Kvinden der ikke kunne huske! af Oscar K & Rasmus Bregnhøi
Kvinden der ikke kunne huske! af Oscar K og Rasmus Bregnhøi, 2014. Fahrenheit. Antal stjerner: 4/5
Hvad kan en synsk, men blind pige få ud af at se en biograffilm og hvorfor bestiller en garvet læge anatomidukker?
Dette er det sidste bind i serien om Lilith og Schniff, som Oscar K. og Rasmus Bregnhøi står bag.
I de forgangne bind har vi hørt hvordan Lilith og Schniff først mødtes, hvordan Schniff klarer sig som hjemløs og ikke mindst hvordan de klarer mystiske sager, som politiet ikke helt kan opklare selv.
I denne fortsætter jagten på sandheden om de forsvundne fattige børn, men det er også bogen hvor Lilith og Schniff finder ud af, hvem deres forældre i sandheden er. Schniff hedder faktisk Knud Kristensen i virkeligheden, men sammen med sine venner er det ikke det mest cool navn og Schniff er derfor det navn, som folk kalder ham. Vi starter med en biograftur i denne bog, hvor Lilith og Schniff skal se “Mød mig i Gaslygtens skær”, og til trods for at Lilith ikke kan se hvad der foregår på lærredet, så er hun helt betaget af filmen og siger: “Det var en smuk film.”
Schniff, der hver nat må finde et nyt sted at sove, begiver sig ud i nattens mulm og mørke og her følger han efter et mystisk skrig, som fører ham til et barn, men Schniff kalder dette barn for et væsen. Han fortæller Lilith om dette og en aften hører de den lokale bedemand forhandle om en lever (og det er måske her at vores respekterede læge er involveret?) – kriminalassisten Q, som vi stiftede bekendtskab med i første bind og som virker mistænkelig, trækker dem dog væk før de hører mere. Schniff og Lilith ved dog, at noget ikke helt sædvanligt er på færde og de sætter sig for at opklare sagerne om de forsvundne børn én gang for alle.
Igen er det lykkedes Oscar K. at skrive en god fortsættelse til de to forgangne bind om Lilith og Schniff og det er endda også gået godt med at hive fat i alle trådene og binde dem sammen til en god og troværdig løsning.
Tegnestilen er jeg personligt helt vild med – simple tegninger, men dog med masser af detaljer og selve historien er virkelig interessant. Vi lærer mere og mere om karaktererne gennem trilogien og det er rart at den ikke er så forudsigelig.
Den kan anbefales til unge mennesker og voksne og det er især tegnestilen, som gør denne graphic novel helt unik.
Leave a Reply