Ord fra en bibliofil

Polly får sin belønning af Louisa May Alcott, 1967. Frederik E. Pedersens Forlag. Antal stjerner: 5/5

Hvordan afviser man en ung mands kærlighed og hvordan opdager man for alvor, hvem man selv har kær?

Dette er den sidste bog om den kære Polly og hendes eventyr. Den fortsætter præcis hvor 2’eren stoppede og da Polly indser, hvem Fanny har følelser for, gør hun sit bedste for at dirigere den unge herres blik i retning af Fanny. Men det er bestemt ikke altid nemt:

”Men det lod til, at den lille Gud Amor spillede bold med Polly, eller måske blot ville give hende en ny chance. For pludselig stor hr. Sydney ved siden af hende. Hvordan han var kommet, var Polly en gåde, men han var der, rød i hovedet og forpustet, og det lod til, at han var glad for at se hende. Hun havde ikke hjerte til at være så kold og afvisende, som hun havde besluttet sig til, når hun mødte ham.”

Polly, som har svært ved at såre andre mennesker, må gøre det for hende nærmest umulige og skæbner ændres. Det gør de særligt den dag, hvor Tom har begået dumheder på sin skole og pludselig er hele familien Shaws status i samfundet ændret. Faderen har mistet sine penge og de må finde et mindre sted at bo. Tom beslutter sig for at rejse væk for at arbejde sammen med Pollys bror, men han når først at holde fødselsdag. De bager en kage hertil dagen i forvejen og Tom beder Polly om at holde en prædiken, da hun er så fuld af eftertænksomme ord:

 ”>> En ganske kort måske,<< svarede Polly. >> Livet, mine tilhørere, er som en plumkage,<< begyndte hun og foldede sine melede hænder. >> I nogle af dem ligger alle rosinerne øverst, og vi spiser dem henrykt, til vi pludselig opdager, at de er borte. I andre plumkager er de sunket til bunds, og vi søger forgæves efter dem år vi skærer af kagen, ofte finder vi dem først, når vi er mætte, og det er for sent at nyde dem. Men i virkelig veltillavede kager er rosinerne fordelt jævnt over det hele, og hver eneste mundfuld er en nydelse. Vi bager for en stor del selv vore kager, derfor, mine tilhørere, lad os passe på, at de bliver blandet efter den bedste opskrift, bagt i en velreguleret ovn- og spist og nydt med mådehold.<< ”

Livet ændres for familien Shaw, da Tom forlader dem og Polly indser også selv, at hun savner ham. Men er det som en ven, at hun savner Tom eller er der måske mere i det?

Dette er sidste bog om den fantastiske unge pige Polly, som gennem bøgerne har lært en masse om sig selv og samfundet generelt. Det er interessant at se hvordan alle karaktererne ændrer sig gennem bøgerne og jeg var nødt til at knibe en tåre, da jeg var færdig med læsningen. I mange år har jeg været stor fan af Alcotts ”Pigebørn” og denne serie er rent faktisk ligeså velskrevet og fængende og jeg er sikker på at enhver fan vil elske denne bogserie.

Alt i alt en velskrevet børnebog om en ung kvinde, der tager livet som det kommer og som enhver kunne lære noget af.