Nyheder af den bedste slags

Endelig blev det mandag og jeg har spændende nyheder at dele med jer.

For det første vil jeg undskylde stilheden den seneste tid – sygdom, bryllup hos venner, arbejde og studie har taget en god del af min tid, men i weekenden har jeg været ude og tage billeder af bøger og jeg glæder mig til at få anmeldt de bøger, som jeg har læst på det sidste.

For det andet vil jeg fremover kun lave nye indlæg ovre på denne side og jeg er stadig ved at få styr på Bloglovin’ til den side, men jeg deler link med jer dertil, så snart der er styr på det. Jeg er så stolt af endelig at have en hjemmeside, som er helt min egen og som har så meget plads så at jeg kan begynde at lave små videoer for alvor.

For det tredje er jeg også stolt over at kunne fortælle jer, at jeg igen i år er nomineret til Danish Book Blog Award 2017, som Plusbog står bag. Vi har først fået lov til at offentliggøre det i dag, så indtil i dag har jeg gået og været spændt på, hvem der ellers er nomineret og igen i år er det et virkelig stærkt felt af deltagere. Jeg skriver snart et indlæg dedikeret kun til dette, men indtil videre kan i stemme på mig eller en af de 15 andre dygtige bogbloggere lige her på Plusbog’s hjemmeside indtil 13.oktober, hvor de 5 finalister findes og den endelige vinder får overrakt en præmie inde på Bogforum i november. Men indtil da: Tusind tak for alle jeres søde kommentarer siden bloggens begyndelse og jeg hygger mig virkelig med at dele anmeldelser og især bogbilleder med jer (og jeg ved godt, at det lyder meget bognørdet). Billederne i dette indlæg er blandt de nyeste her på bloggen i øvrigt og afspejler meget godt, hvad jeg mest skriver om 🙂

Og sidst, men ikke mindst så kommer der snart en konkurrence med 2 fantastiske bøger, som Politikens Forlag har sponsoreret. Den kommer også til at foregå ovre på denne nye side, så hold godt øje både på Instagram og på Facebook 🙂

Leave a Reply