Små bøger, store ord
Læser i også tit bøger, der måske ikke er på særlig mange sider og som alligevel efterlader et uforventet stort indtryk? Den slags bøger får jeg læst i ny og næ og i dette indlæg vil jeg gerne anbefale 3 bøger, som er vidt forskellige og som man sagtens kan læse mere end én gang. Hvis I kender lignende bøger, så tip mig gerne her eller på Instagram 🙂
‘The Gifts of Reading’ faldt jeg over på The John Rylands Library i Manchester, da jeg var derovre med ham den kortskæggede i august måned (et bibliotek som jeg varmt kan anbefale at besøge). Nede i bibliotekets butik havde de både bøger, litterære accessories og bognørdet legetøj til børn. Jeg havde ikke hørt om Macfarlane før, men bogens titel og forside gjorde mig nysgerrig. I bogen fortæller Macfarlane blandt andet om denne her kollega Don, som han engang havde og som gav ham værket ‘A Time of Gifts’, der “is filled with gifts and acts of giving – it is a book, we might say, that is rich with generosity.” Det er en lille perle, som bestemt sætter tankerne i gang og jeg skal uden tvivl selv en dag læse ‘A Time of Gifts’ og genlæse denne her af Macfarlane.
Den anden bog, som jeg har fundet frem og gerne vil vise jer, er ‘I bøgernes land’ af Quint Buchholz, som er udgivet på ABC Forlag tilbage i 2013. Tidligere i år faldt jeg over den inde i Arnold Busck, da de holdt udsalg og bogen er fuld af smukke illustrationer, som viser, hvordan det er at være læser. Hvis i er lidt nysgerrige på bogens illustrationer, så kan jeg varmt anbefale at google forfatteren, som faktisk er en tysk kunstner og jeg kunne nikke genkendende til utrolig mange af situationerne i illustrationer undervejs. Der er ikke meget tekst, men bagsideteksten beskriver bogen utrolig godt, for der står blandt andet følgende:
“I bøgernes land” er en hyldest til bogen og læsningens lyksaligheder.”
Den sidste er ‘Meget gode liv’ af J.K. Rowling, hvis forfatter vist ikke behøver den helt store introduktion. Denne her bærer undertitlen ‘Fordelene ved at fejle og fantasiens store betydning’ og den er baseret på en dimissionstale på Harvard University, som hun blev inviteret til at holde tilbage i 2008. Hun fortæller blandt andet om hendes eget valg af studie, hvad hun selv ville fortælle hendes enogtyveårige jeg, hvis hun havde en tidsvender og om dengang hun arbejdede på Amnesty Internationals hovedkontor i London. Den er fuld af refleksioner over livets gang og hvordan ens livssyn kan ændre sig i løbet af livet.
Leave a Reply