Til bloggerarrangement om research til krimier og fiktive mord på Det Kgl. Bibliotek

Dagen efter, at jeg havde været inde og møde Gabriel Tallent (som jeg skrev om herovre), var jeg inviteret ind til et bloggerarrangement på Det Kgl. Bibliotek, som blev kaldt for ‘morderisk eftermiddag’ i invitationsmailen. Jeg har jo tidligere arbejdet derinde, så jeg takkede ja med det samme og begav mig på en smuk dag med blå himmel fra Slagelse og ind til København, hvor jeg stødte på Maria (som du kan følge herovre) samt Jan Findal og hans kone (Findal anmelder krimier herovre). Vi fandt nogle stole og fik snakket lidt om krimier og efterhånden som minutterne gik, kom der flere og flere bloggere til. Vi endte med at være følgende bloggere til arrangementet: Lotte fra Catsbooksandcoffee.com, Ulla og hendes søn (Ulla skriver herovre på Voresbogliv.dk), Jane fra Bogblogger.dk, Isabel fra Bogbobler.dk, Randi fra Randiglensbo.dk, Charlotte fra Boginspiration.dk og Tina fra Mydailyspace.dk. Så kom Helle fra forlaget og vi blev ledt op til nogle lokaler oppe i nærheden af den gamle læsesal og pludselig var der et par ekstra i lokalet, nemlig Lene Wissing (der er Hastrups redaktør) samt Jan og Mette fra Det Kgl. Bibliotek samt Sophia fra forlaget.

Der var fundet godt med drikkevarer og tapas frem til os og efter en præsentationsrunde af os bloggere, begyndte Hastrup at fortælle om den nye bog og fortalte os, at det har var hendes debut med bloggermøder. Hun var en dag inde og se ‘Danske Sal’ og blev rigtig grebet af salen, ristegulvene og det dunkle over den. Kort tid inden mødet var der lagt en video ud på Facebook, hvor Hastrup fortæller om bogen og viser vindeltrappen inde fra ‘Danske Sal’ og hun indrømmede blankt, at hun klamrede sig til hvad hun kunne, når der ikke skulle filmes. Allerede som barn blev hun fascineret af gys og det var især hendes mormor, som introducerede hende til de her uhyggelige film. Jan og Mette inde fra biblioteket fik hun afholdt nogle møder med, hvor hun fik informationer om denne her sal, da hendes bog skulle balancere lidt mellem virkelighed og fiktion. Det var især ‘Danske Sal’, der fik hende i gang, men hun stødte også på de her Franco-artikler, der handlede om de her forsvundne børn (i kan læse mere herovre). Flere af bipersonerne omkring Rebekka Holm har også fået deres historie foldet ud (f.eks. Dorthe i 4’eren og Niclas i 5’eren) og det førte til at Hastrup begyndte at læse op fra bogens start, hvor et postbud banker på døren ind til familien Friis, der er blevet myrdet. At der var noget med kister og døde folk overraskede ikke os bloggere, da vores anmeldereksemplar af bogen var lagt i en hvid kiste (der er billeder på Instagram mener jeg) og Hastrup fortsatte med lidt mere oplæsning efter at have undskyldt overfor dem der spiser for det stykke er bestemt ikke for sarte sjæle.

Hastrups idé om en familie, der er bagbundne i deres hus, har eksisteret i flere år og hun begyndte at fortælle om bogens plot. Der er nemlig både et forløb i Danmark, et par stykker et par år tidligere sådan rent forløbsmæssigt og så et i Madrid, hvor man møder en mand, der går på kirkegården for at besøge sine piger, som er hans afdøde kone og deres afdøde datter. Og så er der Niclas, som er i koma i Stockholm (det står på bagsiden i øvrigt, men beklager, hvis det spoiler nogen alligevel). Allerede nu ved Hastrup godt, hvad der skal ske med Niclas (det har hun vidst hele tiden) men hun ville ikke fortælle os det (så det er jeg ret spændt på). Hastrup tog faktisk afsted til Madrid i februar for at lave research og hun er vist selv 1/16 spanier. TIl trods for mange ture derned så havde hun kun været i Madrid som barn og dernede kan man finde Europas største kirkegård. Der bliver man begravet i mure ud fra hvor mange penge man har og somme tider flytter man en grav over til et andet sted som er billigere. Inde til et arrangement kaldet Wine and Crime (som jeg også var med til og som jeg har skrevet om her) mødte hun en spanier og dette møde resulterede i en tilfældig kilde.

Og så havde retsmedicineren Hans Petter, som hun har arbejdet sammen med, også været dernede og endda under Franco. Alt det her med de forsvundne børn og Franco startede tilbage i 2006, hvor en mand i 50’erne sad på hans fars dødsleje og fik at vide, at faren havde købt ham af en nonne og da han så gik til pressen, viste det sig, at der var flere med lignende historier. Undersøgelser begyndte, medierne gik amok og det viste sig, at kvinder fik at vide at deres barn var dødt og indimellem fik de kister udleveret. Hvor mange der helt præcist har været udsat for det, er lidt svært at vurdere for måske er det 5-10.000 mennesker, men det kan også være op til 150.000. Franco kom til magten i 1939 og det har måske kørt helt op til 1990’erne. Dernede er man begyndt at grave kister op for at se om de måske er fulde af stof eller om de er helt tomme. Kirken har en anden rolle i Spanien og som Hastrup selv sagde: “Det her bliver nok aldrig opklaret”. Hun faldt selv tilfældigt over historien og den har inspireret hende til dele af krimien her. Kort sagt var det de mennesker, som var anti-Franco, der fik denne løgnehistorie om deres barns død og de børn blev så givet videre til dem, som støttede Franco og dette ved at bruge nonner. Oprindelig skulle bogen også have heddet ‘Francos Djævle’ og Hastrup fortalte at for hende havde den været interessant at skrive. Hun er uddannet journalist og hun mener, at “alle historier kan fortælles”, og her har hun så sat “virkeligheden i en fiktiv ramme”.

Wissing fortalte, at det her har været den første af Hastrups, som hun er redaktær på og hun er en stor beundrer af Hastrups arbejde. Omslaget er designet af Henriette Mørk og det var en blågrøn farve som blev forsøgt med spanske hvide kister og idéen gik rundt inde i forlagshuset. Det at der er jord ovenpå var Mørks idé og Hastrup tog til sidst ud til Amager for at finjustere. Den matcher de tidligere designs med stort navn og ikke titel og allerede på forsiden kan man se, at det er en Rebekka Holm krimi. En af de andre omkring bordet spurgte ind til, hvor meget en forside betyder for en bog og det førte til en snak om blikfang i forhold til hvad man tager ned fra en hylde og kigger nærmere på. Derefter blev det tid til at blive vist lidt rundt og vi gik direkte over til kartotekskortene i nærheden af ‘Danske Sal’ for at snakke om bygningens historie inden vi fik lov at komme ind i ‘Danske Sal’. Jeg beklager kvaliteten af billederne, men jeg havde aftenen før taget mit SD-kort ud af computeren for hurtigt og glemt et ekstra, og når kameraet så gerne vil formateres og intet andet, ja, så er man nødt til at bruge telefonen til at tage billeder. Men her er lidt billeder inde fra Danske Sal, som i øvrigt så sådan her ud i gamle dage:

Efter en fantastisk interessant rundvisning smuttede vi over til Diamanten for lige at få dette view udover biblioteket. Det var et af mine favoritsteder dengang at jeg arbejdede derinde og det var skønt at se stedet igen. Derefter blev det tid til at runde af nede ved rulletrapperne og sige tak for et par skønne timer i godt selskab. Det er i øvrigt 3.gang, at jeg har hørt Hastrup snakke om hendes bøger og jeg kan varmt anbefale det, for hun brænder virkelig for det hun skriver om og det skinner igennem når hun fortæller om det. Tusind tak for invitationen til Politikens Forlag og til Hastrup. Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer til at ske med Rebekka og Niclas i den næste bog, men heldigvis har jeg stadig de første bøger i serien til gode, så dem kan jeg altid give mig i krig med.

Leave a Reply