Hidden Figures af Margot Lee Shetterly
Hidden Figures af Margot Lee Shetterly, 2017. Anmeldereksemplar fra HarperCollins Nordic. Opr. udgivet som Hidden Figures i 2016. Antal stjerner: 4/5
Hvordan så arbejdsmarkedet ud for sorte kvinder og mænd indtil 1970’erne og hvordan var det at arbejde på NASA, før det blev til NASA som vi kender det i dag?
Margot Lee Shetterly tager med denne bog om særligt kvinderne på NASA, det tidligere NACA, hendes læser med på noget af en tidsrejse, hvis faste holdepunkt blev NACA som arbejdsplads. Dorothy Vaughan, der er den første sorte kvinde, som vi læsere får stiftet bekendtskab med, tog afsted til Langley Memorial Aeronautical Laboratory i 1943 efter at have arbejdet som matematiklærer i mange år. For at kunne tiltræde sit drømmejob var hun nødsaget til at efterlade mand og børn for en rum tid og hun måtte indordne sig ganske hurtigt det nye sted, både som kvinde og som sort;
”Sorte skulle stå af og på bag i bussen og finde en plads bag den farvede linje, og de skulle også tilbyde hvide rejsende deres plads, hvis der var fuldt optaget i den hvide afdeling. Men manglen på konduktører ved den bagerste dør betød, at sorte for det meste steg på ved den forreste dør og skulle så mase sig igennem en række af hvide rejsende for at komme til den sorte afdeling. Derefter masede de sig tilbage gennem gangen for at komme ud ad den forreste dør igen. og hvis hvide passagerer i nogle af de få tomandsbusser var kommet til at stille sig bagerst, måtte de også skubbe sig op foran for at komme ud, da loven forbød hvide at benytte sig af den bagerste dør. Selvom Jim Crow-lovene blev konstrueret for at reducere kontakt ved at holde racerne adskilt, havde de i praksis den modsatte effekt.”
Den lidt yngre Mary Jackson, som også var både sort, kvinde og mor, begyndte på Langley i 1951. Da hun små 13 år før havde dimitteret fra high school, var dette med hædersbevisning og på Hampton’s institute, som var et privat universitet for sorte, læste hun både matematik og naturvidenskab. Efter et par års familieliv søgte hun om stillingen som computer på Langley og her kom hun til at arbejde under Vaughan i starten. Efter to år blev hun sendt over til en afdeling på Langley, hvor der var flere hvide computere, men allerede på første dag kunne hun mærke raceforskellene i denne afdeling:
””Kan I vise mig vej til badeværelset?” spurgte Mary de hvide kvinder.
De svarede hende med en fnisen. Hvordan skulle de vide, hvor hendes badeværelse var? Det nærmeste badeværelse var uden skilt, hvilket betød, at de hvide kvinder måtte benytte det, men der var adgang forbudt for de sorte kvinder.”
Men hvor meget skal der til ude i verden før at de sorte får samme muligheder som de hvide og hvordan får man egentlig en raket ud i rummet med stor succes?
Sikke en tidsrejse, man bliver taget på som læser i denne bog! Shetterly har virkelig researchet meget til denne bog (der er endda referenceliste i slutningen af bogen) og det er uden tvivl et virkelig imponerende stykke arbejde. Vaughan og Jackson er blot to ud af mange kvinder i denne bog og Shetterly er virkelig dygtig til at forklare hvad deres arbejde egentlig gik ud på. For mig var det dog kvindernes og særligt de sortes historie som var interessant og jeg blev forarget hver gang, at der skete situationer som ovenstående for karaktererne. Af hvad jeg har hørt, så er bogen ganske forskellig fra filmen, så jeg glæder mig til at se både Vaughan, Jackson, Katherine Johnson og ikke mindst deres familier på det store lærred. Alt i alt en fantastisk vigtig bog om stærke kvinder, besværlige matematiske formler og ikke mindst hvordan de sorte opnåede nogle af de samme rettigheder som deres hvide medmennesker.
Katja
marts 15, 2017 at 3:46 pmHar virkelig overvejet at læse denne her. Den lyder SÅ spændende. 😀 Men ved ikke om jeg skal se filmen først måske. Ellers kommer jeg vist aldrig videre, med det læsetempo jeg har pt. 😛
Ann-Kristine
april 11, 2017 at 2:57 pmDer skulle vist være ret stor forskel på bog og film i dette tilfælde har jeg hørt. Jeg var i øvrigt overbevist om at jeg havde svaret på denne kommentar, men det har jeg åbenbart glemt 😛