Paris af Maarten Vande Wiele

Paris af Maarten Vande Wiele, 2013. Cobolt. Antal stjerner: 4/5

Når man tænker tegneserier, tænker man ofte at de er beregnet til børn. Med Graphic Novels er det lidt anderledes – f.eks. findes der én baseret på første del af Paul Austers New-Yorkertrilogi og her er endnu en, som bestemt ikke er tiltænkt børn og den tilhører underkategorien trash, som også indeholder seksuelle billeder.

Originalt er den faktisk hollandsk, men den foregår, som titlen antyder, i Paris, hvor 3 unge kvinder bor sammen og er veninder. De er meget forskellige – først møder vi Hope, som var en skønhedsmodel som barn, men som kom til skade i en ulykke. Hun mistede et øje, men forsøger sig nu alligevel som model i storbyen, som hun flytter til i starten af bogen. Her møder hun Chastity, der udlejer et værelse til hende i en lejlighed, og her bor i forvejen også Faith, som er sangerinde. Disse piger kommer ud for lidt af hvert og blandt andet vinder Hope førsteprisen i en konkurrence, hvor præmien er en plasticoperation.

Denne bruges til at få fixet hendes øje og hun bliver for alvor et kendt ansigt i Paris som model. Men berømmelsen har sin bagside og hvem kan man stole på?

Det må alle 3 kvinder tage stilling til undervejs i denne fortælling, som i øvrigt er opdelt i 2 afsnit – ”I love Paris” og ”I hate Paris”. hvilket passer sammen med pigernes oplevelser. Alt i alt en god bog, men personligt synes jeg at der er lidt for mange billeder med seksuelle udskejelser.

Hvad man kan lære af bogen er at ingenting bør tages for givet – alt kan ændres på et øjeblik.

2 Comments

  1. lisbethvestergard

    september 11, 2016 at 12:02 pm

    Hmm, det lyder på en måde som en bog, der havde været bedre, hvis den var skrevet som en almindelig roman fremfor en graphic novel? Plottet lyder spændende, men jeg tror ikke jeg ville kunne tage historien alvorligt sammenlagt med tegnestilen og de stereotype strippernavne…

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Ann-Kristine

      september 12, 2016 at 7:55 pm

      Det tænkte jeg faktisk ikke over. Jeg kunne godt lide tegnestilen dog, men en almindelig roman havde nok givet noget mere dybde hos karaktererne. Jeg tror bestemt ikke, at man skal tage den så seriøst med den måde, som de lever på, men der er nu noget over den, som mange kan få noget ud af 🙂

Leave a Reply