Ord fra en bibliofil

Havmandens hotel af Anne-Mette Riis Rasmussen, 2014. Anmeldereksemplar fra Tiderne Skifter. Antal stjerner: 4/5

Hvad eksisterer der på bunden af havet og hvem er Havmanden egentlig?

Anne-Mette Riis Rasmussen har med “Havmandens Hotel” skrevet en forunderlig lille sag, der handler om kærlighed, familie og identitet. Og med et lille twist af magisk realisme. I denne bog møder vi Helle, som arbejder som arkitekt i et mindre firma, ikke langt fra Vesterhavet. Hun bor alene i et hus i den lille by Lysted og vi møder hende første gang, da hun har været ude og bade. Hun møder Henrik, som er hendes kusines eksmand. Hendes kusine, som hun tit var på ferie med i netop denne by sammen med hendes moster Nete. Et år blev alt ændret i familien og ferierne var forbi. Da hun møder Henrik, bor han i det sommerhus, hun kom i som barn og i starten forsøger hun at holde sig væk. Men da dette bliver for svært, starter de en sommerromance.

“Hun har ikke svaret Henrik og har stadig en forestilling om at hun vil køre direkte hjem, men da hun drejer ind på hovedgaden i Lysted og kommer til grusvejen op til sommerhuset, blinker hun af, og hun indser at hun hele tiden har vidst at det var det hun ville gøre.”

Men alt er ikke så simpelt og gennem korte glimt til barndommen og ungdommen kan vi se, hvorfor Helle ikke altid har haft det helt nemt. Hendes mor var sengeliggende gennem meget af Helles barndom og ungdom og hendes far forlod dem det år hun fyldte 15. Hun er meget interesseret i byens historie og læser en dag, at der engang var et hotel, hvor dele af det styrtede ned i havet engang. Hoteldatteren Louisa styrtede med i havet og det er her, vi som læser støder på de magiske realistiske elementer.

Helle drømmer om et helt samfund, som befinder sig på havets bund. Alle beboerne her er kvinder og hun møder Louisa hernede. Louisa vil dog ikke give sig hen til Havmandens tilnærmelser, da de får de andre kvinder til at glemme hvem de egentlig er. Det underlige for Helle er dog, at selvom kvinderne ikke kan huske hvem de er, så er de alligevel glade og venter på at Havmanden kommer igen. Helle og Louisa beslutter sig for at finde en udvej, men kan man komme op igen, når man først har været nede på havets dyb?

Denne lille roman er kort sagt forunderlig. Ikke underlig, men de mange elementer, som heldigvis giver mening til sidst, er umulige at forklare uden at give hele bogens handling. Denne magiske realisme er lidt atypisk for danske romaner og til at starte med gav det ikke så meget mening. Men desto længere man kommer ind i bogen og tænker over alle elementerne desto mere mening giver de som helhed. Riis Rasmussen skriver utrolig godt og det er altid spændende at se, hvad der sker på den næste side. Alt i alt en rigtig god roman, som bestemt fortjener en genlæsning en dag.