Ord fra en bibliofil

Kaptajn Bimse af Bjarne Reuter, 2019. Gyldendal. Tidligere udgivet som Kaptajn Bimse og Goggeletten i 1992. Illustreret af Annette Reuter. Antal stjerner: 4/5

Hvem er det, der kalder sig Kaptajn Bimse og hvad sker der, hvis man styrer efter fornemmeren? 

En aften hører Anna en brummen udenfor, da hun egentlig burde sove. Men da det er ikke en lyd, som Anna har hørt før så tæt på, holder hun sig vågen og da lyden bliver erstattet af en lyd, der siger tøf, tøf, tøf, tøf, kryber hun ned under dynen. Men pludselig hører hun en fremmed stemme, der snakker om en rebstige og inden hun får set sig ret meget om, ja, så står der en kanin inde på hendes værelse. Og det er ikke en helt sædvanlig kanin. Den har nemlig en uniform på og så kan den snakke. Og da Anna har opdaget, at der både er en talende kanin og en kaptajn i en flyver oven over hende, vover hun sig ud af sengen for at spørge, om de har brug for hjælp, men så bliver der stille: 

“Der var pludselig blevet meget stille på Annas værelse, det ene, man hørte, var lyden fra flyvemaskinens propel.

Anna fortrød, at hun var kravlet ud af hulen, hun skulle heller ikke have sagt noget. 

I det samme kom det oppe fra flyvemaskinen:

– Æh, man syntes, man hørte en fremmed stemme, kan det være rigtigt, andenpilot?

Kaninen tog fat i rebstigen.

– Hr. kaptajn, sagde den, der ligger noget og bevæger sig i sengen. 

– Jamen du godeste, kom det oppefra, ligger der noget og bevæger sig i sengen?

– Ja, sagde kaninen, måske er det et dyr?

– Kan det være en sengehest? kom det fra kaptajnen. 

Anna tog mod til sig og sagde, at det bare var hende. 

– Hjælp, råbte kaninen, dyret kan tale, lad os komme væk i en fart.

– Men vi har jo ingen rosiner, stønnede kaptajnen.” 

Det er nemlig en usædvanlig flyvemaskine, der flyver på californiske rosiner (helst de solmodne i øvrigt) og en helt usædvanlig besætning. Kaninen, der ikke er bange for noget i hele verden (bortset fra at falde ned), hedder Goggeletten og kaptajnen er den store kaptajn Bimse fra Porsens land. Efter at Anna har hentet rosiner nede i køkkenet, er de klar til at tage ud på eventyr sammen med Annas bamse hr. Johnson og de har en hel del de skal nå på deres flyvetur. Anna har glemt sin dukke oppe i familiens sommerhus i Rørvig og så skal de også lige forbi Fedtegreven fra Odsherred, hvor de kan være heldige at få flere rosiner. Men først skal de give Fedtegreven en gave og det er ikke helt så nemt:

“- Hvor er din gave, spurgte han, hvis du altså har én.”

Anna rejste sig op.

– Den er her, sagde hun og bukkede, for min og hr. Johnsons gave til greven er at gøre greven glad.

Fedtegreven lagde hovedet på skrå.

– Gøre mig glad?

– Ja, sagde Anna, for jeg kan nemlig se på dig, at du ikke er glad. 

– Nej, råbte greven, jeg er ikke glad, og jeg har ikke været glad i tusinde år, selv om jeg har gjort alt muligt mellem himmel og jord og hentet dette dejlige syltetøjsglas med en vaskeægte græshoppe, men jeg bliver mere og mere trist ved at se på ham. Derfor er det alle tiders gode nyhed, at I er kommet for at gøre mig glad. Lad os straks gå i gang.

Anna tænkte, så det knagede. 

– Først, sagde hun, vil hr. Johnson danse den gladeste dans i hele verden. Det er en dans, som er skruphamrende vild, at folk, der ser den, bliver ellevilde af glæde. Værsgo, Johnson, dans din ellevilde glædesdans.” 

Men vil det lykkedes Anna og hr. Johnson at gøre Fedtegreven glad igen og kan hun og flyvemaskinens besætning finde vej til Rørvig før de løber tør for rosiner?

Denne her børnebog er både bindegal og genial kort sagt. Det er første gang at jeg læser bogen om Anna, Goggeletten og kaptajn Bimse og det er en forrygende bog, som er meget svær ikke at læse på én gang. Det er en gennemskrevet og meget ny udgave af ‘Kaptajn Bimse og Goggeletten’ fra 1992 og så er den fuld af Annette Reuters skønne illustrationer fra 1992.

Alt i alt en virkelig skøn historie om Anna og hendes rejsekammerater, om uvurderlige venskaber og om at turde tage ud på eventyr og udfordre sig selv, selvom det hele kan se lidt farligt ud for hvem ved, måske kommer det andre til gode, når man selv er lidt mere modig end man normalt er.