op ad stien til hans hus. Han standsede op på halvvejen, og hun opdagede, at hun sad som stivnet og ventede, men på hvad vidste hun ikke. Efter et øjeblik fortsatte skridtene og fortonede sig.
Hun så ned på den lille digtsamling og åbnede den. 

RÆK MIG STJERNERNE

Af Amy Lowell” 

Men kan samfundet omkring dem vænne sig til at denne her gruppe af kvinder rejser rundt og bringer viden til dem, som gerne vil lære og er det muligt at få et ægteskab, som det Bennett og Alice har, til at fungere, så at de begge bliver så lykkelige som de kan være? 

Åh, hvor er det en skøn historie om en gruppe kvinder i 1930’erne der rider ud for at bringe bøger ud til andre, der ikke lige har deres daglige gang i den lille by. Det er første gang, at jeg læser en bog af Moyes og det er bestemt ikke den sidste – især fordi at jeg har hørt en masse godt om ‘Mig før dig’, som var ret populær i bogbloggerverdenen på et tidspunkt. Det er sådan lidt en feelgood roman med et twist af kærlighed til bøger og fantastiske venskaber på tværs af samfundslag, køn og hudfarve, som ikke var helt sædvanligt for den tid. 

Alt i alt en virkelig skøn historisk roman om en helt særlig flok af kvinder, som ved levering af bøger ville ændre verden for de mennesker, som var interesserede i at udvide deres horisont og som kom til at ændre deres eget liv mere end de lige gik og regnede med at projektet ville komme til.