The Strange Library af Haruki Murakami

The Strange Library af Haruki Murakami, 2014. Alfred A. Knop. Opr. udgivet som  ふしぎな図書館 i 2005. Illustreret af Chip Kidd. Antal stjerner: 4/5

Hvad sker der på et bibliotek efter lukketid og hvad kan viden fra bøger bruges til egentlig?

Murakami har her skabt en forunderlig fortælling, som er lidt svær at beskrive. Den er ikke særlig lang, men Murakami formår at skabe en historie, som ikke forlader læseren med det samme. Vi møder en ukendt dreng, som en dag får lyst til at vide noget mere om inddrivning af skatter i det ottomanske rige. Han bliver i afleveringsskranken henvist til en gammel mand i værelse 107, som kan hjælpe ham. Han henter bøger til drengen, der tror, at han kan låne dem med hjem:

””Hold your horses,” the old man called out to my back. ”Those three books have to be read here – under no circumstances may they leave these premises.” ”

Drengen bliver ført til en helt speciel læsesal, som ligger dybt inde i biblioteket, hvor ingen andre nærmest kommer. Pludselig udvikler situationen sig og han må træffe nogle valg. Den gamle mand vil have at han læser i de tre bøger konstant i en måned og hvis det ikke lykkedes, vil der være flere problemer på vej. Drengen er dog ikke så nem at knække og en udvej må findes.

De historier, som Murakami står bag, giver ikke altid helt mening i øjeblikket, hvor man læser dem. Dette er en af de korte og letforståelige og alligevel er det en lille bog, som giver en masse stof til eftertanke. Der er få karakterer i denne bog og foruden drengen ses blot den gamle mand, en fårelignende mand og en køn pige, som ikke er helt sædvanlig. Hvad der for alvor skinner igennem i denne bog er kærligheden til bøger og måden de forfører os på er genkendelig:

”As I flipped the pages, I became the Turkish tax collector Ibn Armut Hasir, who walked the streets of Istanbul with a scimitar at his waist, collecting taxes. The air was filled with the scent of fruit and chickens, tobacco and coffee; it hung heavily over the city, like a stagnant river.”

Alt i alt en velskrevet historie, som varmt kan anbefales. Den er som nævnt hurtigt læst, men den bliver siddende en tid.

Leave a Reply