Ord fra en bibliofil

Cæur de Lion af Ariana Reines, 2015. Anmeldereksemplar fra Kronstork. Opr.udgivet som Coeur de Lion i 2007. Antal stjerner: 5/5

Kan man nogensinde komme sig helt over et forhold uanset om det har været velfungerende eller ej og hvor blinde kan vi egentlig blive af kærlighed?

Dette er den første bog af Reines på dansk og det er ikke helt til at fatte med den høje kvalitet af sætninger, som efterlader en læser som jeg målløs utallige gange. Det fungerer som en form for langt digt, der reflekterer over forskellige faser, som mange parforhold og forelskelser går igennem. Hovedpersonen er forfatteren selv og hun svæver rundt i et form for forhold med en fyr, som nogle gange er der for hende og som andre gange fokuserer mere på sig selv, hans karriere og andre piger. Ikke alt er fryd og gammen, men engang var det bedre og helt nyt for dem:

”Du fortalte mig din historie.
Historien gjorde mig
Træt og ked af det.
Jeg har fået nok, sagde jeg.
Vi var uden for San Giorgio
Maggiore. Må jeg gøre
Min historie færdig, sagde du senere. OK
Sagde jeg. Jeg ville vise dig
At jeg kunne være en åben
Og generøs person.”

For vores hovedperson er det ofte som at gå et skridt frem og to tilbage. Hun er meget betaget af detaljerne i deres form for forhold: hvilke forfattere de snakker om, hvilken musik de hører og ikke mindst er hun meget optaget af hvilke signaler, der peger hans kærlighed hen imod hendes retning og hvilke ting, der gør, at han bevæger sig i den modsatte retning. Hovedpersonens læsning er en ting, som hun til tider har til fælles med fyren, men hendes egen læsning reflekteres der også over, som i nedenstående citat:

”Ordene på en side
I en åben bog
Så dumme ud synes
Jeg da jeg var lille
Medmindre jeg var helt tæt
På dem. De så
Svage ud; knap nok
Til stede.
Det gjorde mig nervøs
At hvis
Ord på en side
skulle have effekt
Måtte jeg være tæt på.
Jeg måtte være tæt på. ”

Men vil hun nogensinde kunne slippe det de havde og det, som hun troede, at de kunne få sammen?

Reines’ stil var jeg vild med fra første side og det er længe siden, at jeg har lavet så mange æselører i en så kort bog. Det gør jeg hver gang der i en roman sker noget særligt vigtigt og i digtsamlinger når der er en sætning, som man bare må finde frem en anden gang, fordi man efterlades målløs. I og med at det er en masse refleksioner over et ustabilt kærlighedsforhold, har den været lidt svær at anmelde, men det hele formår alligevel at give god mening, når man når frem til sidste side. Alle de nørdede litteraturhenvisninger var også fascinerende og det har givet mig lyst til at opsøge flere af de nævnte værker, da jeg er sikker på, at jeg ville forstå værket langt bedre.

Alt i alt en fantastisk velskreven bog, som reflekterer over hvad kærlighed er og hvad det kunne have blevet ifølge den mest forelskede part i bogen.