Ord fra en bibliofil

I fredags tikkede der en notifikation ind på min Facebook. Jeg havde deltaget i en konkurrence om at vinde 2 billetter til arrangementet “Wine & Crime forfatteraften”, hvor nogle af landets dygtigste krimiforfattere skulle på scenen inde på Pressen på Politiken og Politikens Forlag taggede mig fredag i offentliggørelsen af deres vindere, Jeg tænkte, at det ville være godt at skrive om det herinde, så både en blok og kamera røg ned i min taske med det samme nærmest. Mandag eftermiddag begav jeg mig derind og nåede et smut forbi Boghallen inden jeg fandt min veninde foran Pressen. Vi fandt hurtigt vejen ind til det store lokale, som var placeret nede i kælderen og der var allerede ankommet en god del mennesker. Vi så nogle ledige stole i den anden ende af lokalet, men da vi kom derhen, opdagede vi, at det var VIP-stolene. Vi satte os derfor et par rækker længere bagud og før jeg vidste af det, var alle VIP-stolene optagede og Camilla Høy fra forlagets presseafdeling var gået op på scenen for at sige velkommen.

Elsebeth Egholm var den første forfatter på scenen. Hun er bedst kendt for at skrive serien om Dicte Svendsen, der bor i Århus og som er journalist. Men det var ikke den fiktive karakter, som hun ville fortælle om denne gang. Om en måneds tid udkommer første bog i serien om hendes nye karakter Rina, nemlig “Jeg finder dig altid”, og hun er ganske forskellig fra Dicte. Sådan lidt en blanding af Batman og Superwoman og hun sagde til hendes Dicte-fans, at hun håbede, at de ville tilgive hende. Rina, der arbejder som læge, laver i sin fritid anonym street art i Århus’ gader under navnet Private Eye og hun kan desuden klatre. “En Århusiansk superwoman” kalder Egholm hende og selvom hun ikke er helt færdig med Dicte endnu, så trængte hun til en helt blank tavle og hun ved allerede nu, at det ikke bliver den sidste bog om Rina, men hvor mange der kommer, vides endnu ikke. Den nye bog udkommer d. 28.juli og det er en bog, som jeg ser frem til at læse, da der er “max på spænding hele vejen igennem” ifølge Egholm.

Lisbeth Zornig og hendes mand Mikael Lindholm var de næste på scenen. Zornig kender de fleste fra medierne, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke vidste, at de havde udgivet en krimi i 2016, før Høy introducerede dem og deres forfatterskab. Deres nye bog hedder “Arkimedes” og det er en selvstændig opfølger til “Bundfald” og Høy spurgte dem om, hvorfor de havde skrevet den her. Lindholm var hurtig til at sige “fordi det er skønt at slå ihjel” med et smil på læben, som fik hele salen til at grine. Allerede tidligt i deres parforhold kom de til at snakke om krimier og de skriver lidt nogle “sager ind i fiktionen”. De fortalte lidt om Malene og Mathias, som er hovedpersonerne i denne bog, der kigger på nogle af de samfundsproblemer, som der er i dagens Danmark. For dem er det vigtigt, at man får mere med end blot en historie og de er blandt andet inspirerede af Larsson og Sjöwall & Wahlöö. Xornig fortalte lidt om hendes foredrag og sammen forklarede de hvordan at de udvikler idéer sammen og hvordan de hjælper hinandens karakterer med at få flere facetter. “Arkimedes” udkom her d. 20.juni i øvrigt.

Det er ikke mange måneder siden, at jeg havde fornøjelsen at høre på den ene halvdel af Anna Ekberg, da Jacob Weinreich var med til bogbloggerarrangementet i marts og denne aften var anden halvdel også med, nemlig Anders Rønnow Klarlund. De forklarede hvordan de fandt på pseudonymet “Anna Ekberg” og fortalte om den nye bog “Kærlighed for voksne”. De jokede lidt med at for at finde ud af, hvad kærlighed er for voksne skal man “knalde igennem 400 sider for at finde ud af”. Hvad der virkelig slog mig var, at de her to mænd er utrolig gode til at supplere hinanden og at det har været super sjovt for dem at skrive denne bog så tæt på deres eget liv (i forhold til Kazinski-bøgerne) blev tydeligt for enhver, da de fortalte om bogen og skriveprocessen bag. De nævnte med et smil på læben at det for dem er lykkedes at komme tæt på deres gamle liv, hvis deres ekskoner ikke vil snakke med dem, ligesom at de nævnte at ægteskab faktisk også kan være ret uhyggeligt. Bogen udkom forresten allerede 2.maj.

I pausen var det muligt at få signeringer og jeg gik direkte over til Weinreich og Klarlund. Jeg havde lovet Mette Eline ovre fra bloggen “En bognørds skriblerier” at hilse de to herrer fra hende og de vidste ganske hurtigt, hvem hun var. Jeg havde medbragt deres første bog “Den sidste gode mand”, skrevet som A.J. Kazinski, da jeg gerne ville starte ved begyndelsen af deres forfatterskab og så blev det tid til at gå lidt rundt for at spise eclairs og drikke lidt vin. Vi fandt noget god Cava og hyggesnakkede lidt inden vi igen satte os for at høre på aftenens sidste 2 forfattere.

Høy trådte op på scenen og kaldte Julie Hastrup derop ved at sige “Julie til scenen” et par gange, så det lød som om hun blev kaldt ud til et fly i lufthavnen. Høy fortalte en anekdote fra krimimessen, hvor Julie spurgte en kunde, om bogen skulle signeres. Kunden, der højest sandsynligt troede at Julie blot var en salgsperson,  spurgte om hvorfor hun skulle signere den. Publikum kunne ikke andet end at trække på smilebåndene og Julie fortalte om hvordan hun selv er noget af en bangebuks. Da hun læste på journalisthøjskolen, gik det endda så vidt, at hun havde flasker i hendes vindue, så hun kunne høre, hvis der skete noget om natten, da de så ville blive knust.

Hendes mormor boede ovre i Voldgade og havde også en god del at gøre med Julies interesse for det uhyggelige. Det kan i læse mere om i indlægget om bogbloggerarrangementet lige her. Den nyeste bog fra hendes hånd er “Mirakelmanden” og det er den 6.bog om drabsefterforskeren Rebekka Holm. Hun vidste hele tiden at det skulle være en bog om Niclas, som er Rebekkas kæreste og begyndte at finde ud af hvad den helt konkret skulle handle om for 2 års tid siden. Gennem venners venner hørte hun om denne ensomme finske ø, som 3 personer værner om og hun tog sin familie med på research. Hendes mand tog billeder og hun gik selv rundt med en fra øen og hørte på gamle historier. Hun erklærede at hun “rigtig gerne vil skrive om mennesker, da de er spændende” og inden samtalen med Høy var forbi, fik hun fortalt om hvordan hun som storesøstergave som 6-årig fik et skalpelsæt. Så var grundstenen til krimigenren ligesom lagt.

Sidste forfatter på scenen blev Jesper Stein, som skriver om den tidligere vicepolitikommissær Axel Steen, der har fået et nyt job, nemlig som undercoveragent i PET. Stein lagde dog ud med at forklare hvordan han tidligere har arbejdet 10 år som reporter før han begyndte at skrive krimier og til et forfatterarrangement med Anna Grue, hvor de diskuterede sex i krimier, kom en mand op til ham bagefter og fortalte ham, at han var Axel Steen, men at hans kone sagde at det var uden sexscenerne. Den nye bog “Papa” er rent faktisk dedikeret til denne mand, hvis navn er Jan Andersen. Stein fortalte om hvordan hans bøger i serien om Steen er inspireret af virkelige sager og inspirationen til bankbokse-delen af “Papa” kom fra en sag i 2010, hvor en Danske Bank ved Nørreport blev tømt på den mest mærkværdige måde. Stein beskrev det “så Olsen-Bande agtigt at Erik Balling aldrig havde fundt på det”. Et andet spor i bogen gav ham mulighed for at beskrive denne her svane, som engang befandt sig midt på vejbanen på Dronning Louises Bro, hvilket åbenbart sker en gang imellem og det, at det hele går i står, gør et stort indtryk på Stein. Det med at bruge detaljer fra virkeligheden gør den også mere troværdig og Stein fik endda fortalt af Dyrenes Beskyttelse hvad de ville gøre i en sådan situation.

Pludselig var Høy oppe på scenen igen for at sige tak for aftenen og det blev tid til at få de sidste bøger signeret. Da jeg allerede havde læst “Mirakelmanden”, men ingen af de tidligere bøger om Rebekka Holm, købte jeg den første i serien og fik også fortalt Hastrup, at jeg var en af dem, som havde anmeldt “Mirakelmanden”. Den første bog om Axel Steen havde jeg også taget med i tasken og fik den signeret, men ud fra hvad Stein havde fortalt om “Papa”, skulle der meget viljestyrke til ikke at købe den med det samme. Det gjaldt også de andre bøger, da Politikens Forlag i samarbejde med Saxo havde sørget for virkelig gode priser på aftenens nævnte bøger. Jeg nåede lige at snakke med Høy, som jeg kun havde mailet med og vi blev hurtigt enige om, at aftenens arrangement var en stor succes. Jeg krydser virkelig fingre for, at det gentager sig og kan stærkt anbefale det.

Til sidst fik vi en goodiebag værd med både “De hængte hunde” af Jens Henrik Jensen, et lille hæfte med postkort, som man selv kan farvelægge, et par brochurer om nye bøger og læsning og et Saxo-bogmærke. Tusind tak til Politikens Forlag og Saxo for en virkelig god aften med masser af inspiration til læsning, god vin og kage samt muligheden for at møde nogle virkelig interessante krimiforfattere.